Svend Grundtvig: Dansken paa Færøerne. Sidestykke til Tysken i Slesvig (1845). Genudgivet med efterord af Hans Bekker-Nielsen. (Odense Universitetsforlag, 1978). 156 sider.

Dette debatindlaeg af den 21-arige Svend Grundtvig i 1845 er genudgivet som en hilsen til Det faeroske Landsbiblioteks 150-ars jubila?um. Den unge Grundtvigs skrift baeres af 2 hovedtanker.En dominerende fastholden ved modersmalets sakrosankte position ud fra et »grundtvigsk« livssyn og en mere polemisk henvisning til, at danskerne matte indramme fserosk sprog samme rettigheder pa Feeroerne, som de kraevede for dansk i Slesvig. Metoden er en gennemgang af en just afsluttet debat i Roskilde Staenderforsamling, der endte med indforelse af offentlige skoler med dansk skolesprog pa Faeroerne, som Svend Grundtvig opponerede kraftigt imod.

Ud over Grundtvigs skrift indeholder udgivelsen et efterord, der i kronologisk orden gennemgar en raekke filologers beskaeftigelse med faeresk sprog og deres indsats for at give det sin forstefodselsret pa Faeroerne. Udgiveren undskylder (?) denne noget snaevre synsvinkel med, at uden disse sproggranskere og -brugere havde der ikke vasret nogen historie om det fa?roske sprogs genrejsning at fortaelle (s. 129).

Betydningen af Grundtvigs skrift bliver ikke pavist, men man aner nok sammenhaengen ud fra den omstaendighed, at det blev genudgivet i Thorshavn i 1925, og udgiverens bemaerkning (s. 129) »det blev ved med at vaere til opmuntring for flere generationer af faeringer«. Faeringerne har vel simpelthen kunnet holde Danmark fast pa dets officielle holdning til modersmalets betydning, og det har vaeret sa meget desto nemmere, som grundtvigianismen i lobet af arhundredet gik sin sejrsgang i dansk folkeligt og kulturelt liv. Maske har skriftet stadigvaek sin funktion i det perspektiv.

Som det sig hor og borer der gjort omhyggeligt rede for udgivelsesprincipperne, og udgivelsen afsluttes med en nyttig kommenteret bibliografi over sproggranskerne samt faeresk sprog og historie.