Kirsten Harder: De dansk-færøske forhold 1945-48. (Odense Universitetsforlag, 1979). 199 s.

Dette udgivne speciale er en kontant kildenaer gennemgang af forhandlingsforlobet fra sommeren 1945 frem til og med den faeroske hjemmestyrelov, i kraft 1. april 1948. I det meget nyttige afsnit om det anvendte materiale (s. 28-34) ses da ogsa grunden til, at denne fremstilling kan ga i praecisere detaljer end de hidtil offentliggjorte, nemlig ved at inddrage statsministeriets Faerosager 1945-48 (Rigsarkivet), hvor isaer korrespondancen mellem statsministeriet og de faeroske myndigheder har vaeret givende. Fra dette arkiv er der sogt ud i relevante privatarkiver, politiske partiers arkiver (med vekslende udbytte) ligesom de store dagblade i perioden er gennemgaet.

Et hojdepunkt i udviklingen er folkeafstemningenpa Faeroerne den 14. September 1946, der gav et lille flertal for oernes losrivelse fra Danmark. Det lykkes i hoj grad at fa forklaret, hvorforafstemningstemaet kom til at vaere enten godtagelse af venstreregeringens forslag til nyordning eller losrivelse. Fra dansk side beroede det pa den saeregnearbejdsform i venstreregeringen, der gjorde det muligt for Knud Kristensenat fore sit personlige enten-ellersynspunkt igennem, selv om det nasppe havde reel opbakning i hverken rigsdag eller parti et Venstre, hvis det skulle komme til stykket. Det var altsa

et falsk alternativ. Fra faerosk side beroededet pa flere forskellige vurderinger.Socialdemokratiet onskede hverkenlosrivelse eller regeringens forslag, men regnede med, at alternativet var et ydre vilkar, man matte boje sig for. Sambandspartiet onskede heller ingen af de 2 ting. Det ville have amtsstatus'enfra for krigen fortsat, men det regnede regeringsforslaget for det mindste onde, og troede, at hvis losrivelsevar alternativet, sa ville regeringsforslagetblive vedtaget med stort flertal. Med hensyn til Folkeflokken, der var mest yderliggaende, sa mener Kirsten Harder, at den heller ikke onskedelosrivelse, men blot en nyordning,der var mere vidtgaende end baderegeringens og socialdemokraternes.Faktisk stillede Folkeflokken i Lagtinget forslag til en bredere vifte af afstemningssporgsmal, hvor losrivelse blot var en af 4 muligheder. Kirsten Harder mener, at en underhandsaftale mellem venstreministeren Thorkil Kristensenog Folkeflokken havde gjort sidstnaevnte fortrostningsfuld med hensyntil nye forhandlinger, hvis regeringsforslagetfaldt (s. 75). Denne underhandsaftaleseksistens hviler pa et interview med Thorkil Kristensen i 1975. Nar den nu tillaegges sa megen vaegt for Folkeflokkens taktiske adfaerd,ville det have vasret rart med nogle spor af den i det samtidige materiale,sa man ikke var afhaengig af Thorkil Kristensens gode hukommelse.Imidlertid synes det heller ikke nodvendigt for at forklare Folkeflokkenstaktik. Hvis man nemlig tror Folkeflokkenpa dens ord, at den heist villehave Faeroerne losrevet fra Danmark(s. 57), sa kan man forklare dens kompromisvillighed ved, at den ikke selv troede pa et flertal pa Faeroerne for den losning, hvorfor den helt frem til vedtagelsen af afstemningssporgsmali Landstinget i maj 1946 arbejdede for den gunstigst mulige udgangssituationfor nye forhandlinger, efter at regeringsforslagetvar faldet. Derfor opfordredeFolkeflokken ogsa vaelgerne til at skrive nej til regeringsforslaget, hvorved stemmesedlen blev ugyldig (der skulle saettes kryds ved en af de 2 muligheder), hvorefter partiet ville bruge disse nej-stemmer til at presse regeringen med i nye forhandlinger (s. 95). Men derudover havde Folkeflokkenogsa anbefalet at saette kryds ved losrivelse, angivelig ud fra samrne motiverom at presse regeringen (s. 106). Da der nu imidlertid blev et lille flertal for losrivelse (161 stemmer af i alt 11.640 afgivne) tog Folkeflokken konsekvensen(eller fulgte sin inderste overbevisning?) og erklaerede Faeroernesom dermed selvstasndigt. Som bekendtnaegtede den danske regering og de ovrige faeroske partier med grundloveni hand at tage det til efterretning og gennemtvang et nyt lagtingsvalg.

Da stemmedeltagelsen kun var pa 66,4%, kunne danske og faeroske samhoringsfolkafvise resultatet som ikke engang moralsk bindende, da losrivelsesflertalletkun udgjorde 32,3% af de valgberettigede. Pa baggrund af partiernesstillingtagen kan man ogsa som samtidens samhorighedsfolk argumenterefor, at der matte vaere en del losrivelsesstemmer,der var afgivet pa skromt. Tages de faeroske vaelgere derimodalvorligt, sa star det fast, at et flertal i afstemningen hellere ville have Faeroerne losrevet end acceptere venstreregeringensforslag til hjemmestyre.Vaelgerne viste sig sa simpelthen at vasre mere radikale, end de politiske partier regnede med. Om denne holdninghavde flertal hos vaelgerbefolkningensom helhed blev aldrig provet. Indenvalget til lagtinget fandt sted havde man fra dansk side tilkendegivet, at det oprindelige alternativ ikke var alvorligment, man ville godt forhandle

hjemmestyre igen. Valget den 6. november1946 gav et flertal af samhorighedspartieri lagtinget, der sammen med regering og rigsdag skabte en ny hjemmestyreordning. Den sendte man klog af skade (?) ikke til folkeafstemning,men lod vedtage i lagting, folketingog

Andre temaer end afstemningen i 1946 er behandlet i bogen. F.eks. statsminister Knud Kristensens tendens til at have personlig politik ved siden af regeringens, som ogsa er kendt fra Sydslesvigsporgsmalet (Bjarne W. Frederiksen: Danmarks Sydslesvigpolitik, 1971).

Alt i alt kan det anbefales at inddrage
bogen i en universitetsundervisning.
Den giver meget stof at arbejde med.