Erik Oxenbøll: Dansk økonomisk tænkning 1700-1770. (Institut for Økonomisk Historie ved Københavns Universitet. Publikation nr. 11. Akademisk Forlag, 1977). 107 s.

Bogen er blevet til pa grundlag af en specialeopgave ved Kobenhavns Universitets Institut for okonomisk historie. Emnet ma i hoj grad siges at have interesse, idet det kun tidligere generelt er behandlet i sparekasseinspektor H. L. Bisgards disputats fra 1902, Den danske nationalokonomi i det 18. arhundrede. Deter derfor naturligt, at forfatteren saetter sine resultater op mod Bisgards, hvis opfattelse i ovrigt var, at den danske okonomiske tEenkning var temmelig selvstaendig i forhold til den tyske. Det har vel vzeret forfatterens tese at modbevise dette, hvilket kan forklare bogens disposition, der falder i tre hoveddele: Tysk okonomisk tasnkning, dansk okonomisk taenkning og til slut konklusionen, der fastslar den danske afhgengighed af tyske forfattere. Sidstnaevnte opfattelse er forfatteren i ovrigt ikke den forste, der er naet frem til.

I modsastning til H. L. Bisgards bog, der analyserer og beskriver de enkelte forfattere og disses vaerker, gar dette arbejde mere tematisk til vaerks. Der prassenteres en historiografisk oversigt over dansk okonomisk litteratur, og det fastslas, at der i arene fra 1700-1770 blev udgivet 66 selvstaendige skrifter og 3 tidsskrifter. Det papeges dog, at okonomisk litteratur skal opfattes meget bredt, idet skrifterne beskasftiger sig med savel landbrug, husholdning, teknologi, handel som politiske og okonomiske emner. Endelig var ordet »okonomisk« i midten tenaf 1700-tallet et modeord. Det pavises, at hovedvasgten af udgivelserne ligger i arene omkring 1760, og forfatterens grafiske fremstillinger giver et imponerende billede af den store aktivitet. Men havde han fortsat blot nogle ar endnu, ville den foregaende periodes litteratur have taget sig anderledes beskeden ud. Her taenkes bl.a. pa den omfattende landboreformlitteratur samt den omfattende debat omkring den islandske handels placering og andre aktuelle emner, ligesom ogsa litteraere tidsskrifter og egentlige anmeldertidsskrifter kom til efter Trykkefrihedsforordningen i 1771.

Bogen afsluttes med en karakteristik af den pagaeldende litteraturs hovedbegreber samt med en konstatering af, at den danske litteratur var forsvindende lille i forhold til den tyske, og der konkluderes, at det danske videnskabelige niveau var mere primitivt. Til slut bringes en fyldig bibliografi over dansk-okononomisk litteratur i det 18. arhundrede frem til 1770. Endelig er der ogsa en litteraturliste med senere fremstillinger. Begge lister vil vaere nyttige til en hastig indtrasngen i den gamle okonomiske litteratur med de ofte sserdeles besva?rlige og lange titler.

Bogens disposition og opbygning gor imidlertid, at de enkelte forfatteres identitet forsvinder, og det betyder desvasrre, at fremstillingen ikke er nogen erstatning for Bisgards efterhanden forasldede vasrk. Vi savner derfor fortsat et vaerk om dansk okonomisk taenkning - ikke blot i det 18. arhundrede - men i det hele taget.