Per Sundbøl: Dansk Islandspolitik 1913-1918. (Odense Universitetsforlag, 1978). 154 s.

Fra enevaeldens afskaffelse i 1848 og indtil 1918 var Islands statsretslige forhold til Danmark en alvorlig belastning mellem de to folk. Altinget havde saledes aldrig anerkendt Junigrundloven som gasldende for Island, idet man fandt, at Islands forbindelse til Danmark alene var knyttet til kongen. I 1871 vedtog Rigsdagen en lov om »Islands forfatningsmaessige stilling i Riget«, men heller ikke denne blev anerkendt i Reykjavik. Slutfasen i den stadig mere bitre strid kulminerede under Forste Verdenskrig og forte i 1918 frem til vedtagelsen af den Dansk-islandske

Deter forfatterens mal at klarlaegge Forbundslovens tilblivelse som et dansk politisk problem og herunder beskrive, hvordan den danske politik blev udformet og staerkt omlagt i arene 1913-18. Forfatteren konkluderer, at den danske Islandspolitik blev til som en reaktion pa de islandske krav. Han beskriver, hvordan man i 1913 betragtede Island som en uadskillelig del af det danske rige, mens man allerede 5 ar senere havde bevaeget sig sa langt, at Island blev accepteret som en suveraen stat i forbund med Danmark. Forfatteren inddrager en lang raekke aspekter i sin undersogelse. Zahles onske om en moderne og mere demokratisk grundlov samt Forste Verdenskrigs staerke ideer om national selvbestemmelsesret m.m. Et nej til de islandske krav ville politisk kunne vendes imod ministeriets storre politiske ideer og mal.

Endelig bar ogsa nasvnes en spasndende skildring af Christian X, der politisk lod sig bevaege af okonomiske argumenter fra OK-chefen H. N. Andersen. Det er interessant laesning, og ikke mindre i lyset af, hvad der netop er sket med Gronlands statsretslige stilling til Danmark.