Niels-Knud Liebgott: Danske fund af møntdateret keramik. (Nationalmuseet, 1978). 93 s. Samme: Keramik fra vikingetid og middelalder. (Nationalmuseet, 1978). 55 s.

De to boger supplerer hinanden og bringer en indforelse i den i Danmark fundne lervare fra ca. 900-1430, bade den indforte og den lokalt fremstillede. Det middelalderlige lertoj er anonymt, og forst lige for reformationen er der overleveret nogle fa navne pa pottemagere, og deter udateret i modsastning til sagerne fra det 17. og 18. arhundrede, hvorpa der ikke sjseldent findes arstal. Det har derfor vaeret vanskeligt at fastsaette en kronologi og at bestemme de lokale former, ligesom skellet mellem de indforte og de hjemlige varer ikke altid var sikkert. Fortegnelsen over de fund, der er tidsfaestet gennem monter, bliver derfor en uundvaerlig ledetrad, men ma dog ikke overvurderes, da den kun opregner 44 numre, og fordelt over de ca. 500 ar er hvert arhundrede kun reprassenteret ved nogle fa eksemplarer. Hvis man herfra traekker det fra udlandet indforte, bliver materialet endnu mindre, nar deter den hjemlige produktion, der skal undersoges; deter den, som er mindst kendt, sa det havde maske vaeret mere frugtbart, om ogsa andet lertoj, der tilnaermelsesvis kunne dateres pa en eller anden made, ogsa var medtaget, selv om det ma erkendes, at det montdaterede stof i sig selv danner en naturligt afgraenset gruppe; men der kan ikke ud fra de beskrevne eksemplarer alene med sikkerhed drages almindelige slutninger.

Det mangelfulde materiale har sikkert medvirket til, at forskningen pa dette omrade forst sent kom i gang. Den ferste, der forsogte at give en oversigt, var Kai Uldall i 1946 i bogen Keramik, men det var kun en indledning til beskrivelsen af sagerne fra den senere periode, og dernasst provede Mogens Bencard og Else Roesdahl 1972 at samle materialet, som alt for beskedent blev kaldt »et forelobigt bidrag«, men dog bragte over 300 stykker frem; sa Niels-Knud Liebgott har haft forarbejder at bygge pa. Forelobig ligger dog kun hovedpunkterne fast, idet det for vikingetiden og den asldre middelalder er sikkert, at lertojet falder i to grupper, en ostlig og en vestlig, hvoraf den ferste har de naermeste slaegtninge i den slaviske keramik syd for ostersoen, og den sidste vel er pavirket fra Vesteuropa, og her har ikke kunnet pavises nogen forbindelse med den hjemlige pottemagerkunst for vikingetiden.

Den nasste fase i udviklingen er den tekniske forbedring, som teglovnen og blyglasuren bringer og indforelsen af den hurtigt lobende drejeskive. Teglbraendingskunstenma have haft stor betydningfor

ningforpottemageriet, der vel gennem den har laert at bygge virkelige ovne, anvendefarvede og ufarvede glasurer, og samtidig la?rte man nye former at kende, deriblandt den store, pa forskellig made dekorerede drikkekande fra Vesteuropa. Det aeldre, uglaserede lertoj forsvandt dog ikke, og fra Jylland kendes, vist fra det 15. arhundrede, hele stykker eller skar med forskellige stempler ved mundingskanten.Maske har man her at gore med de senere sa velkendte og udbredte jydepotters forlobere.

I denne forenklede skitse af udviklingen er alle problemer forbigaet, men Niels-Knud Liebgott har klart fremstillet dem, og hans boger har den storste vaerdi ved tydeligt at vise, hvor lidt der i virkeligheden vides, fordi materialet endnu er alt for spinkelt, og maske burde det rige materiale fra Lund i hejere grad have vasret brugt til sammenligning. Bogerne mere afdaekker hullerne i kendskabet til lertojets historie, end de udfylder dem, men den nogterne skildring far netop derved sin store vserdi. Et stort arbejde ma endnu gores, for der kornmer en solid bund at bygge pa.