Sv. Eegholm-Pedersen: Utrykte Holbergiana i universitetsarkivet. (Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 1979). 129 s.

Der er bevaret meget fa manuskripter fra Ludvig Holbergs hand, og der findes ikke mange breve fra ham ud over skrivelser af forretningsmaessigt indhold. Deter en alvorlig mangel, da det forhindrer en palidelig undersogelse af Holbergs egen retskrivning; man kan ikke gaud fra, at hans trykte boger viser den, men ma forudsaette, at de mere gengiver, hvorledes de vekslende saettere har ment, ordene skulle staves. Det har man laenge vaeret klar over, og allerede 1886 bragte L. Koch i en afhandling i Historisk Tidsskrift 5.r., VI bd. en bogstavret gengivelse af et votum af Holberg ud fra den betragtning, at det var af vaerdi at se hans personlige retskrivning. Det drejede sig om de slesvigske studenters adgang til kommunitetet. Han sidestillede Slesvig og Holsten og mente ikke, at studenter fra det danske hertugdomme havde krav pa nogen stotte fra Frederik 2.s stiftelse, mens tyskeren C. L. Scheidt mente, at de havde ret hertil, da Slesvig var »ein der Krone incorporirtes Land«. 1897 blev sporgsmalet om Holbergs egenhaendige breve taget op af Verner Dahlerup i Dania, 4. bd., men resultatet var ikke stort.

I Sv. Eegholm-Pedersens bog er der samlet, hvad universitetets arkiv gemmer af Holbergiana. Holberg var fra 1737 kvaestor og har i denne stilling pa mange mader gjort sig fortjent, men bogen er ikke en beretning om administrationen af universitetets formue i hans tid; dens opgave er at belyse Holbergs skriftsprog, ikke at give et historisk bidrag til hans biografi, men alt, hvad der kan oge vor viden om hans ikke meget kendte privatliv, har vaerdi.

Deter unodvendigt at anfore, at bogen udgiverteknisk imodekommer alle krav. Derimod savnes en liste over den litteratur, der er benyttet eller har tilknytning til emnet; den ville samtidig vaere en brugelig bibliografi, men maske har prishensyn forbudt det.