Harry Christensen: Ni tværsnit af Nibes historie. (Nibe Kommune, 1977). 288 s.

Harry Christensen er arkivar ved Landsarkivet for Norrejylland i Viborg og har altsa derved et professionelt, af det daglige arbejde dikteret forhold til sine kilder. Det maerkes i hans noteapparat; han ved noje, hvor han skal soge, og han har vaeret overalt bade i Viborgarkivet og i Rigsarkivet. Lokalhistorikere vil kunne laere meget af efter laesningen noje at gennemga disse noter.

Bogen er udsendt i anledning af Nibes250 ars jubilaeum som kobstad; men navnet er naturligvis langt aeldre. Forste gang det naevnes er i et reglementfor sildetorvet i Lybask fra ca. 1360-70, hvor markedspladsen deles i tre dele: en for Skanesilden, en for den bornholmske og tyske sild og en for nyphering (Nibesild). Det asndres senerei hanseatiske dokumenter til Alborgsild;men at forbindelsen er god nok, ses af varianten Alburgs nipherinch(Alborg Nibesild). Med basis i tiaret i 1300-tallet og med et sideblik til

1977 konstrueres bogens kapitler over 77-arene med undtagelse af kobstadsaret1727, det sidste ar i den sidste glansperiode 1827 samt slutaret 1927. Tallene skal man ikke tage helt hojtideligt;der hoppes lidt frem og tilbage for sammenhaengens skyld.

Hovedrollen i hovedparten af skildringen er tildelt silden, der i arhundredernes 10b kom og forsvandt og kom igen og forsvandt pa ny, uden at man egentlig ved saerlig meget om arsagerne. Det var den, der skabte byen, og det var den, der odelagde den - eller i al fald odelagde dens muligheder for at blive til noget mere end den tornerosekobstad, den er i dag. Fiskeriet og fiskerne har Harry Christensen beskrevet sa detaljeret, at der naeppe fremover vil vaere meget mere at gore der for andre interesserede. Det kan somme tider vaere lidt svaert at folge de tekniske enkeltheder, og man savner faktisk et stort kort med laenkerne (bundgarnsraekkerne) indtegnet til forstaelse af, hvad der egentlig foregik. Originaltegninger fra arkiverne giver noget, men ikke nok.

I administrativ henseende bod byen pa flere ejendommeligheder, for den 1727 blev kobstad. Den fik med baggrund i det vilde leben ved stranden birkeprivilegium allerede 1545, og da konsumtionen blev indfort i 1600-tallet, blev den ogsa inddraget under denne. Isaer den sidste blev flittigt brugt i argumentationen mod Alborgs dominans, der her maske mere end for de ovrige Limfjordsbyer satte bom for enhver udvikling og frem gang. Alborg var lidet afholdt i fjorden, og Harry Christensen demonstrerer til fulde hvorfor. Da silden med udgangen af 1820'erne forsvandt for altid, maske bortset fra, hvad der kunne kaldes »normalt« fiskeri, indtraf en rent ud fantastisk deroute for Nibe, som man naesten ikke kan forsta, den overlevede. Men det gjorde den, og den blev da i stedet en almindelig dansk provinsby med en vis industriel udvikling og i ovrigt et erhvervsbillede, der nogenlunde fulgte de kendte linier. Forst 1866 fik man - sent for en by, der altid havde levet af vandet - en havn. Den fik en vis betydning, men kunne ikke vende udviklingen. Ved udgangen af 1930'erne havde den udspillet sin rolle, bl.a. fordi den bestandige tilsanding lukkede for fragtskibene. En tilsvarende skaebne fik Alborg-Nibe-Arsbanen, der begyndte at kore 1899. Nibe var kun gaet med, fordi man ikke kunne gore andet - men de rejsende tog efterhanden til Alborg og Ars og lod Nibe vaere Nibe.

Alt dette og meget mere har Harry Christensen skildret levende og medrivende. Han lader aldrig sin laeser i stikken - giver altid almen baggrund og er ikke bange for at forklare ting og begreber, som man ellers matte ga i leksikon efter. Nar man s. 260 lader byradet i 1920'erne klage over, at der danses mellem bordene i pavillonen, kunne han godt have forklaret, at »dans mellem bordene« var mode i 20'erne og meget avanceret. Det kunne det vise rad ikke stoppe. »Bibelstudenterne« fra 1927 (s. 261) er vel vore dages Jehovas Vidner; det burde nok have vaeret naevnt. Men deter kun smafrynser fra perioden efter silden, der egentlig falder lidt ved siden af; men deter ikke forfatterens skyld - deter sildens, og den har faet sit. Sild er godt!