P. Thomassen: Med Lemvigbanen gennem 100 år 1879-20.juli-1979. (P. Thomassen, 1979) 258 s., kr. 160. Jens Koefoed og P. Thomassen: Omkring tertiærdriftens tidligste år. Skitser fra Vemb-Lemvig Jernbane 1879-1882. C. P. Aubeck og A. Falkmans optegnelser. (Apud Apum, 1979). 56 s., kr. 48,50.

Lemvigbanen tiltraekker sig saerlig opmasrksomhed blandt de mange privatbaner, Danmark har haft. Om ikke af anden grund sa fordi banen er kendt over det ganske land. Tegneren Gantriis har brugt Lemvigbanen som model for Lidenlund-Tommelose Jernbane i sin serie Livet i Lidenlund; selv haevder han dog i Med Lemvigbanen gennem 100 ar, at enhver lighed mellem lemde to institutioner i det store og hele er ganske tilfaeldig og praktisk talt sa godt som helt utilsigtet.

Men ogsa af andre grunde er banen bemaerkelsesvaerdig. Anlaegget af den i 1879 kostede vaesentligt mindre end almindeligt pa den tid. Det skyldtes, at banen blev anlagt pa »amerikansk« vis, dvs. uden indhegning, at man benyttede et yderst beskedent og meget let togmateriel, samt at stationerne ud over Lemvig og Vemb var meget sma og blev passet af den lokale kromand! Oprindelig gik banen fra Vemb, hvor der var tilslutning til statsbanenettet, til Lemvig, men i 1899 forlaengedes banen til Thyboron. Helt frem til 1921 eksisterede der to selskaber til liniens drift, et for straekningen Vemb-Lemvig og et for Lemvig-Thyboron.

Selv om VLTJ ligesom andre baner fra 1920'erne staerkt folte konkurrencen fra rute- og lastbiler, blev den ikke nedlagt som sa mange andre. Fra savel staten som lokale myndigheders side er det blevet erklaeret, at VLTJ horer til blandt de baner, som bor opretholdes og stottes. Ikke mindst er der blevet lagt vaegt pa, at Lemvig ikke har andre jernbaneforbindelser.

P. Thomassen gor i sin bog Med Lemvigbanen gennem 100 ar pa udmaerketmade rede for banens historie uden at forfalde til nogen form for jernbaneromantik. Ganske vist forsogerhan ikke at belyse nogle af de centralesporgsmal, som en fremstilling af banens historie kunne give anledning til - hvilken rolle spillede banen rent faktisk for Lemvig, ja for hele den egn, den gennemlob? Trak den erhvervsvirksomhedertil egnen, skabte den vaekst i stationsbyerne i slutningen af det 19. arh. og begyndelsen af det 20. arh., og var den senere en stabiliserendefaktor i befolkningsudviklingen? Ejendommeligt nok far man heller ikkesvar pa sporgsmalet, om deter

Lemvig by eller landdistrikterne, som har haft indflydelsen pa banen. Ingen steder er der en behandling af bestyrelsenssammensaetning. Til gengaeld slipperman for en detaljeret gennemgang af banens vogne og lokomotiver, et emne, der er meget yndet hos mange jernbanehistorikere. Behandlingen heraf sker i en saerskilt publikation: Vemb-Lemvig-Thyboron Jernbanes rullende materiel gennem 100 ar.

Mens P. Thomassens bog saledes ma betegnes som en god og laesevaerdig fremstilling, er det vanskeligt at forta, at samme forfatter sammen med Jens Koefoed har udgivet den lille bog: Omkring tertiaerdriftens tidligste ar. Bogen rummer dels nogle erindringer fra den forste stationsforvalter i Lemvig, hvor han var i 3 ar, dels en beskrivelse af banen fra 1879, skrevet af en kobenhavnsk journalist. Begge stykker er i bedste fald ligegyldige.