H. Thueslev: Det Kongelige Assistenshus. Københavns Assistenshus og anden pantelånervirksomhed. (G. E. C. Gads Forlag, 1976). 346 s., ill., kr. 115,00.

Alle ved hvor »onkel«, Assistenshuset, havde adresse fra 1757, indtil Ministeriet for kulturelle Anliggender fortraengte den aervasrdige institution, der herefter matte nojes med mere beskedne lokaler i et industrikvarter pa Svanevej 24 over garden, Ydre Norrebro. Denne flytning blev bl.a. starten til enden for den gamle hovedstadsinstitution, der lukkede den 1. april 1974.

Selvfolgelig skulle historien skrives om Det kgl. Assistenshus, og en naerliggende forfatter var den gamle institutions sidste direktor, 1944-75, cand. jur. Hans Thueslev. Til radighed for udarbejdelsen - og maske som en staerk inspirationskilde og udfordring - har forfatteren haft dele af et manuskript fra sin forgaenger i embedet, Godfred Skjerne.

Som undertitlen antyder, har forfatteren lagt sasrlig vaegt pa at behandle forholdet til hovedstadens pantelanere, Assistenshusets konkurrenter. Et enkelt kapitel analyserer dog, hvem der lante, hvad der lantes pa, samt de periodiske svingninger i pantsaetning og indlosning. Endelig forsoger forfatteren at saette laneomfanget i relation til hovedstadens befolkningstal og udviklingen af den offentlige hjaelp.

Fremstillingen er ellers opbygget strengt kronologisk, samlet om 8 hovedafsnit. Der indledes med en undersogelse seaf eventuelle udenlandske forbilleder, for den egentlige gennemgang af den kobenhavnske institution indledes i 1688, da den kobenhavnske borger Nikolai We sling fik privilegium og dermed blev den forste assistenshusforvalter. Det sidste af de kronologiske afsnit kaldes »det faktiske monopols tid«. Mellem disse yderdele ligger afsnit om Assistenshusets bevaegede historie med beskrivelser af forvaltere, pantelanerkommissioner m.m. Deter en lang beretning om institutionens talrige vanskeligheder, dens kamp mod ulovlige lanehuse, om tyverier, indbrud og besvigelser samt kritik af reform - forslag.

Deter allerede berort, at forfatteren har medtaget et lille statistisk appendix - der vel nok er noget af det mest interessante for socialhistorien. Men desvaerre er det ikke muligt for helt op i vort arhundrede at belyse, hvem der lante, pa grund af lantagernes hjemlede anonymitet. Folk fra det bedre borgerskab, der naturligvis ogsa lejlighedsvis gik til »onkel«, anvendte sakaldte »saettefolk«, der mod et mindre gebyr gik til Assistenshuset.

Panternes art og lanenes storrelse fortaeller imidlertid, at hovedparten af kunderne var fattige folk, der lante smabelob til nodvendige daglige fornodenheder. Det var toj - isasr dametoj - der blev lant pa. Forfatteren har som nasvnt bearbejdet kildematerialet saledes, at det fremgar, at laneaktiviteten pa et tidspunkt var sa stor, at der var et lan pr. indbygger i Kobenhavn. Det fremgar ogsa, at mandag var den store lanedag, samt at lordag var den storste dag for indfrielse af panterne. Det kan endelig nsevnes, at ogsa arsrytmen viser interessante traek. Der er stor aktivitet efterar og forar. Er det mon vinterfrakken der lanes pa, nar forarstojet skal i brug - og omvendt?

Vserket er et imponerende arbejde af
en amatorhistoriker, og lasseren kan let
folge forfatteren, idet der er udforlige kildehenvisningerpa

dehenvisningerpasiderne til savel trykt, som ikke mindst utrykt kildemateriale. Bogen er rigt illustreret, men mange af billederne er velkendte.