Niels Bøgh Andersen: Forstander på Jaruplund. (Gyldendal, 1978). 303 s.

Mens der findes en betydelig memoirelitteratur fra danske nationale ledere og personligheder i Nordslesvig, er den Hlsvarende litteratur fra Sydslesvig sare be skeden i omfang og kvalitet. Selv om dei i de senere ar har vist sig forskellige lovende vendetegn pa en asndring af denne tilstand, er det dog forst med hojskoleforstander Begh Andersens erindringsvaerker Fiskersen fra Aventoft (1974), Feltdegn fra Harreslev Mark (1975) og nu Forstander pa Jaruplund, at en sydslesviger med en ledende position har udgivet et bade velskrevet og lettilgaengeligt erindringsvaerk. Det afspejler den danske befolkningsdels historie fra 1. verdenskrig og afstemningstiden, mellemkrigstiden med det stigende tryk fra nazismen, provelserne under 2. verdenskrig, hvor mange dansksindede ligesom Bogh Andersen matte gore tysk militasrtjeneste, og endelig efterkrigstiden med den staerke fremgang for danskheden, det skuffede genforeningshab og mindretallets konsolidering i omgivelser, der efterhanden synes at vaere blevet mere rimelige i deres holdning til den danske befolkningsdel.

Bogh Andersens boger, som er blevet udarbejdet i snsevert samarbejde med Richard Andersen, forener pa fortraeffeligvis det personlige stof og den almene udvikling i en fremstilling, hvor alvor og humor stadig veksler. Det sidste bind behandlerden periode, hvor Bogh Andersenfik en meget fremtraedende position i mindretallet bl.a. som formand for SydslesvigskForening 1949-57 og 1964-65. Efter et langt virke i den danske skole for og efter krigen var han 1954-72 den andenforstander for den danske hoj skole Jaruplund syd for Flensborg. Virksomhedenpa Jaruplund er dog ikke det centrale i bogen, som man skulle tro efter dens titel.Kun 35 af de 303 sider handler herom.Bogen begynder med forfatterens hjemsendelse fra engelsk krigsfangenskab1945 og har sit tyngdepunkt i skildringenaf efterkrigstiden. De frygtelige materielle forhold i disse ar beskrives og ligeledes de problemer, som tvangsindkvarteringenaf tyske flygtninge fra ostomradernemedforte, og som med Bogh Andersens udtryk naermest forte til er »folkelig krig« mellem hjemmehorende

og flygtninge. Mange sydslesvigere bekendtesig nu til danskheden som en reaktion pa de ulykker, nazistyret havde medfort, og de, der havde resigneret efter folkeafstemningen 1920 eller tvunget af myndighedernes pres havde fjernet sig fra det danske mindretal, vendte nu tilbage.Dette beted bl.a. en svimlende vsekst for det danske skolevassen, og Bogh Andersen, der 1946-54 var skolelederi Flensborg, skildrer levende og gribendeskolearbejdets vanskeligheder og glaeder. I denne forbindelse beklager han, at skoledirektor Bernhard Hansen aldrig skulle have faet mod til at nedskrive sine erindringer. Deter en masrkelig fejltagelse,eftersom Bernhard Hansens erindringerudkom i Flensborg 1971 med titlen »At sejle er nodvendigt ...« Deter ogsa en vigtig bog om emnet, selv om den langt fra er sa oplysende og udforlig, som det var onskeligt.

Deter velkendt, at den engelske besasttelsesmagt pa mange mader modarbejdede danske bestrasbelser, efter at den danske regering havde taget afstand fra tanken om en graenseflytning. Bogh Andersen skildrer konflikterne med englasnderne og fortasller ogsa om det ret ukendte illegale arbejde, der foregik for at opbygge en modstandsbeveegelse med det formal at befri Sydslesvig. Selv om han ikke var direkte impliceret, havde Bogh Andersen »visse kontakter« til de illegale. Modsaetningerne til de tysksindede, som hurtigt igen fik herredommet over administrationen, bliver fremstillet i deres fulde skarphed, og mange af de tyske ledere portraetteres, bl.a. den senere ministerpraesident Liibke. Meget kritisk er forfatteren ogsa over for den fejlslagne afnazificering, og aktuelt udtrykker han sin frygt for, at reaktionen i Tyskland vil sejre over de frisindede krasfter. Fra bogen kan endelig fremhaeves kapitlerne om forfatterens oplevelser pa agitationsrejser i Sydslesvig og i Danmark, forbindelserne med danske velmenende, men ikke altid lige heldige prosydslesvigske kredse og forholdet til forskellige danske politikere, f.eks. Hedtoft og H. C. Hansen.

At Bogh Andersen i nogle henseender har vasret en kontroversiel skikkelse, laegger han ikke skjul pa, og det kommer bl.a. frem, nar han tager afstand fra organisationsformerne i det danske mindretal med en bemasrkning som »... danskhedens hel- eller halvofficielle lokaler, hvor kun de frelste kommer ...«, og nar han naevner sit gamle onske om at fa »et folkeligt, reprassentativt, besluttende Sydslesvigparlament«. Men man masrker, at forfatteren er tilbageholdende med at formulere en mere konkret kritik af personer og forhold i den danske lejr, og man ma habe, at han pa en eller anden made far nedskrevet nogle mere udforlige erindringer om det danske organisatoriske og politiske arbejde, som han selv kender pa sa naert hold. Alligevel er der al grund til at glasde sig over det allerede udgivne, der foruden at vaere et vigtigt bidrag til forstaelsen af det danske mindretals udviklingshistorie ogsa tegner billedet af en sympatisk og stasrk personlighed, der i sa hoj grad har vaeret et med den sydslesvigske danskheds skaebne under skiftende ydre forhold. Ogsa for rigsdanske lassere uden sasrligt kendskab til mindretallet vil Bogh Andersens boger vasre en meget velegnet, maske den bedste indforing i emnet.