Godthåb-Nuk, 1728-1978 i tekst og billeder. (Nuk 1978). 175 s.

Godthab kommune har i anledning af byens 250 ars jubilaeum bedt cheferne (eller de forhenvaerende chefer) for Godthabs mange institutions om at beskrive deres omrade i forhold til byen. Man far her noget at vide om centraladministr ationen, retsvaesenet, sundhedsvaesenet, uddannelserne, avisen, kirken og menighedslivet. Deter meget uensartet. Alle begynder de med Hans Egede, men mens nogle er rent opremsende om personer, tenderer andre mod institutionshistorik, og der bliver saledes meget lidt Godthab at relatere det til. GTOs (Gronlands Tekniske Organisation) bidrag om byudviklingen efter 1950 holder sig dog taet til sit emne og er en udmaerket gennemgang. Dog savnes staerkt nogle bykort, for at man kan stedfaeste de i teksten omtalte bygninger og projekter.

Publikationen er gennemillustreret med mange hidtil upublicerede fotografier. Billedteksterne kunne der dog godt vaere ofret en hel del mere energi pa. Kun fa har datering, og alt for ofte kan kun den i forvejen sted- og personkendte udpege de bygninger og personer, teksten refererer til.

Erindringsbilleder er der ogsa. Hans Jacobi, der et liv lang stod i handelens tjeneste i Gronland, fortaeller traek fra mellemkrigstiden om byen i arbejde og fest. Noget helt for sig selv er dog forfatteren og godthaberen Hans Lynges 2 artikler. Dels »Godthab gennem tiderne«, og dels »Erindringer fra Godthab«. De udmaerker sig ved at tage udgangspunkt i gronlaenderne og betragte det kolonisatoriske vaesen med en stille undren og megen overbaerenhed. Herregud, nar de hvide nu sa gerne ville!

Isaer den sidste artikel er sprudlende morsom. Dybt forankret i troen pa gronlaendernes absolutte fredelige og omgaengelige natur skildres de som sagtmodige betragtere af de hvides goren og laden i den ene kostelige historie efter den anden, idet de forbeholdt sig en godmodig haevn, nar lejlighed gaves. En sadan lejlighed var f.eks. ved kongebesoget i 1921, da kongen ville se gronlaenderne handle i butikken. Hurtigt blev der udvalgt nogle gronlaendere til pa koloniens regning at forsyne sig. En for en kom de ud af butikken med haenderne fulde aflutter ting, som ellers var reserveret de danske (europaeisk proviant). Den latter, som folkemaengden modtog dem med, var ikke montet pa de udvalgte, men de danske har nok i den efterfolgende tid mattet hore mange hentydninger til, da kongen var pa besog i butikken.

Det kan godt vaere, at det kik ind ad
gronlaendernes vinduer, Hans Lynge
giver os, ville se anderledes ud, om andre
dreojne sa. Men det vil vaere svaert at
levere det med storre fortaellekunst.