Karsten Christensen: Om overleveringen af Sven Aggesens værker (Skrifter udgivet af Det historiske Institut ved Københavns Universitet - bind X, 1978). 91 s.

Middelalderens historiske litteratur hviler pa et skrobeligt grundlag i sin overlevering. Hvis ikke Christiern Pedersen ved et beundringsvaerdigt arbejde havde kunnet udsende sin Saxo-udgave 1514, ville man kun kunnet have anet dette vaerks betydning gennem nogle fa fragmenter og det kompendium, der horer sammen med Jyske kronike. Pa samme made med Sven Aggesens vaerker, som sammen med Saxos arbejde star som et be vis for den renaessance i historien, valdemarstidens kulturopsving fremkaldte. M. Cl. Gertz har ment, at der har vaeret to recensioner af Sven Aggesens historie, hvoraf den ene var en fejlfuld afskrift af Lyschander fra ca. 1570, den anden en tekst, der vist i slutningen af det 13. arhundrede er blevet omarbejdet. Den skal vaere braendt 1728, da sa meget andet historisk materiale blev odelagt, men var heldigvis blevet udgivet af St. Stephanius 1642. Gertz udgav begge tekster efter at have foretaget en skarpsindig restitution af den forste.

Nu har Karsten Christensen gennem en meget energisk gennemfort undersogelse sogt at vise, at der kun har vaeret et handskrift af Sven Aggesen, det samme som Stephanius udgav, men at deter ham, der har foretaget de store aendringer, og at det derefter er forsvundet. Deter det samme manuskript, som Gertz har udgivet under signaturen X, og det kan spores hos Svaning, Peder Hegelund, Krag og Venusin. Sa vidt Karsten Christensen, og det ville spraenge rammen for denne omtale af hans dygtige arbejde pa at komme til bunds i problemet, hvis de forskellige grunde for og imod hans losning skulle diskuteres her, men det er vaerd at fremhaeve, at selv en sa kyndig udgiver som Gertz ikke har set alle de muligheder, den uklare overlevering abner, og at en ny generation derfor har ret til at mode med en anden opfattelse. Der kan laeres meget af Karsten Christensens undersogelse.