Den jyske proprietærfejde

En studie over godsejerpolitik og bondeholdninger omkring 1790 De mest forbitrede modstandere af 17SO'ernes landboreformer var nogle jyske godsejere, hvis fremmeste talsmcend var F.C. Tonne Ltittichau til Akjcer og Dybvad samt F.L.C. Beenfeldt, Serridslevgdrd. Begge var kammerherrer, tidligere ofjlcerer, og aldeles frygtlose i kampen mod reformerne og Colbjernsen. Om de to ncevnte godsejere, der pa, 103 jyske jordbesidderes vegne overrakte et »tillidsskrift« til kronprinsen og dennes svigerfar, Karl af Hessen, skriver lektor, mag.art. Claus Bjorn i denne afhandling. Endvidere om Colbjornsens skarpe svar i en pjece, formet som en kommentar til tillidsskriftet, om bondeutilfredsheden i slutningen af 1780'erne som baggrund for situationens tilspidsning i sommeren 1790, og endelig om denne sdkaldte proprietcerfejdes konsekvenser.

Tidsrummet i dansk historie fra statskuppet 14. april 1784 og frem til A.P. Bernstorffs dod i 1797 betegnes normalt som en i politisk henseende sammenhasngende, afgrasnset periode, hvor monarkiet styredes efter hovedsagelig de samme hovedlinier igennem de 13 ar og af en og samme kreds af ledende personer, stottende sig pa og stottet af kronprins Frederik i faderens, den sindssyge Chr. Vll's sted. Dansk historieskrivnings vurdering af de centrale politiske skikkelser og den indsats, de ydede, har stedse vaeret meget positiv - savel hvad angar hele det komplekse begreb »reformpolitikken« som de enkelte reformlove. Dette til trods kan man endnu i dag savne en dyberegaende analyse af »reformpolitikken«, dens forudsaetninger af hjemlig og international art, dens gennemforelse og konsekvenser. Ikke engang pa et af dansk historieforsknings og -skrivnings klassiske felter, landboreformerne, er der en samlet, bredt accepteret tolkning af baggrund, motiver, iveerksaettelse og resultater.¹

1. Hovedvasrket om periodens politiske historie er fortsat Edvard Holm: Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse (1720-1814), her bd. VI, 1-2 (1907-09) suppleret med samme: Kampen om Landboreformerne (1888) og Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske Stat i Slutningen af det 18de Aarhundrede, Indbydelsesskrift til K.obenhavns Universitets Fest i Anledning af Hans Majesteet Kong Christian IX's Regeringsjubilaeum, (1888). Holms interesse for alle aspek- ter af samfundslivet, herunder ikke mindst »stemninger« og »meningsdannelse« i forskellige befolkningslag, gor hans arbejder til det selvfolgelige grundlag for videre undersogelser, jfr. Jens Arup Seip: Teorien om det opinionstyrte enevelde, (Norsk) Historisk tidsskrift bd. 38, 1958 s. 397-464, hvor forfatteren i vid udstraekning bygger videre pa Holms universitetsfestskrift fra 1888.

Side 2

Af patrasngende undersogelser for en dybere indsigt i de 13 reformars politiske historie kan naevnes en analyse af sammensastningen og funktionen af den regeringsArefifc, der stod i spidsen for styrelsen. Man har traditionelt tillagt A.P. Bernstorff en placering som »primus inter pares« -ogde ligestillede var Chr. D. Reventlow og E.H. Schimmelmann. Disse masnds sociale placering, fodsel, rang og formue tilligemed übestridelig faglig kompetence, som de viste pa de centrale poster i statsstyrelsen, har samlet en stor del af den politiske magt i denne kreds, om hvilken der grupperer sig en raekke personer, hvis indflydelse i afgorende henseender var betinget af deres forhold til den forn£evnte kreds. Som den mest fremtraedende af disse »funktiona2rer« er det indlysende at fremhaeve Chr. Colbjornsen, men ogsa en rentekammerembedsmand som W.A. Hansen og akademikere som C.U.D. v. Eggers og Reventlow-brodrenes mentor, Carl Wendt.²

Den lange periode, regeringskredsen styrede, og den oftest hoje vurdering af periodens reformarbejde, der er kommet til orde i historieskrivningen, har utvivlsomt bidraget meget til, at man i mindre omfang har belyst den modstand,regeringskredsen modte, de situationer, hvor dens synspunkter ikke blev gennemfort og i det hele taget tidsrummets politiske opposition.³ Deter et af formalene med denne undersogelse at uddybe billedet af reformarenes politiske historie ved en naermere gennemgang af et af de mest markante udslag af politiskopposition -de 103 jyske proprietaerers protest mod landboreformerne i 1790 og den efterfolgende »proprietaerfejde« i vinteren 1790-91 - at belyse

