Palle Lauring: Dansk Vestindien, historien og øerne. Med fotografier af Kirsten Kyhl, Palle Lauring m.fl. (Forum, 1978). 306 sider.

Palle Lauring har for beskrevet forskelligedanske landsdele og deres historicTuren emu kommet til en del af Danmarks gamle tropekolonier, nemlig Virgin Islands of USA eller det tidligere dansk Vestindien. Resultatet er blevet en laesevaerdig bog, hvori forfatterenpa sin levende made fortaeller om oernes historie og om sin rejse dertil.Der er flere spaendende kapitler. Et eksempel herpa er afsnittet om det storeslaveopror pa St. Jan i 1733, der lykkedessa godt for oprorerne, at man matte hidkalde udenlandske tropper for at nedkaempe det. Forfatteren dragerher (s. 71) nytte af sin viden om St. Jans geografi: »Vaesentligst var oens terraen. Den er lille, men vanskelig. Den var mere aben i 1733 end i dag, hvor de gamle sukkermarker er sprungeti busk og groet til med skov, sa plaritagernes miner ligger tykt groet til med traeer og lianer. Men der er meget lidt fladt land pa St. Jan... Klippegrundog grus og brokker, klippehuller,lose sten, lianer, traeer, buske og urter i et filter sa taet og tykt, at man ikke ser ret langt frem. En gaest i dag skal ikke ga dybt ind i skoven for at se, at guerillakrig her er en hard opgave«. I forhold til den aeldre litteratur, f.eks. Vore gamle Tropekolonier bd. 1-4, 2. udg. 1966-67, har Palle Lauring inddragetnogle nyere amerikanske vaerkerom slavekolonierne. F.eks. har han saledes faet frem, at epidemiske faktorer havde stor betydning for koloniernesbefolkningshistorie:

nedodeaf europaeernes sygdomme (kopper) og europaeerne af tropesygdomme(malaria og gul feber). Blandt de vaerker, Lauring har fremdraget, er ogsa nogle af den amerikanske historikerEugene D. Genoveses boger. Genoveseer marxist, og hans boger handlerisaer om, hvad man kunne kalde Sydstaternes politiske okonomi. Det virker lidt billigt, nar Lauring piller et par sider ud af en af Genoveses boger (The World the Slaveholders Made (New York 1971), s. 38-39, hvor dennenaevner Danmarks ophaevelse af slavehandelen,blot for at vise hvor umuligprofessor (Laurings udtryk!) Genoveseer. Laurings egen fremstilling af den danske slavehandels ophaevelse er heller ikke god. Mon ikke det i stedet ville have vaeret rimeligere at sporge, om Genoveses modeller for slavesystemetspolitiske okonomi kunne anvendespi dansk Vestindien? Der er andre mangier ved og fejl i Laurings bog. F.eks. er det ikke rigtigt, nar det pa s. 32 hedder, at »8. juni 1688 blev Erik Nielsen Smed udnaevnt til kommandor pa St. Thomas«; det var sket mange ar for. Fremstillingen bekraefter, at det ikke er saetternissen, der er sky Id i, at navne som Inge Mejer Antonsen, Christian Degn og Andreas Jorgensen ikke naevnes i litteraturlisten. Men nar dette er sagt, ma det ogsa siges, at bogensom rejsebog betragtet er saerdeles anbefalelsesvaerdig. Til dens aktiver horer ogsa Kirsten Kyhls fotografier.