Danmarks Kirker. Århus amt, 15. hefte (kirker og kirkegårde i Århus by). 73 s. 16. hefte (Skejby, Lisbjerg, Åby). (G. E. C. Gads Forlag. U.å.). 87 s.

Domkirken og Vor Frue kirke er de eneste gamle kirker, der nu er bevaret i Arhus. Hertil kan fojes den lille kirkesal, der er indrettet i Frue klosters vestfloj, men den er forst langt senere blevet udstyret til kirkelig brug og kaldes med begrundet forsigtighed ikke kirke, ligesom rummets anvendelse, da dominikanerne ejede klostret, ikke naermere kan bestemmes. Siden reformationen harder imidlertid vaeret en saerskilt kirkelig betjening for stiftelsens sensbeboere, og dele af inventaret kan fores tilbage til det 16. arhundrede; men skont den lile menighed har fort en ambulant tilvaerelse inden for klostrets mure, sa har minderne om dens fortid dog med rette faet sin plads i beskrivelsen.

Om de nedrevne kirker kan der ikke siges meget. Bedst oplyst er Set. Olufs kirke, af hvis kirkegard endnu en stump er bevaret med flere gravminder, deriblandt en af de sjaeldne gravplader af norsk stobejern, og en anden bevares i »Den gamle By«. Pa kirkegarden star desuden det 1847 opstillede kors, som har erstattet aeldre og angiveligt, men maske med urette skal vaere rejst til minde om den hellige Niels. Helt forsvundet er Vor Frue kirke, der vist har ligget pa Brobjerg, og hvis navn lige efter reformationen blev overfort til dominikanernes. Pa Brobjerg er der ogsa fundet rester af karmeliternes kirke, der som forgaenger har haft et Set. Jorgens kapel. Helt forsvundet er kirken til Set. Karens gard, der har ligget i Vestergade, og et Helligands kapel i Immervad. For et Hellig Kors kapel, der naevnes omkr. 1500, er beliggenheden ganske usikker. Det er pafaldende, at Arhus i modsaetning til Ribe og Viborg kun har haft fa kirker og helt mangier den rige sognedeling, som kendes i de to andre stiftsbyer, skont det kirkelige liv vel naeppe har vaeret fattigere end de andre steder.

De tre kirker i Skejby, Lisbjerg og Aby har alle for reformationen pa en eller anden made vaeret knyttet til domkirken, men fik senere en forskelligskaebne. Vaerst er det gaet ud over kirken i Aby, som blev nedrevet 1872, mens de to andre har kunnet nojes med mere eller mindre gennemgribendeudbedringer. Deter ikke kirkerne, der kraever opmaerksomhed, men deres inventar, krucifikset fra Aby og det

forgyldte alter fra Lisbjerg, men om dem er der skrevet sa meget, at deter vanskeligt for forfatteren at sige noget nyt. Det fortjener at fremhaeves, at historikerenHans Pedersen Horsens har sat sig et varigt minde 1598, da han skaenkede Aby kirke en altertavle, der er overfort til den nye kirke, der aflosteden

Deter Kjeld de Fine Licht og Vibeke
Michelsen, der har baret arbejdet
ved de to hefter.