Ingeborg Christmas-Møller og Minna Holm Kragelund: Dagligliv bag dæmningen. Lammefjorden 1873-1973 1974). 187 s.

Lammefjordens ca. 11.000 td.ld. er Danmarks storste landvinding. Den begyndte i 1873 og var forst afsluttet 70 ar senere, i 1943. Deter imidlertid ikke den eller udtorringen, de to forfattere, etnolog og historiker og begge fra fjorden, har onsket at skildre i denne 100 ars jubilaeumsbog. Deter gjort flere gange for, og man har da i stedet Sogt at finde ud af, hvor nybyggerne kom fra, hvorfor de kom, hvordan de klarede sig, og hvordan det var at bo og leve pa de ejendommelige arealer. Lidt snaevert kan det synes, men pa den anden side lagt abent frem som bogens formal, og pa den baggrund er der da kommet et levende og spaendende stykke lokalhistorie ud af det. Der er mange, rigtig mange billeder, hvoraf storsteparten er optaget af Lammefjordsfotografen Soren Bay, der boede i Asnaes og virkede fra ca. 1898 til 1968. Desvaerre er en del af billeder, som det ofte sker, nar der bruges aeldre forlaeg, blevet meget morke, og det kan ind imellem vaere lidt svaert at konstatere det, som de fyldige tekster opfordrer til. Bay har faet sit eget kapitel, der ogsa er brugt til en lille oplysende diskussion af fotografiets historiske vaerdi, en diskussion, som mange kunne have nytte af at stifte bekendtskab med. I den forbindelse kan man konstatere, at det kendte billede af familien Andreasen ved deres halm- og graestorvsgard ca. 1903 nok er virkelighed, men ingenlunde typisk for bebyggelsen pa fjorden. Foruden billederne er der kort og planer samt en del velvalgte annoncer m.v. fra Horve Avis.

For laesere, der kun kender lidt eller intet til lammefjordsarealerne, er der adskillige detaljer, som umiddelbart - i al fald indtil man far taenkt sig om - forekommer uventede: Fjordbunden er stadig sa blod, at traktorerne ma haveekstrastore hjul og en vaegt foran; der er alvorlig sandflugt den dag i dag; der foregar oprensninger i kanalerne et par gange om aret; hoveddaemningen ved Audebo er under jaevnlig opsyn og forstaerkning, og endelig har bunden i den inderste del ved Farevejle sat sig hele 40 cm og derved givet anledning til ekstra afvanding med deraf folgende

besvaerligheder. I nogen grad mod forventningerneviste jorden sig, da opdyrkningenbegyndte i 80'erne, at vzere hojst forskellig, og isaer var den flere steder darligere og mere stenfyldt end forst antaget. De specielle forhold fortetil en interesse for specielle afgroder,som Lammefjorden i dag er kendt for over hele landet: asparges, gulerodder,log og tulipaner. I mange ar blev der ogsa dels i det sma, dels pa industriel basis gravet ostersskaller, der blev anvendt som kalktilskud, til hons og i stort omfang eksporteret. Det ophorte imidlertid i 1964, da bankernevar

Ikke uventet fremhaever forfatterne, at smafolks mulighed for at erhverve billig jord har vaeret en dragende faktor for udflytterne, men ogsa miljoerne omkring Vallekildes grundtvigske og Farevejles missionske hojskoler har spillet en betydelig rolle. Forfatternes naere tilknytning til stedet udmonter de i nogle smukke beskrivelser af udvalgte familier og deres slidsomme tilvaerelse. De har ikke kunnet folge beboelsernes udvikling; men det skyldes nu, at de ikke virkelig har forsogt. I arkivet for Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger (Erhvervsarkivet) findes mange vurderinger af huse og garde pa fjorden. En stikprove har givet vurderinger tilbage til 1877, fra 80'erne: 1883, 85, 86, 88 og fra arhundredskiftet, 1902 og 03. Jorgen Mikkelsen (s. 109ff) er, som det naevnes, flyttet ud 1892, og ejendommens vurdering findes. Samme ar eller i 93 blev huset forlasnget, og i 97 blev 10 m. fojet til osv. Kreditforeningsarkiver (ogsa i Erhvervsarkivet) vil i et vist omfang kunne supplere oplysningerne.

Nybyggerkobmanden Vald. Olsen, Farevejle, har som mundtlig meddeler med en fantastisk hukommelse spillet en vis rolle for mange enkeltheder i bogen. Han skal til Rigsarkivet i 1960'erne neog 70'erne have skrevet Farevejle hojskoles historie pa ca. 5.100 maskinskrevne sider med lige sa mange bilag. Deter vist rekord for en institution fra 1907 - hvis det da ikke er en trykfejl.

Bogen slutter med en historisk dataliste, oversigter over litteratur og kilder, hvoraf kun fa og tilfaeldige er utrykte, samt et kombineret navne- og sagregister. Det sidste synes lidt tilfaeldigt og af beskeden vaerdi.