Danmarkshistorien, Oldtiden. - Jorgen Jensen: Bronzealderen, 2 bind. Lone Hvass: Jernalderen, 2 bind. - (Sesam, 1979-1981).

Med 2 bind omhandlende Danmarks bronzealder startede i efteraret 1979 udgivelsen af et 8 binds vaerk om Danmarks oldtid. I foraret 1980 kom de 2 bind om jernalderen, og vaerket forventes afsluttet i lobet af 1981 med behandling af stenalder og vikingetid.

Ikke siden udgivelsen af Johannes Brondsteds storvaerk »Danmarks Oldtid«har man set en samlet udgivelse om dette emne, og i det store hele har man vel egentlig ogsa anset en sadan udgivelse for en umulighed i dag. Det er derfor med forventning og nogen skepsis, man kaster sig over de foreliggendebind af den nye danmarkshistorie,der fra forlagets side loves at indeholdeikke

holdeikkeblot en bred fyldestgorende samfundsbeskrivelse, men ogsa oversigtover dateringsmetoder, tidssammenstillingsoversigter,registre beromte fund, systematisk opslagsregistersamt

Lad det vaere sagt med det samme, at hvis man tager forlagets lofter alvorligt og i ovrigt har Johannes Brondsted i tankerne, sa lever den nye danmarkshistorie ikke op til forventningerne. Derimod er der straks mere reel viden at hente om vaerkets intentioner i de ord, Jorgen Jensen udtalte til TV-Avisen i anledning af bronzealderbindenes udgivelse. Jorgen Jensen sagde da, at det nye vaerk mest var et svar pa den kritik, der ofte fremfores, at forskere ikke magter at fremlaegge deres resultater sa tilpas populaert, at andre end eksperter kan have noget ud af at laese dem. Hvis vaerket altsa skal anskues som en popularisering af nyere forskningsresultater, sa ma man indromme, at sjaeldent er dette gjort sa smukt og sa let fatteligt som med disse bind. Efter min mening er den nye danmarkshistorie dog hverken en videreforelse af de Johannes Brondsted'ske traditioner eller udelukkende en popularisering af emnet. Vaerket lader sig ikke indpasse i nogen almindelig kendt kategori, idet angrebsvinklerne til stoffet er forfriskende nye og meget dristige.

Vaerket er i bund og grund inspireret af det nybrud i den arkaeologiske forskning, som har fundet sted i den sidste halve snes ar, hvor forskere for alvor har sogt at bringe de arkaeologiske data til at fortaelle om de samfund, de er produkter af. Malet har vaeret at gore arkaeologien til en social videnskab ved at beskrive menneskelige relationer i forhold til de naturskabte, teknologiske og sociale forudsaetninger for og nu - ja, i grunden til alle tider.

De fire foreliggende bind har to forfattere, fattere,men angrebsvinklerne til stoffet er ens, og man oplever derfor ikke det store brud i den kronologisk fremadskridende beretning. De forskelle, der findes i udtryksform og i disposition af stoffet, opvejes af det store specialkendskab til de respektive oldtidsperioder, som de to forfattere er i besiddelse af. Ensartetheden sikres desaden af illustrationerne og af det sikre lay-out. Flemming Bau's tegninger er mere practise end noget fotografi, og han er ikke bange for at laegge tolkninger ind i sine billeder.

I det hele taget er bade forskere og tegner dristigt frie i tolkningerne. Det tnedforer dog, at man som fagmand ofte ma melde fra og vedsta, at man ikke kan godtage alle de fremlagte tolknin*er. Visse dele af teksterne og tegnin»erne ligner for pafaldende det 20. arhundredes kaernefamiliedrom om en dyllisk, naturnaer fortid, men man laegger de kritiske bemaerkninger bort i en ren og skaer befrielse over, at det endeig er lykkedes at frembringe et modigt og forskningsmaessigt gedigent modstykke til de senere ars mange befamende paedagogiske forsog pa at iklaede 'ortidens mennesker kod og blod. Omkring arhundredskiftet turde forskerne godt lave samfundsbeskrivelser, og tegnere som Lorenz Frolich og Louis Moe aetsede situationsbilleder ind i vore hukommelser. Senere tiders kritik pillede ganske vist trovaerdigheden af den tids modeller, og det samme vil naturligvis til en vis grad blive den nye danmarkshistories skaebne, men der er ingen grund til at afholde sig fra at give et udtryk for vor tids viden, selv om man erkender de mange sorte omrader pa landkortet, som fremtidens forskning maske kan belyse.

Vi har faet en ny danmarkshistorie
med streg under ny, og deter der
grund til at glaedes over - ikke mindst

fordi den nye historie viderebaerer
gamle forskningstraditioner i dristighedog