2. For perioden efter 1797 har Axel Linvald: Kronprins Frederik og hans Regering 1797-1807, I (1923) Sogt at give en analyse af styreformen, s. 1-96, hvori der naturligvis indgar tilbageblik pa den tidligere periode. Edv. Holm: Danmark-Norges Historie, VI-1, s. 2ff., 42ff., 179ff. VI-2, s. 94ff., 207ff., 645ff. (saledes i folgende henvisninger) har afsnit om den overste statsstyrelse uden dog at bringe en samlet vurdering, jfr. Axel Linvalds kritiske bemaerkninger om. Holms vaerk, Fortid og Nutid VI, 1926-27 s. 217f. Af kredsens hovedpersoner har kun Chr. D. Reventlow faet sit liv og sin politiske indsats mere udforligt behandlet i hhv. A.F. Bergsoe: Geheime-Statsminister Greve Christian Ditlev Frederik Reventlows Virksomhed som Kongens Embedsmand og Statens Borger, I-II (1837) og Hans Jensen: Chr. D. Reventlows Liv og Gerning (1938), hertil en for adskillige bidrags vedkommende nsermest myteskabende litteratur af mere populser karakter, jfr. E&K, 111 nr. 11746ff., Henry Bruun: DHB V nr. 47075ff.

3. Her dog F. Skrubbeltrang: Husmand og Inderste (1940) s. 279ff., samme: Det danske Landbosamfund 1600-1800 (1978) s. 372ff. og Thorkild Kjaersgaard: Konjunkturer og afgifter - CD. Reventlows betasnkning af 11. februar 1788 om hoveriet (1979). Ogsa Edvard Holm belyser naturligvis under »stemninger« de mod regeringen fjendtlige synspunkter, der kom til-orde i den offentlige dreftelse eller inden for selve statsstyrelsen.

Side 3

dens sammenhaeng med den stadige politiske opposition, der eksisterede i periodenog at pege pa, hvilken rolle bondernes politiske tilkendegivelser spillede for regeringskreds og opposition samt endelig drofte de politiske konsekvenser af »proprietaerfejden«.⁴

Den politiske opposition efter 1784

De personer og de kredse, der efter kuppet i 1784 opfattede sig som vaerende i opposition til den nye politiske kurs og de maend, der var kommet til styret, kunne knytte forhabninger om et fremtidigt magtskifte til en raskke muligheder. Den sindssyge konge var som selvstaendig politisk faktor forlasngst ude af billedet, selv om kontrollen over hans person og underskrift var nodvendig for en legitim udovelse af politisk magt. Det illustreredes om bekendt ved den kortvarige fysiske kamp om Chr. Vll's person under kuppet i 1784 mellem kronprins og arveprins. Hvad den sidstnasvnte angar, sa var han tilligemed sin moder Juliane Marie ligeledes uden politisk betydning, og der knyttedes naeppe nogetsteds forventninger om, at de kunne genvinde indflydelse.⁵

Derimod matte kronprins Frederik sta meget centralt i forbindelse med overvejelser og forhabninger om en politisk forandring. Og man kunne knytte disse til hans egen person eller til hans naermeste omgivelser. Ved kuppet i april 1784 var kronprins Frederik kun 16 ar, og selv om hans optraeden i de afgorende situationer var fast og dygtig, kunne der ikke herske nogen tvivl om, at magtens tyngdepunkt la andetsteds, og at prinsen sa at sige handlede pa andres vegne. Det ville ikke vaere unaturligt, om kronprinsen med arene i stigende grad ville soge at flytte den egentlige magtudovelse fra kredsen bag ham til sin egen person og herigennem eventuelt komme i en konflikt med sine radgivere. Her kunne ogsa personer i kronprinsens umiddelbare naerhed fa betydning, og Johan Bu'lows efterladte papirer viser, at i hvert fald nogle oppositionelle sogte at pavirke hofmarskallen i den retning.

