Inger Dübeck: Købekoner og konkurrence. (Juristforbundets forlag, 1978). 681 s.

Hovedsigtet med den foreliggende afhandling, der har indbragt forfatteren den juridiske doktorgrad, er at undersoge kvindens retsstilling i erhvervslivet fra senmiddelalderen til midten af det 19. arhundrede, men i praksis gar undersogelserne emnemaessigt betydeligt videre, og den sidste del af bogen giver pa en lang raekke omrader en analyse af hele den almene erhvervsrets udvikling, og de specielle kvinderetlige problemer traeder i denne del staerkt i baggrunden.

Der er anvendt et meget omfattende
kildemateriale. Udgangspunktet tages

i lovgivningen fra landskabslovene over recesser og Danske Lov frem til naeringsfrihed og 1800-tallets udvidede myndighedslove for kvinder. Dertil er fojet grundige studier i utrykte kilder, der behandler domspraksis og administrativpraksis, isaer med hensyn til etablering inden for handel og fremstillingsvirksomhed.Hertil kommer dogmehistoriskestudier, der ikke blot vurderer,hvorledes danske jurister i tidens 10b har bedomt de behandlede emner, men som tillige giver komparativeoversigter over engelsk, fransk, tysk, svensk og norsk ret og juridisk diskussion.

Efter en kort indledende redegorelse for undersogelsens systematik er den resterende del af bogen opdelt i tre hovedafsnit med titlerne myndighed og radighed, etableringsretten og naeringspositionernes

Afsnittet om myndighed og radighed har som hovedtema en naermere fastlaeggelse af indholdet af kvindernes myndighed eller mangel pa samme. Ved at koncentrere analysen til begreberne habilitet - evnen til at patage sig formueretlige forpligtelser - og kompetence - radighed over formue etc. - er det muligt at gennemfore en konsistent analyse og vise et skred i udviklingen fra kvindelig habilitet med begraenset kompetence tidligt i den undersogte periode til inhabilitet med visse kompetencemodifikationer fra slutningen af det 18. arhundrede. Denne fastlaeggelse af graenserne for kvindens handlefrihed, som kommer frem i love og bevillinger, giver mulighed for, at kvinden kunne indga retsgyldige arbejdskontrakter og drive visse former for selvstaendig naering, men satte graenser for, hvor omfattende retshandler kvinder, der ikke var enker, kunne indga uden vaergens godkendelse.

Afsnittet om etableringsretten behandler handlerdels lavsvaesenets juridiske stilling, dels de mader, hvorpa kongemagten gennem privilegier sogte at omga lavenes rettigheder og at skaffe udkomme til en raekke saerligt udsatte persongrupper, fattige, enker, soldater m.v. Isaer i det 18. arhundrede kom bevillingspraksis derved til at tjene savel et statsfinansielt som et socialt formal i modsaetning til naeringsfrihedslovens formelle bestemmelser i liberalistisk and.

Afsnittet med titlen naeringspositionernes graenser er mere heterogent. Heri behandles politiret, konkurrenceindskraenkninger og foranstaltninger derimod, og i bredere forstand gennemgas ogsa aeldre prisdiskussion i summarisk form. I omtalen af monopoldannelse naevnes, at disse synes Danmark ikke at have kendt i den un-' dersogte periode. Her savner man en omtale af centraliseringstendenserne i den oversoiske handel, hvor kornpagniprivilegierne kunne have givet anledning til en mere modificeret omtale af monopolforhold.

For historikeren vil afhandlingen forst og fremmest kunne tjene som en nyttig kommentar og opslagsbog med hensyn til de lovgivningsmaessige sider af de behandlede problemer og som en vurdering af de politiske intentioner bag love og administrative afgorelser. Derimod vil det vaere betaenkeligt ud fra disse formelle rammer at slutte til, hvorledes de faktiske forhold har vaeret for de behandlede samfundsgrupper. Savel den administrative praksis som domsafsigelserne vedrorer kun et hjorneaf dagligdagen. For det meste af denne periode er det formodentlig de faerreste konflikter, der har aftegnet sig i de benyttede kildetyper. De fleste konflikter blev udjaevnet pa mere uformelvis eller slet ikke lost, fordi den forurettede part ansa det for hablost eller for bekosteligt at ga til myndighedememed

dememedsine problemer. Afhandlingensoger pa en raekke omrader at opstillevisse sociale og okonomiske rammerfor gennemgangen, men de er i almindelighed meget generelle og derformindre anvendelige til at saette de mere juridisk praegede aspekter i relief.