Hakon Lund: De kongelige lysthaver. (Gyldendal, 1977), 285 s. 144 ill.

Fremstillingen har dimensioner af humor og ironi og er samtidig baret af forfatterens faible for enevaeldens kongelige lysthaver; den detaljerede viden har en omfattende bredde, hvor det syntetiserende overblik nemt kunne tabes undervejs. Det sker imidlertid ikke her; teksten har en saerlig suveraenitet praeget af pa en gang Hakon Lunds faglige sikkerhed i forhold til emnet og hans subjektive og lystbetonede naervaer' anlaeggelsen af disse haver og deres gennemgaende formforandringer fra den staekkende, franske regularitet til den engelske haves romantiserende slyngninger og fritvoksende vegetation.

Haverne behandles en ad gangen i
fjorten kapitler, hvor isaer Frederiksberghave

berghaveog Fredensborg slotshave analyseres mere indgaende. De ovrige er haverne ved Frederiksborg, Frederiksdal,Frydenlund, Kronborg, Marienborg samt Kongens have, Lundehaven og slotshaverne i Odense og Skanderborg. Endelig gennemgaesnogle mindre palaehaver og anlaeggelsen af det forsvundne Sophie Amalienborgs have. Nogle afgorende nye resultater i forhold til forfatterens tidligere behandling i »Danske haver i det syttende og attende Aarhundrede« (1963) er der dog ikke tale om, men vaerket er mere et gennemillustreret 'udstyrsstykke' i format, kasette og mat-krideret papir. Her er planer, stik og tegninger i sort/hvid og farve ligesomJorgen Watz storartede fotografier.