Knud Vilby og Kjeld Sørensen: Fattig i Danmark. En beretning om 50 års forsorg og fattigdom i Danmark. (Gyldendal, 1978). 426 s.

I foraret 1928 abnede kordegn Hans Chr. Kofoed Husflidshjemmet for Arbejdsledige pa Christianshavn. 50 ar efter fungerer dette bemaerkelsesvaerdige eksempel pa privat socialfilantropi i bedste velgaende og leverer daglig beviset for sin eksistensberettigelse. For en storre offentlighed markeres jubilaset gennem udsendelsen af »Fattig i Danmark. En beretning om 50 ars forsorg og fattigdom i Danmark« sat i vaerk af Knud Vilby, redaktor ved Information, og i samarbejde med historikeren Kjeld Serensen. Et mere engageret, tankevaskkende og pa sin vis deprimerende festskrift skal man lede lasnge efter.

Gennem en meget let lseselig og velskreven blanding af journalistik og historisk baggrundsredegorelse abnes der op for det sociale problems udvikling fra omkring 1. verdenskrig og frem til dags dato. Hovedvasgten er lagt pa de berortes egen oplevelse af at vaere fattig og altsa underlagt den lovgivning eller private forsorg, der gradvist byggedes op, og som bogens lidt over 400 sider igennem beskrives temmelig udforligt. Ikke mindst denne gennemgang af sociallovgivningen er lidt af en praestation.

Meget bevidst er forlobet anskuet i froperspektiv. For, som det siges (s. 149), ligger det i sagens natur, at der ofte vil kunne pavises ensidighed, fordrejning og detaljefejl i de oplevelseserfaringer, samfundets fattigste kan videregive om det sociale system, ligesom man kan hasvde, at de misforstar, at de ikke kender deres eget bedste, at de er prasget af urimelig mistillid til et behandlingssystem, som ikke kan hjaelpe uden ogsa at udfore en vis kontrol. Men »de bureaukratiske og ekspertprasgede sandheder har imidlertid altid den svaghed, at de er abstrakte. Det er sandheder fra mennesker eller systemer, der ikke selv er berart af det, de beskriver«. Med andre ord ma en formalstjenlig hjaelp som fundament have et dybtgaende kendskab til de fattiges oplevelseserfaringer, og dette kendskab mener forfatterne ikke i tilstrsekkelig grad at finde inden for raskkerne af lovgivere og administratorer.

Med et sadant udgangspunkt opnar bogen en kolossal indre styrke. Naermest bidsk snerrende pavises det side efter side, at den nationale helligdom - det fintmaskede sociale sikkerhedsnet - ikke taler at blive set kritisk efter i semmene og ville vasre bedre tjent med lidt mindre selvros for slet ikke at tale om noget mere indleven i de forhold, der ligger til grund for fattigdommen. Forfatterne naermer sig her sna;rt den ideelle fordring, og megethjaelper det jo ikke, at fattigdomsbegrebeter defineret sa bredt, eller rettere at det skifter under vejs. Fra i begyndelsenat vasre knyttet til hovedsagelig den okonomiske armod sluttes der i bogens 2. halvdel under gennemgangen af 60'ernes sakaldte velfaerdssamfund af med en mere immateriel form for fattigdom: forbrugerismensendelose jagt pa stadig flere statussymboler, familielivets oplosningog den dermed forbundne udstodelseaf de »uproduktive«, bornene, de gamle og de sociale tabere. Under alle forhold har viljen til at hjaelpe med penge vaeret i stigen, mens den sociale forstaelse sa langt fra har haft en tilsvarende vaekst. Tydeligvis mener forfatterne, at et andet samfundssystem ville have kunnet rette op pa dette misforhold, og ikke overraskenderettes anklagen mod de politiske bestyrere af det kapitalistiske system,

d.v.s. socialdemokratiet. Dommen for lappeskraaderi falder omgaende og er forstaeligud fra den bevidst valgte ensidighed.Pa den anden side havner forfatterne derved flere gange i oplagte urimeligheder,hvor isasr socialreformens fader, K. K. Steincke, frademmes kjole og krave. Om det store reformlovskompleks hedder det f.eks. (s. 82): »Reformen var saledes ligesom forgaengeren i 1892 og efterkommereni 1976, udsprunget mere af ordenssansend af de store visioner og bankendehjerter hos den flok af administratorerog politikere, der under Steinckes ledelse stod for aendringen. Det var en anselig administrativ prasstation, men det, der kendetegnede reformen, var hverken fattigdommens afskaffelse eller den fattige mands ligeberettigelse med bedsteborgeren - snarere tvsertimod - idet forsikringsprincippet blev vaesentligt udvidet, udfra en betragtning om, at folk burde opfere sig lige sa fornuftigt som paene socialdemokrater, og altsa forsikre sig mod uforudsete og forudsigelige tildragelser.I modsat fald matte de lade sig noje med kommune- eller fattighjaelp, der stort set ikke var bedre end den eksisterendeordning, og som i lighed med denne fratog folk stemmeretten. De formastelige,der drak mere end godt var, kunne indsaettes i tvangsarbejdsanstalt i op til halvandet ar. Socialreformens fader har i forskellige sammenhaenge luftet sin dybe foragt for disse anlobne personer, som kun kommunisterne ville tage i forsvar«. Deter en barsk mundfuld, der synes udsprungetdels af iveren efter myteaflivningog dels af den tilsyneladende totale mangel pa accept af, hvad der i en given tid og med en given politisk konstellation kan lade sig gennemfore. Lidt aergerligt er det i denne sammenha?ng, at omtalen af socialreformens udovelse ifialge litteraturlistener baseret pa handbogen »Socialreformenmed noter (1934)«. I forordethertil gores der udtrykkeligt opmaerksompa, at noterne er af forelobig karakter,idet ter,idetpublikationen var udarbejdet, for reformen tradte i kraft, nemlig i sommeren1933. 1938-udgaven havde opsamlet erfaringsmaterialet og ville have vaeret en mere loyal kilde.

I det hele taget kan der gang pa gang rejses tvivl om fremstillingens loyalitet over for lovgrundlag og udovelsespraksis, ligesom stikpravevis kontrol af kildeanvendelsen afslorer en noget lemfaeldig omgang med stoffet. Det havde i ovrigt vaeret klasdeligt med kildehenvisninger. Generelt giver disse forhold imidlertid anledning til at stille det sporgsmal, om ikke en lidt mindre lidenskabelig udtryksform havde givet storre bonus. Som deter nu, er bogen vanskelig at diskutere med, fordi de fremforte meninger er naesten for rigtige. Indasdtheden er enorm, manglen pa humor endsige selvuhojtidelighed er af tilsvarende dimensioner. Det ovenfor fremdragne citat er i sa henseende et anvendeligt eksempel, og deter ikke specielt ondskabsfuldt udvalgt. For guderne skal vide, at bogen vrimler med beretninger om sociale tilstande, det ikke burde vaere muligt at traekke frem.

Som sagt er enejetheden bogens styrke, og nar man tager emnet i betragtning, er denne normalt lidet smigrende etikette at fa haeftet pa sig absolut til at basre. Ikke mindst i en tid, hvor trangen til at saette sporgsmalstegn ved nodvendigheden af at hjaslpe sa meget er ved at vaere lovlig staerkt udbredt. Ogsa og ikke mindst ud fra dette perspektiv ma man habe pa, at bogen far en stor lasserskare; synd for denne er det, at der ikke kunne blive rad til et stikordsregister.