Paul Holt: Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark gennem 100 År 1861-1961. (Lohses forlag, 1961-77).

Nar Indre Mission ved sin 100-arsdag skulde have et stort anlagt festskrift matte opgaven nodvendigvis overdrages seminarierektor Paul Holt. Han har de saglige forudsaetninger: adgang til det ellers ikke altid lettilgaengelige arkiv, som viste sig fyldigere end hidtil antaget, og han var en skolet og erfaren historiker som sad inde med de metodiske forudsaetninger; det vidste man bl.a. fra det dygtige arbejde han allerede 1940 udgav om Kobenhavns Indre Mission 1865-1940. Ogsa den personlige baggrund var i orden. Vaerket er dediceret til farfaderen - den kendte indremissionaer og gardejer Jens Holt fra Taulov - og til faderen, den ogsa saerdeles kendte indre missions praest der gennem 40 ar gjorde sit sogn pa Kobenhavns osterbro til en monstermenighed i den aktivistiske pietismes forstand, og samtidig var en solid luthersk-konfessionel teolog af militant type.

Roden kendes pa frugten. Pa intet punkt fornaegter PH sin fortid, og han er til det yderste loyal mod sin baggrund og over for det materiale han fik i haende til at skildre den; han er ogsa udrustet med sa meget vidsyn, at der aldrig bliver tale om hagiografi; der er en rimelig distance til bade personer og sager, men et jubilaeumsskrift er altid vanskeligt, fordi man venter at det skal kaste glans over sit emne; det sker ogsa, men varsomt, og om panegyrik er der ikke tale.

Principielt star PH i den tradition der i overensstemmelse med det 19. arhundredespersonlighedskult og den liberaleteologis tro pa personlighederne som andens »gennembrudspunkter« saerligt samler sig om personskildringerne,ikke blot i biografisk forstand, men som det for hele vaerket baerende. I sa henseende mindes man om ValdemarAmmundsens fremstilling af det 19. arhundredes kirkehistorie som et persongalleri, eller om Michael Neiiendamshandbog i frikirker og sekter. Til gengaeld er der naesten intet gjort ud af Indre Mission, anskuet i samfundsmaessigsammenhaeng. Indledningen talerom tre typer - vel at maerke psykologiskat forsta - den kultiske, den statiskeog den dynamiske (den sidste er Indre Mission!). Dertil svarer det godt at netop personskildringerne - af Vilh. Beck, de forste missionaerer (Jens Larsenog Jens Dyrholm, eller den ejendommeligepastor Carl Moe (Harbo-0re!) gennemgaende er vellykkede og nuancerede. Nar graensen overskridestil

destildet 20. arhundrede bliver det personalhistoriske svagere, bl.a. fordi fremstillingen af dette nyeste tidsrum i nogen grad gar i oplosning. Det synes som om PH er begyndt med tillid til opgavens overkommelighed og egne kraefter og derfor har lagt an pa megen bredde og en fylde af enkeltheder i de aeldre afsnit, men jo mere han naermedesig nutiden, des mere blev stoffet overmaegtigt, pennen mattedes kendeligtog fremstillingen blev bade summariskog diffus pa samme tid. Bogen vil behandle tiden 1861-1961, men den forste trediedel handler om tiden 1853-1861.Det en skaev disposition, men pa den anden side er disse otte ar

- for kleresiet erobrede foretagendet fra laegmaendene - sa spaendende og sa differentierede (fordi 1850erne pa alle mader var en brydningstid) at den plads der er brugt pa dem er godt anvendt. En blivende vaerdi er de mange, med stor bredde gengivne, breve og dokumenter; de giver vaerket status af kildepublikation, og deter nyttigt. Billeder er der nok af, men reproduktionen er ikke fremragende.

Ogsa resten af det 19. arhundrede er for sa vidt vellykket skildret. Der er alt hvad man kan forlange af statistik og okonomi, redegorelser for de organisatoriske forgreninger og det udspecificerede arbejde som, med inspiration fra byerne (isaer Kobenhavn), blev en vaesentlig del af virksomheden, uanset om det gjaldt borne- og ungdomsarbejde, institutioner for sofolk, udlandsdanske, drankere eller prostituerede eller det drejede sig om skolevirksomheden, hojskolerne, for ikke at tale om hotellerne og mangfoldige andre »grene«. Meget udmaerket er den store gennemgang af vaekkelsens forlob i de forskellige landsdele, med fremhaevelse af det - isaer for jyske egne - karakteristiske, f.eks. i forskellen pa fiskerog bondemilieuet. Der er lagt uhyre flid i disse store afsnit, der naesten virker som en opslagsbog.

