Hans Garde & Hans Chr. Bjerg: Torpedobåde gennem 100 år. Det danske torpedobådsvåben 1879-1979. (Marinehistorisk Selskab, 1979). 144 s.

»Man ved sa lidt om denne helvedsmaskine, at det naesten er synd, at. den ikke ganske kan udelades af kngen mellem civiliserede nationer«. Saledes blev det nye vaben, den selvbevaegende torpedo, omtalt i Tidsskrift for Sovaesen i 1875; at »helvedsmaskinen« ikke blev lagt pa hylden, men tvaertimod udviklet til et frygtindgydende vaben, vidner Bjergs og Gardes nyudkomne bog om.

I 1879 indgik den forste specialbyggede torpedobad i den danske flade, og 100-aret for denne begivenhed har vaeret en passende anledning til at markere torpedobadsvabenets betydning i dansk soforsvar. Deter blevet til en velfunderet og ganske velskrevet behandling af vabenets udvikling gennem de 100 ar og et godt forsog pa at indplacere det i en mere omfattende teknisk, strategisk, taktisk og - ikke mindst - politisk sammenhaeng. Netop herved haever bogen sig betydeligt over R. Steen Steensens »Vore Torpedobaade gennem 75 Aar« og henvender sig til en vaesentligt bredere kreds, end denne gjorde. Deter saledes for beskedent, nar forfatterne i forordet betegner deres bog som et supplement til Steensens staerkt tekniske behandling.

Bogen er stramt kronologisk bygget op, og dette bidrager til at holde beskrivelsen pa sporet, nar bortses fra enkelte irrelevante afstikkere isaer under 2. verdenskrig. Perioden opdeles i 4 hovedafsnit: en opbygningstid frem til 1909, en stagnationsperiode frem til 1939, og - efter et 10-ars intermezzo - endnu en opbygningsperiode, der forelobig er kulmineret med den alsidige, men inderligt uskonne nye Willemoesklasse i 1970'erne.

I et begraenset, men tilstraekkeligt omfang gores der rede for torpedoens udvikling fra chancevaben til praecisionsvaben, men hovedvaegten ligger som naevnt pa en indgaende behandling af vabenets platform: torpedobaden og ikke mindst pa de politiske, strategiske og taktiske overvejelser omkring denne skibstype bl.a. set i relation til den anden centrale torpedoplatform:

Selv om behandlingen er sober og kritikken indpakket, laegger forfatterne ikke skjul pa skiftende fladeledelsers og politikeres manglende indsigt og forudseenhed. Trods det, at Danmark som et af de forste lande lod torpedobadsvabenet indga som en central del af sit soforsvar, bevaegede man sig efter 1909 ind i, hvad forfatterne alt for elskvaerdigt kalder »en blindgyde«. I en tid, hvor man overalt i udlandet byggede torpedobade enten under eller lige omkring 100 ts. (d.v.s. sma, hurtige »overraskelsesbade«) eller over 300 ts. (d.v.s. torpedobade med destroyerfunktion), sa byggedes samtlige torpedobade i Danmark fra 1909 til 1939 med et deplacement pa mellem 100 og 300 ts.

Dette forsog pa at skabe all-roundskibe for sma midler resulterede i ba-i de, der hverken kunne Iose den ene eller den anden af torpedobadens opgaver; eller som det konstateres om Dragen-klassen, sosat fra 1929, »bade, der hverken kunne lobe vaek eller slas«, og som matte betegnes som » en anakronisme inden for sokrigsmateriellet«. Forfatternes karakteristik af perioden 1909-39 som en stagnationsperiode ma trods det omfattende nybygningsprogram absolut siges at vaere pa sin plads.

Danmark blev da ogsa et af de sidste

lande, der indforte den lille torpedobad,MTB'en. Udviklingen af motortorpedobaden,der havde staet pa sidenbegyndelsen af arhundredet, blev forst sent forstaet i Kobenhavn. Bemaerkelsesvaerdiger saledes kontreadmiralB. H. Andersens kritiske kommentarefter et besog i England i 1945: »Efter at kommissionen er kommet hjem fra England, og jeg har laest igennem,hvad vi har diskuteret tidligere, viser det sig, at vi har snakket som de blinde om farverne. Der er meget, der ligefrem forekommer en komisk, efter at vi har vaeret i England.«

Netop i sporgsmalet om MTB'en far laeseren glaede af, at forfatterne bogen igennem drager udviklingen af torpedobadsvabenet i udlandet - navnlig i England og Tyskland - med ind i deres behandling.

Nar den politiske interesse for torpedobadsvabenet var sa stor gennem hele perioden, skyldtes det naturligvis forst og fremmest, at der her var tale om forholdsvis billige skibstyper. Forfatterne redegor pa udmaerket vis for periodens fladeplaner, forsvarsordninger og forlig - herunder ogsa for skiftende politiske partiers forsog pa at basere Soforsvaret helt eller helt overvejende pa torpedobade - og de argumenterer overbevisende for behovet for en afbalanceret fladestyrke sammensat af forskellige skibs- og vabentyper.

Bjerg og Garde har benyttet et ret omfangsrigt materiale og har navnlig inddraget den omfattende debat i Tidsskrift for Sovaesen, en debat der perioden igennem giver et godt indtryk af de forskellige opfattelser. Bogen indeholder besynderligt nok ingen egentlig litter aturoversigt, og laeseren er derfor henvist til det i ovrigt noget nodtorftige noteapparat, nar han vil videre med emnet. Illustrationsmaterialet er derimod omfattende, men af svingende kvalitet, og det kan undre, at man ikke har draget omsorg for at fa alle torpedobadsklasserne

Deter en velskrevet og vedkommende bog, der soger at behandle sit emne i en bredere samfundsmaessig sammenhaeng, end tilfaeldet normalt er med den slags emner; derfor ma det i hoj grad undre, at sporgsmalet om personellet, som forfatterne selv karakteriserer som det maske vigtigste, forst berores pa bogens sidste side, og da pa en helt overfladisk made: »Udfordringerne til de relativt unge skibschefer har i alle arene vaeret store. Ansvaret og raekkevidden af udforelsen af de chef erne pahvilende opgaver er storre, end deres erfaringsniveau normalt vil berettige til. Det har ikke kunnet undga at give problemer med materiellet, hvis torpedobadsvabenef skal udnyttes til det maksimale i danske farvande. Det har da ogsa i hele perioden kostet kollisioner, grundstodninger og odelagte skruer«. Lad grundstodninger og odelagte skruer vaere, hvad det vaere vil, det centrale sporgsmal er: hvilke problemer indebaerer det, at en vital del af den danske flade bemandes med et saerdeles ungt officerspersonel?

Bogen afsluttes med nogle grafiske oversigter over badenes antal, alder, deplacement og fart samt en yderst nyttig fortegnelse over samtlige periodens 108 torpedobade. Fortegnelsen er ikke uden fejl, men mere beklagelig er det, at den intet medtager om skrogkonstruktion, maskineri m.v. (bortset fra HK, fart og at 6 bade er turbinedrevet), og oplysninger herom kan naturligvis kun i begraenset omfang opledes i teksten. Et engelsk resume og et staerkt begraenset register afrunder bogen.