J. M. Kongerslev: Efterretnings- og sikringstjenesten under de slesvigske krige. (Forlaget Sixtus, 1978). 64 s. m. kortskitser, 63 kr.

Den foreliggende bog er utvivlsomt identiskmed en hovedopgave udarbejdetpa Haerens Officersskole, selv om dette ikke star anfort nogen steder. Generelt ma det siges, at deter sjaeldent,at historiske specialer savelsom kadetters hovedopgaver uden videre bearbejdning egner sig til offentliggorelse.Kongerslevs afhandling baerer umiskendeligtstudieopgavens praeg pa godt og ondt. Emnet er interessant, men ville have vundet ved at vasre blevetmere bearbejdet og ved, at en raekkehenvisninger af intern karakter var blevet fjernet. Der henvises saledes til andre opgaver og kompendier, der benyttespa Haeres Officersskole, men som ikke er almindeligt tilgaengelige. Pa grundlag af den eksisterende trykte litteratur undersoger forfatteren i hvilketomfang, de danske militaere myndighederi krigene 1848-50 og 1864 forsyndedesig mod et af krigsforelsens vigtigste principper, princippet om sikring.Man kan praktisere sikring pa fiereforskellige

reforskelligemader, der imidlertid alleer sider af samme sag. Man kan gennemspioner indhente oplysninger om fjendens bevaegelser og hensigter, eller man kan rent fysisk saette vagtposter ud eller gennemfore anden form for overvagning, saledes at man ikke overraskesaf fjenden. Det forstnaevnte betegnerforfatteren som efterretningstjeneste,det andet som sikringstjeneste.Han skriver, at efterretninger supplerer sikring, men ikke kan erstattedenne. I afhandlingen gennemgas, hvorledes de militaere myndigheder forsogte at klare problemerne omkring efterretning og sikring under de to slesvigskekrige. Afhandlingen giver et indblik i, hvor darligt forberedt man var i sa henseende, og hvor ringe forstaelseman tilsyneladende, havde for nodvendigheden af allerede i fredstid at etablere en efterretningstjeneste og en sikringsorganisation. Med rette undrer forfatteren sig over, at man i 1864 ikke havde laert af de fejltagelser, der var blevet begaet i 1848-50. En af forklaringerne er, at man efter 1836 primaert uddannede generalstabsofficererinden for topografi i stedet for indenfor krigskunst og egentlig stabstjeneste.Forfatteren gennemgar tillige de forskellige korps, der eksisterede i de to krige, »med betydning for efterretnings - og sikringstjenesten«. Afhandlingenintroducerer de militaere problemeromkring efterretning og sikring belyst ud fra forhold og begivenheder i de to slesvigske krige. Hverken med de teoretiske overvejelser eller med begivenhedernesom sadan bliver der gaet i dybden. Forskningsmaessigt bringer afhandlingenikke noget nyt, men den er et udmaerket eksempel pa en losning af en krigshistorisk opgave.