4. Den jyske proprietaerfejde er mere indgaende behandlet i Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 197-225, mens den juridiske side er fremstillet af Troels G. Jorgensen: Sagen mellem Chr. Colbjcrnsen og C.T.F. Liittichau, i Povl Bagge og Harald Jorgensen (red.): Smaaskrifter tilegnede Aage Friis (1940) s. 161-84. En kortfattet skildring af proprietaerfejden ud fra samme synspunkter, som ligger til grund for naarvaerende studie er givet i Claus Bjorn: The Peasantry and Agrarian Reform in Denmark, Scand. Ec. Hist. Rev., vol. XXV, 1977, s. 124ff. Af utrykte undersogelser har jeg s^erlig haft nytte af Susanne M.R. Vogt: Christian Colbjornsens landbopolitiske indsats 1785-1800 (Kbh. univ. 1977) og Svend Moller og Ib Olsen: En analyse af de forhold, der motiverede 103 jyske proprietaerer til i 1790 at overbringe kronprinsen et klageskrift. - Med udgangspunkt i den samtidige litteratur Soges motiverne til klageskriftet afdaekket, og pa baggrund af oplysninger om de jyske godsers jordtilliggender omkring 1790 placeres de 103 proprietaerer i forhold til den resterende del af Jyllands jordbesiddere (Arhus univ., 1977).

5. Edvard Holm: Danmark-Norges Historie VI-I s. 2 ff., jfr. Axel Linvald: anf. arb. s. 3 f.

Side 4

Med kronprins Frederiks giftermal i sommeren 1790 med Marie Sophie Frederikke, datter af prins Carl af Hessen, fik denne, der allerede besad hoje militate poster, nasre relationer til svigersonnen og formentes almindeligt at kunne ove indflydelse pa ham.⁶

Afgorende for at det kunne lykkes at fremme en forstaelse af, at en politisk kursaendring var nodvendig og en personudskiftning uomgaengelig var en form for krise for den politik, regeringskredsen stod for. Det var betydningsfuldt, hvis konsekvenserne af reformpolitikken skabte oplagt uheldige folger eller pa en eller anden made for betydelige og betydende dele af den offentlige opinion kom til at fremsta som forfejlet. Hvilken vaegt, man for alvor tillagde den offentlige mening, er vanskeligt at bestemme. Det ma imidlertid ikke overses, at der efter 1784 fra de styrendes side var tolereret en endog pa visse punkter meget fri debat, f.eks. om landbosporgsmalet, og at regeringskredsen selv enskede at pavirke meningsdannelsen pa forskellig vis. Nar man pa forhand bekendtgjorde, at landbokommissionens forhandlinger ville blive publiceret, og nar man offentliggjorde beretninger om reformerne pa krongodset i Nordsjaslland og fremlagde en oversigt over den i 1786 oprettede Kreditkasses virksomhed, var den offentlige droftelse af i hvert fald adskillige politiske sporgsmal indirekte sanktioneret.⁷

Naturlige modstandere af de nye magthavere var den kreds af personer, der blev styrtet ved kuppet i 1784 - Ove Hoegh-Guldberg, C.L. Stemann, M.G. Rosencrone. Og hertil kom senere J.O. Schack-Rathlou og Fr. Chr. Rosenkrantz,der tradte tilbage i protest mod den forte politik i 1788. Hoegh-Guldbergog Stemann var som amtmaend forpligtet til officielt at vasre loyale stotter for regeringens politik, Schack-Rathlou opretholdt fortsat et naert venskabeligt forhold til A.P. Bernstorff, mens Fr. Chr. Rosenkrantz hurtigt gav sig i kast

6. Edvard Holm: Danmark-Norges Historie VI-1 s. 2ff., 28ff., 366ff., jfr. samme: Den offentlige Mening og Statsmagten, (1888) s. 7ff., 84ff. Om Johan Biilows placering se Edvard Holm: Johan Biilows Forhold til Kronprins Frederik efter 1784 - Biilows Fald, Historisk Tidsskrift 8. rk. I s. 337-59, isaer s. 341ff. Om Carl af Hessens indflydelse pa kronprinsen, se Memoirer og Breve XXI (1905) s. 179.

7. Edv. Holm: Den offentlige Mening og Statsmagten.. (1888), isaer s. 29ff., Jens Arup Seip: anf.arb. s. 399ff. Deter et i ovrigt ikke uproblematisk forhold ved Seips analyse, at han, anf.arb. s. 404, noterer, at »Fra vart synspunkt hvor interessen er samlet om dyptgaende og varige tankestrukturer, er de fern arene fra 1785 til 1789, etter Guldbergs fall og for utbruttet av den franske revolusjon, saerlig viktige«, mens den overvejende del af de udsagn, der inddrages i undersogelsen til belysning og diskussion af »teorien« stammer fra 1790'erne. Om en kritisk vurdering af regeringskredsens bestraebelser for at pavirke den offentlige mening se Albert Olsen: Samtidens Syn paa den stavnsbundne danske Bonde, Scandia XII, 1939, s. 99ff. og Jens Holmgaard: De nordsjaellandske landboreformer og statsfmanserne. En skitse, Erhvervshistorisk arbog 1954 s. 66.

