Holger Hjelholt: A. Regenburg (1815-1895). dansk embedsmand. (Historisk Samfund for Sønderjylland, 1978. 154 s., ill.

Denne skildring af August Regenburg, manden, der var drivkraften bag det danske sprogstyre i Sonderjylland mellem de slesvigske krige, blev det sidste vaerk fra afdode Holger Hjelholts hand og knytter sig til emner, han med stor flid og engagement arbejdede med lige fra sin ungdom. Det kan ikke nasgtes, at forfatterens hoje alder har sat sit praeg pa bogen pa flere mader, og han beklager selv, at adskillige forhold ikke er blevet undersogt grundigere. Ogsa det helt utilstraekkelige noteapparat skal maske skrives pa alderens

Bogen er en kronologisk gennemgang af Regenburgs liv og virke og bygger bl.a. pa Regenburgs store privatarkiv i Rigsarkivet. Som det alt for ofte er tilfasldeti biografier, er denne skrevet ud fra en ukritisk beundring af den ellers ogsa i samtiden omstridte Regenburg: »For eftertidenlyser hansom et af de asdleste

mennesker, vort land har fostret« (s. 9). Det betyder desvasrre, at bogen ikke tegnernoget sasrlig nuanceret og levende billedeaf sin genstand, der aldrig rigtig far nogen menneskelig dimension. Kildesituationenhar maske bidraget hertil; men man kan ikke udelukke, at Regenburg faktisk ikke har vaeret saerlig spasndende som menneske. Indirekte tegner bogen billedet af en mand, der fra sin tidligste ungdom var et udprasget dydsmonster i enhver henseende og totalt überort af tidensnye tanker og demokratiske rorelser.Hans virke 1850-64 som chef for slesvigske ministeriums departement for kirke- og skolevassen synes praeget af en übojelig fanatisme for at gennemtvinge udbredelsen af det danske sprog ogsa i omrader, hvor befolkningen i hoj grad var imod, en politik, der blev skaebnesvangerfor Danmark i udenrigspolitiskhenseende og var medvirkende til at forberede katastrofen i 1864. Men Hjelholtafviser kort og harmfuldt enhver kritikaf denne politik. Regenburg synes at have vasret et udpraeget og afskraekkende eksempel pa den politiserende embedsmandstype,der forst og fremmest var loyal over for en ide; men Hjelholt citerer med staerkt bifald et brev fra Regenburg 1860, hvori det betegnende hedder: »... mit kompas er allerede i sa mange ar stillet,at jeg folger min kurs uden at se til hojre eller venstre, om der sa kommer nok sa mange ministerskifter« (s. 54). Bogen er i ovrigt ret fattig pa vurderinger og problemformuleringer, sadan som det kan ga, nar forfatteren ikke har folt nogentvivl om, hvad der skal menes. Fremstillingenafsluttes med et stort afsnit om Regenburgs virke fra 1870 som amtmandi Arhus-Skanderborg amter, der viserham som en korrekt og upolitiserende embedsmand nu, da han var berovet indflydelse pa sin livssag og tilsyneladendeeneste

Man kan saledes ikke sige, at Hjelholts bog er blevet noget vaesentligt bidrag til den historiske biografis forsomte genre. Beundringen for Regenburg er for unuanceret, og den historiske baggrund er nok for summarisk gengivet, til at en forudssetningslos laeser far det indtryk af tidsomstasndigheder og miljo, der kunne fa emnet til at blive mere vedkommende. Bogen bor, som forfatteren er klar over, lasses sammen med Hjelholts andre arbejder om tiden. Regenburgbiografien, der imponerende nok er skrevet, da forfatteren var i slutningen af 80'erne, vil forst og fremmest have interesse pa grund af de konkrete oplysninger, den indeholder, ikke pa grund af forfatterens grundsyn og fortolkninger. Den bor ikke rokke ved det ry, forfatteren har vundet ved forskerflid og skarpsyn i tidligere arbejder om dette og andre emner.

Bogen slutter med en bibliografi over
Hjelholts store produktion.