Kirsten Helle Pedersen: Kampen om Kertemindebanen. En undersøgelse af anlæggelsen af en privatbane i 1890'erne. (Udgivet af Historisk Samfund for Fyns Stift, 1978). 186 s., 90,20 kr.

Derer gennem arene skrevet meget om jernbaner; ikke mindst i den sidste halve snes ar er det blevet et yndet emne. I vid udstraekning koncentrerer fremstillingerne sig imidlertid om det anvendte jernbanemateriale, stationsbygningerne og sporforingen. Karakteristisk er det ogsa, at faghistorikere ikke har vist den store interesse for jernbaner. Arkiverne rummer imidlertid et betydeligt materiale, der kan give svaret pa den raekke sporgsmal, en historiker vil stille. Det viser Kirsten Helle Pedersens undersogelser over Kertemindebanens tilblivelseshistorie klart.

Undersogelsen, der er et speciale fra Odense Universitet, forsoger at belyse nogle af de politiske og okonomiske forhold, der var af betydning ved anlaeggetaf en dansk privatbane, belyst gennem Kertemindebanens forhistorie.Specielt undersoges, hvilke lokale interessegrupper, der var involveret, og om beslutningerne i forbindelse med anlaeggelsen blev truffet lokalt ellerpa centralt niveau (rigsdag, regering).Desuden

ring).Desudenrummer bogen en undersogelseaf den statslige stottepolitik over for privatbaneanlaeg fra de forste jerbaner frem til arhundredskiftet. En sadan redegorelse er ikke tidligere givet,og alene for den vil bogen vaere en hjaelp for kommende jernbanehistorikere.Kirsten Helle Pedersen viser, hvorledes der frem til 1894 radede flereforskellige principper for statsstotte, men at denned privatbaneloven af 1894 blev indfort et enkelt system, hvorefter staten gav halvdelen af de totaleanlaegsudgifter. Den stotte, der blev ydet efter denne lov, var vaesentlig hojere end den hidtidige.

Kirsten Helle Pedersen gar imidlertid ogsa nye veje pa et andet omrade, nemlig med hensyn til det arkivmateriale, hun benytter. Ved at anvende dels materiale fra ministeriet for offentlige arbejder (isaer arkivet fra kommissariatet for anlaeg af Odense-Kerteminde- Dalby Jernbane), dels materiale fra det forretningsudvalg, der blev nedsat i 1891 til at arbejde for anlaeggelsen af den naevnte bane, er det muligt for hende at vise, hvilke betydelige interessemodsaetninger, der gjorde sig gaeldende. Odense og landmaendene pa det nordostlige Fyn, repraesenteret ved henholdsvis Odense byrad og Odense amtsrad, onskede banen Odense-Kerteminde-Dalby, men det gjorde Kerteminde og dets byrad ikke. Her frygtede man, at denne bane ville betyde en formindskelse af byens opland og gore Odenses indflydelse endnu storre, end den var i forvejen. Derfor onskede Kerteminde en bane fra byen til et punkt, Ullerslev, pa statsbanen mellem Odense og Nyborg. En sadan 10sning ville give byen baneforbindelse, men gore det mindre tillokkende for landboerne pa Nordostfyn at tage til Odense. Kerteminde tabte kampen om banens linieforing; men man kan sporge, om byen ikke forstod at fore kampen penlangt bedre, end det fremgar af Kirsten Helle Pedersens omtale. Pafaldende er det, at privatbaneloven af 1894 lod sporgsmalet sta abent, idet den skabte hjemmel for enten en Odense-Kerteminde eller en Kerteminde-Ullerslev bane. Kirsten Helle Pedersen f0r_fer intet bevis for sin pastand om, at Kerteminde-Ullerslev banen kun var medtaget i loven som en gestus over for Kerteminde, men at der hverken pa centralt eller lokalt plan var nogen tiltro til denne Hnieforing. Desvaerre har det ikke vaeret muligt for Kirsten Helle Pedersen at benytte Kerteminde byrads forhandlingsprotokol, fordi den er bortkommet. Selv om hun pa forskellig anden made delvis rader bod pa denne mangel, sidder man dog tilbage med en fornemmelse af, at kildematerialet bevirker en skaevhed, der far den sejrende linieforing til at fremsta som mere selvfolgelig, end den faktisk var.

Der kan selvfolgelig fremsaettes enkelte kritiske bemaerkninger om bogen, f.eks. kunne man godt onske sig, at Kirsten Helle Pedersen flere steder var traengt laengere ned i materialet og havde belyst den lobende debat i stedet for at holde sig til de trufne beslutninger. Men bogen ma som helhed betegnes som saerdeles vellykket og vil i hoj grad kunne give ideer og inspiration til fremtidige undersogelser af danske baneanlaeggelser.