Gunnar Jespersen: Klæde og Kalemanke. På sporet af det glemte rokokotøj. (Poul Kristensen, Herning, 1979). 64 s., 48,50 kr.

Dette er en bog, skrevet af en tekstilfagmand, drevet frem af historikerens videbegaerlighed og med humoren som en aldrig svigtende folgesvend.

Gunnar Jespersen forhaster sig ikke. Hans tidligere bog »Hundrede ars Herning-spind« (1976), der nok handler om hans og hans families klaedefabrik, adskiller sig ganske fra andre jubilaeumsskrifter ved sin grundighed og beskrivelsen af mange andre omrader end just fabrikkens historic Deter ikke »bestilt arbejde« hos en penneforer, men manden selv der ved mange ars forarbejde laegger sin kaerlighed for faget, get,byen og menneskene frem, fordi han slet ikke kan lade vaere.

Klaede og kalemanke er en lille ting ved siden af Herning-spind, men den er praeget af den samme ukuelige vilje til at lose et problem, der har redet tekstilmanden som en mare. Problemet dukkede 9p, da forfatteren sa teksten pa Bolling-stenen ved Kongenshus: »Klaede og Kalemanke/ kommer aldrig i min tanke./ Vadmel og laeder/ deter mine klaeder«.

Klaede skulle en fabrikant jo nok videhvad var. Men kalemanke, der sidestilledesmed klaede - det var naesten pinligt for en tekstilmand ikke at vide, hvad det var. Tilmed kom ordboger og andre opslagsvaerker med modstridendedefinitioner, ligesom de vise pa hjemmefronten, d.v.s. museerne, var divergerende i deres udtalelser. GunnarJespersens mange odysseer til parisiskemuseer og Les Archives Nationalessaint endelig Victoria & Albert Museeti London, hvor gaden omsider 10stesdefinitivt, fordi man der havde proveboger fra 1700'arene med blandt andet ogsa kalemanke (eller calemank),ja - deter direkte morsomme rejser at vaere med pa for laeseren. Nar bogen sa tillige indeholder praecise oplysningerom savel kalemanke som flereandre uldne tojer, hvis identifikationsfactssnart ingen kender mere, kan man ikke gore ophaevelser over, at forfatteren lader humoren spadsere med ved siden af sagligheden. Den eneste indvending er, at man gerne villehave haft mange flere af de aeldre uldne og halvuldne, mere eller mindre industrielt fremstillede tojer specificeretog kommenteret af en praktisk tekstilmand.Deter i virkeligheden langt mere rimeligt, at et menneske, der sa at sige er fodt med uld i orerne, fortsaetteri dette spor jo for jo hellere, end at en historiker mojsommeligt skal gravesig ind i ulden udefra, selv om dennehar

neharen trumf ved at have den historiskemetode praesent. Dette ikke vaere sagt for at forklejne nogen, men fordi Gunnar Jespersen utvivlsomt ogsa vil vaere i stand til at tilgodese de relevantekrav til dokumentation og fremlaeggelseaf kildemateriale. At klaedemandeni Herning sa tillige kan laegge sin viden klart frem og omsaette den i et letlaeseligt sprog kan aldrig vaere et minus.