Gunnar Jespersen: Danke schön. En antihelts prøvelser. (Poul Kristensen, Herning, 1978). 148 s., kr. 58,40.

Gunnar Jespersen blev taget af Gestapo i august 1944, inden han rigtig var kommet i gang med modstandsarbejdet! Han var medlem af en gruppe i Herning, der ledet af Knud Thestrup skulle i gang med bl.a. vabenmodtagelse; men hidtil havde gruppen kun vasret pa instruktionsstadiet.

Det blev en fael forskraekkelse. Via Arhus og Froslev endte Jespersen sammen med flere kammerater i kz-lejren i Neuengamme ved vintertid. Pa grund af en slem betaendelse i kaabe-hals-regionen kom han pa sygeafdeling, hvor han opholdt sig i maneder efter helbredelsen som hojst uofficiel reserveskriver, fordi den tyske stueformand (med gron trekant = kriminel) fandt ud af, at Rode Korspakken, som danske fanger modtog, var god at vsere med til at dele.

For reserveskriverens ojne passerer kz-lejrens dod og gru, indtil han slipper med Bernadotte-transporterne hjem via Sverige. Hele beretningen er trods emnet skrevet uhojtideligt, let og fasngslende, saledes som den lange afstand til begivenhederne tillader det. Grotesk er G. J.s hjemtur fra Kobenhavn til Herning i de forste befrielsesdage. Mistasnksomme modstandsfolk stak maskinpistoler i ryggen pa ham pa Storebaeltsfaergen, og folk rabte »nazisvin« efter ham. Han modte hos modstandsfolkene et bureaukrati, der i absurditet mindede om kz-lejrens.

G. J. behover samaend ikke i forordet
halvt at undskylde bogens fremkomst.
Den er udniEerket.