Svend Erik Larsen: Militærnægterproblemet i Danmark 1914-1967. Med særligt henblik på lovgivningen. (Odense Universitetsforlag, 1977). 108 sider.

Denne bog er en lettere revideret udgave af en specialeafhandling ved Odense Universitets Institut for Historie og Samfundsvidenskab. Derfor indledes den traditionelt med et kapitel, hvori problemstillingen prassenteres, og hvori der er en historiografi samt en oversigt over kildematerialet.

Titlen er i ovrigt noget misvisende, idet perioden 1933-1967 (kap. VIII) kun tildeles 10 sider; det forekommer endvidere masrkeligt, at der ikke gives nogen begrundelse for, at behandlingen netop er afgrasnset til 1967.

Efter indledningskapitlet gives der en historisk baggrund for militasrnasgterproblemet. Der redegores bl.a. for Lars Bjornbaks og Viggo Horups antimilitarisme og for Socialdemokratiets - herunder D.S.U.s - militaerpolitik frem til 1. verdenskrig. Forskellige militasrnaegtersager pa religiest grundlag omtales, og der drages paralleller til England, Norge og Sverige. Udviklingen i disse tre lande behandles senere i et meget lille kapitel. Det virker dog ret unodvendigt, idet der ikke fremlaegges vurderinger, der kan belyse det danske milita;rnaegterproblem, og gennemgangen af de omtalte landes forhold er ikke sa grundig, at den i sig selv er interessant.

Den mest interessante del af bogen er saledes den, der behandler perioden 1915-1933. Svend Erik Larsen starter med at behandle militasrnaegterproblemet 1915-1917, og der gives bl.a. en grundig gennemgang af »Foreningen for konsekvente Antimilitarister«, der blev dannet i 1915 og forst og fremmest havde til formal at samle den klassebevidste arbejderungdom til kamp mod militarismen. Foreningens agitation og aktioner samt myndighedernes reaktion herpa gennemgas, og dens betydning for fremlaeggelsen af et lovforslag om civil vaernepligt vurderes. Efter at have fulgt lovforslagets vej gennem Rigsdagen og reaktionerne pa dets vedtagelse behandler forfatteren administrationen af loven. Der redegores for sessionsbehandlingen, antallet af militaernaegtersager 1917-1933 og for arten af det civile arbejde. Endelig behandles den nye lov om civil vaernepligt fra 1933, der bl.a. betod en nedsasttelse af tjenestetiden for de civile vasrnepligtige.

Svend Erik Larsen har gennemgaet et stort og meget forskelligartet kildemateriale,og dette arbejde vil vaere af stor betydningfor andre historikere, der matte onske at behandle emnet yderligere. Med bogen er der ikke givet nogen udtommendebehandling af militasrnaegtersporgsmalet,hvad man heller ikke kan forvente af en specialeafhandling, der daekker sa stor en periode. Maske kan bogen virke inspirerendepa

rerendepaandre historikere, og der er nok at tage fat pa - isagr fra 1933 og op til de senere ar, hvor der er sket et kraftigtfald i antallet af militaernasgtere.