Erik Nørr: Den lærde skoles religions - undervisning. Forholdet mellem det højere skolevæsen og kirken i sidste halvdel af det 19. rhundrede. af Institut for Kristendomskundskab ved Århus Universitet. Akademisk forlag, 1979).

Afhandlingen - der bade forudsaetter og videreforer Vagn Skovgaard-Petersens skolehistoriske arbejder - er pa 531 sider, hvoraf teksten udgor 357, noteapparatet 123, litteraturlisten 23 og personregistret 18 sider. Der er 27 tabeller, som registrerer fag- og timefordeling, laereboger, laererrekruttering etc. Formelt som sprogligt er afhandlingen

Hovedformalet er dels at »skildre fagetReligions historie gennem et halvt arhundrede«, d.v.s. under Madvigs skoleordning (1850) og Halls skolelov (1871) op til skoleloven af 1903, dels at fremlaegge en »undersogelse af forholdetmellem den laerde skole og kirken«.Redegorelsen for anvendt litteraturog kilder konstaterer med rette, at disse temaer er »meget sparsomt behandleti litteraturen«; forfatteren har mattet foretage omfattende primaerundersogelseri et stort og utrykt materiale:ministerialarkiver, ver,stiftsovrigheds- og bispearkiver, skolearkiver og det kobenhavnske skoledirektionsarkiv.Af trykte kilder har kultusministeriets Meddelelser angaaendede laerde Skoler vaeret nyttige; det samme gaelder de enkelte skolers 10bendeindbydelsesskrifter til de offentligeafgangs - og arsprover (skoleprogrammer)og en overordentlig stor pjecelitteratur.Desuden er benyttet trykteudvalgsbetaenkninger, den gejstlige reskriptsamling, rigsdagstidende, enkelteskolers jubilaeumsskrifter, aviser og tidsskrifter, mange skoleerindringer - og i almindelighed den for perioden relevante historiske og kirkehistoriske

litteratur. Kapitel II omhandler den madvigske skoleordning, 1850'ernes almindelige skoleproblemer, herunder de anvendte laereboger (oplysningerae er hentet fra skoleprogrammerne), den perennerende »overbebyrdelsesdebat«,afskaffelsen af den dogmatiske undervisning og endelig baggrunden for skoleloven af 1871, som fjernede religionsundervisningen i de to overste klasser, ikke pa grund af en »religionsfjendtligstromning«, men i sammenhaengmed »periodens almindeligste holdning til faget«. Kapitel 111 behandlertilsvarende genunderHalls skolelov, nu med det perspektiv inddraget, som 1870'ernes(brandesianske) medforte. Dette tema er i ovrigt saerlig uddybet i forfatterens licentiatforelaesning(Kulturradikalismens pa debatten om og holdningen til den laerde skoles religionsundervisning i sidste del af det 19. arhundrede - Dansk teologisk Tidsskrift, 1978, 193ff.). Hovedsynspunktet er, at nok medvirkede kulturradikalismen i det lange 10b til indirekte at afreligionisere skolen som helhed og henvise det »konfessionelle« til religionstimerne, men i de sidste artier af det 19. arhundredegjaldt det snarere, at »de radikalestromninger styrkede den ortodokskonfessionelletendens ... som de netopkaempede imod«. Saledes blev efter pression fra de store praestekonventer og Kirkeradet faget genindfort i de to overste klasser; derimod forte den livligedebat i kirkelige kredse om oprettelseaf kristne privatskoler ikke til noget.I ovrigt gives der en veldokumenteretskildring af radikalismens voksendeindflydelse pa laererkollegierne, og derved at »fritaenkeriet« i borgerlige og kirkelige kredse (og hos skolemyndighederne)skabte en folelse af, at fagetvar et bolvaerk mod de moralsk og socialt »oplosende tendenser« i radikalismensspor. lismensspor.Samtidig svaekkedes fagetved at isoleres fra de andre skolefag,ved at eksamen bortfaldt, og ved at undervisningen (egentlig mod skolemyndighedernesonske) i stigende grad blev overdraget praester, som hverken paedagogisk eller m.h.t. hvad de kunne bruge af tid pa denne bibeskaeftigelse, var pa hojde med situationen.

Kapitel IV rummer oplysninger om den laerde skoles stab af religionslaerere (rekruttering, uddannelse, baggrund og ansaettelsesvilkar), illustreret med overskuelige tabeller.

Kapitel V redegor for skolens forhold til kirke og stat; bl.a. belyses ved hjaelp af flere enkelttilfaelde skolen og religionsfriheden, d.v.s forholdet til joder, katolikker og fritaenkere, skolens afhaengighed af det teologiske fakultet (gennem graesk- og hebraiskundervisningen som direkte forberedelse til teologistudiet) og relationerne mellem skole og kirkestyrelse (eforat og skolekommissioner), som det kom til udtryk gennem skoletilsynet (med understregning af forskellen pa statsskoler og privatskoler); desuden omtales problemerne omkring obligatorisk kirke- og altergang og konfirmation. Sidste kapitel er stort set en sammenfatning af resultaterne.

De to hovedtemaer, som udgor undersogelsensformal, er fastholdt gennemhele afhandlingen og bredt belyst ved de grundige og omfattende kildestudier,ikke mindst den bedrift der liggeri at komme igennem og udnytte de enkelte skolers arkiver (som befinder sig i en hojst ujaevn forfatning). Til bogensfortjenester horer ogsa billedet af Madvig, der var omtrent eneradende pa den laerdes skoles og ogsa dens religionsundervisningsomrade Hans kristeligt-humanistiske og klassiskedannelse, dybt forankret i onsket om at undervisningen skulde vaere personlighedsdannende,traeder klart og

nuanceret frem. Vel er dette billede af Madvig ikke nyt, men det har faet en raekke nye perspektiver. Helt ny er derimod skildringen af den indflydelse, praestekonventerne (som pa alle mader var i deres fulde glans i sidste del af arhundredet) og de kirkelige myndighedersinitiativer fik i 1870'erne og pavisningenaf deres opinionsdannende betydning. Den kirkehistoriske forskninghar ikke hidtil haft oje for dette emne. Og som eksempel pa en udholdendeforfolgelse af en enkeltsag, smukt indfojet i sammenhaengen, kan naevnes den debat, der fulgte efter skolebestyrerJohannes Helms' artikel i den christianhavnske borgerdydsskoles program (1880), som ville redegore for, hvorledes skolen stillede sig »overforden Bevaegelse, der gaar igennem en Del af ojeblikkets Literatur og derfrabreder sig til hele Samfundet; den Bevaegelse, der direkte og bestemt arbejderpaa at nedbryde det religiose Liv« - foraeldrene havde jo krav pa at vide, om skolen ville og kunne vaerge bornene »mod den Smitte, farligere end Maeslinger og Skarlagensfeber«. Man kan ogsa fremhaeve undersogelsenaf laererstaben; den kaster lys over laerernes rekruttering, uddannelse og undervisning som led i en karriere. Vaerdifuld er ogsa oplysningerne om eforatet (biskop og amtmarid), herunderbiskop Martensens negative udtalelser,biskop Kierkegaards (Alborg) rektorindsaettelsestale og biskop Clausens(Arhus) virksomhed som udover af eforvaerdigheden.

Erik Norr harmed megen aere erhvervet den teologiske licentiatgrad, og hans bog er et vigtigt bidrag til dansk kulturhistorie i en periode, hvor den »kristelige« kultursyntese gar i oplosning og sekulariseringens pluralisme for alvor tager fart.