Ifolge sagens natur har en sejrende almuerejsning som Indre Mission vaeretfuld af spaendinger, i forhold til omverdenen,kirkestyret eller kirkens andreretninger, og ikke mindst i forhold til sig selv, efterhanden som social vaekst og kulturel abenhed (eller lukkethed)skabte problemer. Man kan ikke sige at disse problemer ikke er behandlet,men pa en maerkelig tarn made.Deter der sa at sige altsammen, men her savner fremstillingen praegnans.I byerne opstod en Indre Mission,som ikke blot virkede med »ordet«,men ogsa med »gode gerninger« (bl.a. for at bremse socialismen med det resultat at en moderne velfaerdsstat derigennem programmeredes), og denne metode var fra starten ikke blot fremmed, men mistaenkelig for »landmissionen«der ansa vaekkelse, omvendelseog helliggorelse i de helliges samfundfor det eneste fornodne. Men selv om nogle af bataljerne refereres far man ikke rigtigt indtryk af det beske konkurrenceforhold mellem de to missioner - indtil de langt op i dette arhundredesmeltede sammen og »landet«accepterede »byens« metoder, samtidig med at den mere kulturabne mission - som byggede pa praester fra kultursyntesens tid og pa borgerskab, ikke pa land- eller byalmue - kapituleredefor landmissionens overlegne andeligeog okonomiske ressourcer. Generalforsamlingeni Stenlille, hvor praesterneved et kup erobrede missionen og gjorde den »kirkelig« (samtidig med at laegmandsdemokratiet matte vige for en selvsupplerende bestyrelse og en naesten diktatorisk ledelse), er sikkert korrekt nok fremstillet, men det kunde vaeret gjort adskilligt mere dramatisk - uden derfor at vaere endt i den historiskeroman. Becks geniale - antigrundtvigskeog antisekteriske - strategi bag

den beromte »jyske rejse« (1865) gaelderdet samme om, sa vel som intrigernebag kirkeradets (i virkeligheden Kobenhavns Indre Mission) forsog pa, med de mest ejendommelige metoder (for nu at sige det meget blidt), at lokkeIM i en kirkepolitisk faelde. Det storeopgor i kampen om Ydre Mission (1898) er mere »dynamisk« end her fremstillet - nar Th. Logstrups arkiv om foje tid indgar i Statsbiblioteket vil man med held kunne studere det der. De mange udrensninger, og de mange forsog pa at demokratisere bevaegelser er ogsa for fredsommeligt behandlet, ligesom bibelkritikstriden i 1890erne - der i hoj grad var en »klassekamp«, ikke blot en teologisk specialitet - eller IM.s kirkepolitiske dilemma efter 1901, da menighedsradsloven etc. virkeligbragte sindene i kog og man sogte at konvertere de troendes ret til at regerekirken til juridisk brugbare formuleringer.Harboore-ulykkerne deres eftervirkninger i helvedesstriden,syndfrihedslaerens forholdet til frikirker uden for og konkurrerendebevaegelser inden for folkekirken(»hojkirkelige«, alle slags grundtvigianere og »bornholmerne«) - deter der altsammen, men ikke pa en made som viser hvor reelle problemernevirkelig var. Deter ligetil at PH beundrerVilh. Beck - det vil enhver gore,som kender noget til ham - men man far ikke indtryk af at det endte med at han tabte, om ikke tojlerne, sa dog balancen og i sine sidste ar var saerdelesuligevaegtig - indtil det utilregnelige.Og det var samtiden godt klar over.

Pa disse og flere punkter slar den laerde og kundskabsgivende bog ikke til. Det haenger nok sammen med dens karakter af jubilaeumsskrift: den skal kunne laeses med bifald i de kredse den er skrevet for og handler om. Hver gang man naermer sig det kritiske og det dramatiske, viges der udenom, lyset daempes ned og ord og handlinger opfattes i en bedre mening end de nok var sagt og gjort.

Som handbog i IM.s historie er bogen - i al fald til noget ind i det 20. arhundrede - et kvalificeret arbejde; som jubilasumsskrift er den sober og uden jubelhyl, men for fredsommelig i den kritiske analyse. Der er andet og mere at sige om Indre Missions placering i det danske samfund i disse 100 ar; dette »andet« kommer ikke til sin ret blot ved ogsa at citere kritiske roster udefra (f.eks. Aakjser og Kirk). PH er - ifolge forordet - selv klar over at der pa de samme kilder kunde vaere skrevet en helt anden historie, givet en anderledes vurdering. Det kunde der naturligvis, bl.a. hvis ikke de sociale aspekter i den grad havde staet i skygge af de psykologiske. Men som apostlen siger: »kan der stromme sodme og bitterhed fra samme kildevaeld«? Det kan der selvsagt ikke! Vi ma vaere glade for at disse, herefter uomgaengelige, 909 sider ikke er blevet mere lemonadeagtige end deter til at leve med.