Roskildekrøniken. Den ældste Danmarkshistorie. Genfortalt af Lotte Fang. Illustreret af Erik Hjorth Nielsen. (Sesam, 1979). Roskildekrøniken. Oversat og kommenteret af Michael H. Gelting. Illustrationer af Elisabeth Gorst- Rasmussen. (Wormianum, 1979).

Siden 1915 har Roskildekroniken for to generationer af danske middelalderhistorikerestaet som den vaesentligste beretning fra det tolvte arhundrede, den centrale kilde ikke blot til borgerkrigenfra

krigenfra1131, men ogsa til langvarige partisplittelser i det danske samfund, ja, til selve aerkebiskop Eskils politiske syn. Men i hele denne periode har danskehistorikere ikke haft andre oversaettelserat arbejde med end Jorgen Olriks fra 1898, hvis sprog var romantiskantikiserende, og hvis noteapparat snart havde vist sig hablost foraeldet. Forst nu, hvor Roskildekroniken er ved at underga en ny omvurdering, kommer der i samme ar to oversaettelser,begge i tiltalende udstyr. Af disse er forlaget Sesams tekst dog nok mest taenkt som ledsagelse til Erik Hjorth Nielsens dramatisk maettede traesnit. Lotte Fangs »genfortaelling« bestar i en sproglig revision af Olriks gamle oversaettelse.I princippet er dette vel ikke ideelt, men resultatet er i sin art blevet udmaerket (selv om man ma undre sig over hendes sprogfornemmelse, nar hun erstatter originalens dramatiske brug af historisk praesens med slappe nu-danske former: »Ve den dag, da Magnus blev draebt, da Danmarks blomst blev knaekket ...«).

Mens kunstkendere selv kan afgore, om de vil anskaffe Sesams Roskildekronike, ma Wormianums udgave betegnes som »bedste kob« for enhver historiker. Allerede den aestetiske tilrettelaeggelse med Elisabeth Gorst-Rasmussens fine gengivelser af illuminationer fra det tolvte arhundrede viser, at man her har taget parti: en trofast gengivelse af Roskildemandens tankeverden kan ikke ogsa blive moderne. Michael H. Geltings nyoversaettelse betjener sig af et naesten lige sa gammeldags ordvalg som Jorgen Olriks: man slipper for »munkesamlag«, men far til gengaeld »Herrens kodvordelse«. Geltings saetningsbygning er dog ikke kluntet som Olriks, men friere, mere smidig klassisk dansk. Nye kildeuddrag til skolebrug bor absolut baseres pa hans version.

Geltings store fortjeneste er dog hans kommentar: Fra at demonstrere indgaende kendskab til grundteksten og fortrolighed med samtidens teologisk dominerede litteratur vider hans tolkning sig ud til en mesterlig skildring af det tidligtmiddelalderlige samfund. Her bliver moderne europaeisk, og navnlig fransk, forskning applikeret pa den hidtil sa provinsielt opfattede Roskildekronike. Weibull-generationens anskuelser om kroniken som partiskrift bliver alvorligt modificeret. Geltings dybtborende analyse af Roskildekroniken og dens samtid fremstar som en andshistorisk og sociologisk syntese af en kvalitet, man ikke er forvaent med i dansk historieskrivning.

Man ma habe, at Wormianums initiativ vil fa succes og blive gentaget: Der kunne nok tiltraenges nyudgaver af alle de middelalderlige helgenlegender og historievaerker i moderne oversaettelser med tidssvarende kommentarer - allerhelst i sa udmaerket form som her.