Henrik Græbe: Ribe Skt. Katharinæ Kloster. Sognekirke og hospital. (Historisk Samfund for Ribe Amt, 1978). 126 s.

Efter at de store, jordejende klostersamfund, Benediktinerordenen og Cistercienserordenen allerede laenge havde haft foden under eget bord i Danmark og var godt i gang med at udbygge landets storste abbedier, bragte nye andelige stromninger inden for middelalderkirken en hidtil ukendt type klostre til det nordiske omrade. Medens herreklostrene hovedsagelig var blevet etableret i det abne land, blev de nye tiggerklostre forst og fremmest anlagt i byerne, hvor brodrene blandt den taetboende bybefolkning havde lettere ved at indsamle milde gaver til opretholdelsen af kloster og konvent. De to nye ordener, der her gjorde sig gasldende, var fransiskanernes og de laerde dominikaneres orden. Dominikanerne kaldtes tillige prasdikebradrene, eller pa grund af farven pa deres kappe sortebrodrene. Dominikanerne grundlagde deres forste danske kloster i Lund i 1222, men allerede seks ar senere fik ordenen sit andet hus i Danmark, nemlig Skt. Katharince Kloster i Ribe.

750-aret for Ribeklostrets stiftelse er anledningen til, at Skt. Katharinae sognekirke og institutionen Ribe Kloster i 1978 har udsendt en gedigen bog om klostret og dets historie. Museumsinspektor Henrik Grasbe, Nationalmuseets 2. afdeling, harmed stor grundighed og med vaegten lagt pa bygningshistorien samlet den viden, man har om bygningskomplekset. I bogens forste afsnit redegores for pra?dikebrodrenes ordensopbygning under stifteren, den hellige Dominicus' ledelse, og hvorledes dominikanernes ledere ved et mode i Bologna i 1221 opdelte Europa i ordensprovinser. Den nordiske provins Dacia kom med tiden til at omfatte de nordiske lande samt Estland.

Om konventet i Ribe fortaslles i det folgende afsnit, hvorledes det fra forste faerd bestod af 12 brodre, der under beskedne forhold bosatte sig i stiftsstaden, naer bredden af Ribe a.

Klostret blev hurtigt sa betydningsfuldt, at man i 1246 kunne afholde provincialkapitel bag dets mure. Et heldigt fund af dele af klostrets nekrologium i indbindingen af Ribes radstueboger fra 1590-erne udgor en vigtig kilde til klostrets middelalderlige historie. Denne historie har i ovrigt ikke vaeret ganske uden dramatik. Af bl.a. pavelige afladsbreve fremgar det, at klostret er plyndret og lagt ode i sidste halvdel af 1300-arene og atter i lobet af 1400-arene, hvor klostret tillige udsattes for ildsvade. En fornyelse af konventet var pakraevet, men ved gode folks hjaelp lykkedes det dominikanerne at genrejse deres hus i Ribe. Endog kong Christiern I stottede konventet ved en donation i 1480.

Klostret stod tilsyneladende akkurat faerdigt i al sin arkitektoniske herlighed,da reformationsraret nasrmede sig, og trods tilslutning til den Hollandske Reformkongregation matte Skt. KatharinaeKloster give op over for kirkeskiftet. De solide bygninger overgik til Ribe by som almindeligt hospital, og klosterkirkenblev sognekirke. Ogsa for hospitalets historie redegores der. Her flyder kilderne langt rigeligere, og der fortaelles om de

skiftende hospitalsforstanderes kamp med en ofte yderst slet okonomi og om sliddet pa bygningerne, der i lange perioderholdtes mindre end nodtorftigt vedlige.Foruden lemmerne og de indlagte - eller indsatte - i darekisten har hospitalet haft forpligtelse over for latinskolens disciple,som blev bespist ved institutionens bord. En rsekke indtaegter og rettigheder af svingende vaerdi blev tillagt hospitalet. Men trods traengselstider gennem en stor del af hospitalets historie har det som mild stiftelse eksisteret fra reformationen til i dag! En priorraekke fra dominikanerklostretma vi savne, kildernes fa bevaredenavne slar ikke til, men hospitalsforstandernefra 1546 til den nuvaerende forstanderE. F. Kondrup er fuldtallig opretnet.Bogens sidste afsnit er skrevet af forstanderKondrup, der fortaeller om klostretsstilling og organisering i dag. Hermeder der gjort opmasrksom pa den i og for sig forbavsende kontinuitet i den gamle stiftelse. Det nuvaerende Ribe Klosterbestar af ni boliger foruden forstanderens.

Langt over halvdelen af bogens sidetal er helliget bygningshistorien, som gennemgas med stor omhu. Forfatteren har med syv principskitser anskueliggjort klostrets udvikling fra 1200-arene til ca. 1500. Om udviklingen i hospitalstiden har man adskillig viden, og klosterbygningerne har vaeret genstand for en intens forskning. Henrik Graebe viser veneration for og anerkendelse af sine forgaengere, de skiftende tiders opmalere, forskere, arkitekter, der har beskaeftiget sig med klosteranlaegget. Ofte ser man ellers nutidige specialister kaste vrag pa senfortidige kollegers arbejde. Men Graebe skriver i harmonisk forstaelse for tusindkunstneren, maler og snedker Peder Ussing, Ribe, der i 1841 udforte en smuk, koloreret suite tegninger af klosterbygningerne, for den geniale forsker, museumsarkitekt C. M. Smidt, for opmaleren, arkitekt Axel Hansen og restauratoren, ren,arkitekt H. Lonborg-Jensen. Lonborg-Jensens restaurering af klosterkomplekset varede med afbrydelser fra 1918 til 1932 og blev af arkitekten selv aldrig betragtet som helt tilendebragt, da klostrets i 1600-arene forsvundne ostfloJ aldrig er blevet genopfort. Arkitekterne Lonborg-Jensen og C. M. Schmidt studerede i fasllesskab ikke mindre end 22 dominikanerklostre i Tyskland, og Lonborg-Jensen foretog desuden alene en lignende studierejse til Holland og Frankrig. Ud fra dette solide kendskab til dominikanerarkitektur udarbejdes et skitseforslag til en ny ostfloJ. Arkitekternes entusiasme i denne sag fik lokal stotte i Ribe, men blev modt med storste kolighed eller ligefrem modstand hos de skiftende kirkesyn. Diskussion om graden af restaurering er jo et velkendt faenomen, nar det gaelder historiske monumenters bevarelse. Trods den manglende ostfloj fremtraeder Skt. Katharinae Kloster i dag efter Lonborg-Jensens dygtige restaurering som et helstobt anlaeg med praeget af middelalderen i behold, og klostret er et af de bedst bevarede i Danmark.

Bogens inspirerende tekst er ledsaget af en raekke prascise tegninger af hoj kunstnerisk vaerdi og med et vaeld af detaljer, udfort af de naevnte arkitekter og forskere m.fl. En serie gode fotooptagelser ved Bodil Bencard og Claus Riber afslutter Ribeklostrets jubilasumsbog.