Jytte Bonnier: Jeg gik mig over tid og sted. Erindringer. (Gyldendal, 1979). 232 s.

Jytte Bonnier (tidligere med efternavnene
Kastrup Olsen og Seidenfaden) har naet

midten af 6O'erne og gor her status over en tilvasrelse, hvor hun foler i stor udstraekningat have vasret henvist til at leve andres liv. »Inblandning« hedder bogen i sin samtidige svenske udgave, en mere sigende titel end den danske.

Jytte, fedt Kastrup Olsen, er datter af den mand bag firmaet Louis Poulsen & Co., Sophus K.0., der lancerede PH's lamper i 1930'erne. Hun blev student i 1931, rejste til Amerika samme ar, var au pair i Paris 1932 og psykologistuderende i Kobenhavn, inden hun rejste til England 1934. Gennem en volunterstilling hos Putnam's og senere ansasttelse hos Foyles boghandel og Bodley Head stiftede hun bekendtskab med publikationsvirksomhed, som kom til at spille en afgorende rolle i hendes senere liv; blandt sine forste bedrifter kan hun taelle medarbejderskab ved den lille stab, der pabegyndte udsendelsen af Penguin-bogerne. Sa blev J.K.O. gift med Erik Seidenfaden, den gang London-korrespondent for Nationaltidende. Seidenfaden gik til Politiken, og hun fulgte nu denne engagerede og frustrerede journalists enerverende arbejde pa nasrt hold i arene op til krigen; her blev hendes liv i udpra?get grad tilrettelagt efter hans; hun fulgte ham til Sverige under krigen til informationstjenesten der. Her fik hun et udenomsaegteskabeligt barn, men rejste dog hjem i 1945 og blev kulturredaktor pa Information. 1950 rejste hun til Sverige og giftede sig et par ar efter med den langt aeldre Tor Bonnier, som hun var blevet forelsket i under krigen; han var bl.a. bestyrelsesformand for Dagens Nyheter og Nobelkomiteen.

Isasr tre hovedomrader i Jytte Bonniers erindringer har interesse for en bredere kreds, nemlig hendes beskrivelse af forholdene i dansk presse op til 1940, hendes forhold til Information og hendes beskrivelse af kredsen omkring Bonnierfamilien og Dagens Nyheter med chefredaktor Herbert Tingsten i spidsen.

Hovedemnet i den forstnaevnte problemstilling er for J.B. pressens svigten i disse ar, usselheden, rigest repraesenteret pa Politiken, den gang (maske ogsa andre gange) fyldt med gratis frisind, klicheer og fraser. (J.B. ville have bifaldet den arhusianske kapellan, der allerede 1913 fastslog, at Politiken var for folk, der havde udskiftet begreberne »godt og ondt« med »morsomt og kedeligt«). Dog undtager hun fra den almindelige fordommelse - som andre har gjort det - medarbejdere som Henrik V. Ringsted, Merete Bonnesen, Sten Gudme, Sven Clausen og naturligvis Erik Seidenfaden. J.B. bevaegede sig i den kreds, der skulle fa ret i alle dystre spadomme med hensyn til den storpolitiske udvikling. Som udlandsdansker under og efter krigen var hun automatisk i et modsaetningsforhold til »dem, der blev hjemme«. Hun er af den opfattelse, at Haestrups historieskrivning har bidraget til at forvanske proportionerne med hensyn til den danske indsats under krigen.

Et nyt afsnit i forfatterens liv begyndte i november 1945, da hun (frosset ud af Gyldendal som Seidenfaden blev frosset ud pa Politiken) gik op til Borge Outze pa Information med nogle forslag til kulturartikler. Det forte til jobbet som kulturredaktor, pa hvilken post J.B. kom til at ove en vasldig indsats, der satte sig spor i landets kulturliv i de forste efterkrigsar.

I de sidste 30 ar har J.B. boet i Sverige,hvor hun gennem sin aegtefaelle har stiftet bekendtskab med forende svenske kulturpersonligheder, forst og fremmest Herbert Tingsten. Han portrastteres indgaendesom en hojt begavet, smalig og staerkt selvoptaget mand. Morsom er beretningenom, da Tingsten i forbindelse med nobelprisnomineringen af Churchill sendte bestyrelsesformandens kone (J.8.) til London for at formidle en samtale mellem to i den enes ojne lige interessante personligheder. Forgaeves! Der er i ovrigt megen skarphed i J.B.s vurdering af

Tingstens holdning til angrebene pa vennenTor

Alt i alt har J.B. skrevet en fasngslende erindringsbog. Abenhjertig og ligefrem fortaeller him om sit liv, hvor nun i for hOJ grad har vajret henvist til »inblandning« som offer for sin tids konsrollemonster. Deter dog lykkedes hende nogle gange i livet at markere sig selvstasndigt.

F.eks. med denne bog.