Holger Rasmussen: Bernhard Olsen. Virke og Værker. (Nationalmuseet, 1979). 305 s.

Man ma ikke af titlen lade sig forlede til at tro, at bogen er en biografi. Den skildrer oprettelsen og udviklingen af Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet, men deter sa noje forbundet med Bernhard Olsens person, at det ikke kan skilles fra ham, og deter naturligt, at den forste samlings nuvaerende leder har sogt at vise, hvorledes denne betydningsfulde del af Nationalmuseet er vokset frem. Det var den kunstindustrielle udstilling 1879, der blev den ydre anledning til oprettelsen af Folkemuseet, og deter vigtigt at fremhaeve, at det bragte tre nyheder, som Bernhard Olsen siden fastholdt. Den forste var udstillingen i samlede interiorer, den anden, at det var yngre sager (fra tiden efter 1660), hovedvaegten blev lagt pa, og den sidste, at det var de folkelige lag, isaer bondestanden, hvis kulturhistorie blev fremdraget. Senere kom ogsa byerne med, saerlig deres handvaerkere, hvis lavssager nu udgor en smuk del af samlingen.

Bernhard Olsen var inspireret af sin svenske kollega Artur Hazelius, og det ledende synspunkt var det etnologiske efter den opfattelse, tiden havde. Det er senere uddybet og forfinet, ikke mindst af Holger Rasmussen selv.

Man skulle tro, at oprettelsen af den nye samling ville blive fulgt op med al mulig stotte, men sadan gik det ikke. Deter her ikke stedet til at opregne al den modgang, den matte igennem, men det kan ikke undgas at naevne arkaeologenSophus Miiller. Med en energi, der nu forekommer uforstaelig, stillede han sig afvisende over for Bernhard Olsens arbejde, og den sammeholdning viste han mod de museer uden for hovedstaden, som fulgte Bernhard Olsens tankegang i indsamlingog ordning af de erhvervede sager. Tiden har nu afgjort striden til fordel for de sidste, og ingen vil nu undvaere Folkemuseet og dets fasller rundt om i landet. Skulle man endelig rette en kritikmod Bernhard Olsen, matte det bliveden, at han forsomte det hjemlige kunsthandvaerk, som dog ogsa var en del af dansk kulturhistorie. Det kan delvis forklares ved, at udstillingen 1879 ogsa blev et udgangspunkt for Kunstindustrimuseet i Kobenhavn, sa Folkemuseet kunne overlade denne del af fortidens liv til det, men samtidig har interessen for bondens kultur vaeretnaeret af en romantisk stemning, da forskellen mellem land og by for 100 ar siden endnu var sa kendelig, at bonden kunne omgives med en glans af primitivitet,byernes befolkning savnede. Derfor blev der ogsa samlet ind fra de landsdele, der var afstaet, sa man kunnevise

nevisealle de forskelle, bondekulturenrummede.

Deter imidlertid muligt ogsa at anlaegge et videre syn pa fremkomsten af Dansk Folkemuseum netop pa denne tid. I den sidste trediedel af forrige arhundrede var gardejerne pa vej fremad, politisk vendt mod resterne af de nationalliberale og med krav om parlamentarisk magt, okonomisk baret af andelsbevaegelsen og kulturelt af hojskolerne. Deter naerliggende, at denne gruppe af befolkningen maske kun übevidst savnede et museum, der kunne vise dens forudsaetninger og fremskridt, og Bernhard Olsen blev den, der virkeliggjorde tanken. Havde han ikke vaeret der, ville et museum for bondens kultur alligevel vaeret kommet, omend forsinket og under en anden form. Nu er samfundet et andet, da det gaelder om at vise arbejderens fortid, og tanken om denne opgave er allerede fremsat.