Jens Rasmussen: Provst U. A. Plesners virke som embedsmand og politiker under enevælden i første halvdel af det 19. århundrede. (Odense Universitetsforlag, 1979), 132 s., ill.

Den rolle, sognepraesten spillede i det gamle samfund inden for naesten alle sider af samfundslivet, er det hojst pakraevet at fa belyst, bl.a. for at opna en bedre forstaelse af udviklingen frem imod folkestyret. Man kan derfor kun hilse en studie som den foreliggende velkommen, fordi den giver en virkelig dybtgaende, pa grundige arkivstudier opbygget gennemgang af en enkelt praests virksomhed, U. A. Plesner (1782-1861) i Humble sogn pa Langeland. Oven i kobet er det sadan, at man her far lejlighed til at vurdere en mands praktiske virksomhed med hans principielle synspunkter, som han formulerer dels i et flyveskrift fra 1832, dels som staenderdeputeret i Roskilde og som kandidat til den grundlovgivende rigsforsamling i 1848; i ovrigt tegnes der et billede af en sympatisk personlighed med en frisindet og human holdning. Men af det foregaende fremgar det, at Plesner naeppe kan betegnes som en typisk repraesentant for sin stand, det gaelder f.eks. ogsa hans okonomiske forhold, og undersogelsen understreger for sa vidt kun, hvor patraengende deter at fa lagt et stort sammenlignende materiale pa bordet. Et enkelt eksempel: det naevnes side 24, at Plesner i 1841 blev valgt til formand for det nye sogneforstanderskab, »som sa mange andre praester rundt i landet«. Ja, men er det 20 eller 90%? Der kan ikke gives svar pa det i dag.

Forste halvdel af 1800arene betod vel kulminationen pa sognepraestens indflydelse generelt, og skildringen her giver et udmaerket billede af, hvilken alt dominerende rolle sognepraesten spillede i lokalsamfundet - som praest, godsejer og arbejdsgiver og leder af den sociale forsorg og undervisningsvaesen, ja, man undres faktisk over, at han overhovedet har kunnet overkomme sa mange forretninger, foruden provstearbejde og politisk virksomhed. En raekke problemer inden for kirke og skole stod pa dagsordenen, og for Langelands vedkommende kom her til den gudelige vaekkelse. Politisk fremstod Plesner som talsmand for bondestanden og isaer husmaendene. Ikke desto mindre faldt han ved valget i 1848, hvor hans modstander ganske vist ogsa var redaktor J. A. Hansen. (Hvorfor blev praesternes rolle i ovrigt sa relativt beskeden efter 1849 bade pa landspolitisk og lokalpolitisk plan?). Den foreliggende bog er her anskuet fortrinsvis fra en administrationshistorisk synsvinkel, men den har ogsa betydelig interesse for kirkehistorikere.