Side 5

med intriger og forskellige former for anslag mod regeringskredsen.⁸ Mod slutningenaf 1780'erne talte man - i private meddelelser - om et dansk parti, mindre reforminteresseret, i den centrale styrelse som vaerende i modsaetning til det herskende tyske, og mere reformstrasbende, parti. Statsradets udvidelse i efteraret 1789 med Gregers Chr. Haxthausen og Jorgen Erik Skeel blev almindeligtopfattet som en styrkelse af det forste pa det andets bekostning.⁹ Rygter om intriger mod den herskende regeringskreds, forventninger om eller frygt for - alt efter synspunkterne - forandringer i statsledelsens top var ikke ualmindelige i 1780'ernes slutning, saledes som folgende uddrag af en »postmesteravis«, en privat organiseret nyhedstjeneste, viser:

24.11.1789 Diejenigen die die Kabale wissen (?) sezen den antiministeriellen Plan so zusammen: durch die Vorspiegelung des Getraidemangels sollte die Regierung bewogen werden den freien Getraidehandel ganzlich aufzuheben; dadurch ware unser Wechselkours noch mehr verschlimmert geworden. Durch ersteres hatte Reventlow sich bei der Nation verhasst gemacht, oder sich aus patriotischer Depit entfernt; letzterwahnte Folge hatte Schimmelmann beigemessen und ihn gestiirzt. Ich erzahle Erzahltes. Oster, Rosenkrantz und Rosenkrone machten das Kleeblatt aus und Madame Juell Vind ist die Amme ...

31.11.1789 Diejenigen, die sich iiber die Vermehrung des Staatsraths nicht wundern, sagen: zu einem verfallnen Hause gehoren viele Stolpen. Die Allgemeine Meinung iiberhaupt ist dass diese Regierung denjenigen die so sehr wider die alleinige deutsche Partei schrien hat nachgeben wollen; in Haxthausens Ernennung sehen Andre den Finger des Prinzen Karls.¹⁰

8. Vedr. Ove Hoegh-Guldbergs stilling se J.H. Bang (udg.): Breve fra Ove Hoegh-Guldberg til Joh. v. Biilow, Historisk Tidsskrift 4. rk. I 1869 s. 125-466, J.O. Bro-Jergensen (udg.): Ove Hoegh-Guldbergs og arveprins Frederiks breweksling med Peter Christian Schumacher 1778-1808 (1972), Th. Thaulow og J.O. Bro-Jorgensen (udg.): Udvalgte Breve, betaenkninger og optegnelser af J.O. Schack-Rathlous Arkiv 1760-1800 (1936), s. 239ff. J.O. Schack-Rathlous situation er behandlet af Th. Thaulow i: En dansk Statsminister fra sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede (1932) s. 237ff. Ang. Rosenkrantz' intriger se Edv. Holm: Johan Biilows Forhold.. s. 339, jfr. Biilows samlinger (Soro, Film i Rigsarkivet, 70 A 24), D. Hansens pro memoire vedr. forholdene i Rentekammeret, dat. 12. jan. 1790 med Rosenkrantz' pategninger.

9. Edv. Holm: Danmark-Norges Historie VI-I s. 335ff., 373ff., jfr. Chr. B. Reventlow: En dansk Statsmands Hjem omkring Aar 1800 I (1902) s. 141, 143, grevinde S.H. Schulin til Fr. Carl von Warnstedt 8. dec. 1789, 12. og 28. jan. 1790, Schulinske familiepapirer, Frederiksdal. J.P. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger (Det kgl. Bibl., Ny kgl. saml. 4° 2100h), der for arene 1785-91 giver en indgaende og velunderrettet skildring af forholdene i Kobenhavn og omkring statsstyrelsen. Efterretningerne har utvivlsomt tjent som en form for privat nyhedstjeneste, jfr. folgende note.

10. Sigurd Jensen: En Kobenhavnsk postmesteravis fra det 18. arhundrede, Historiske meddelelser om Kobenhavn 1977 s. 145-63, citat s. 157.

Side 6

Flere sider af den politik, der blev fort fra 1784 og i de efterfolgende ar, gav anledning til staerk meningsbrydning, men saerlig delte landbosporgsmalet vandene. Modsastningen kom som bekendt dels stasrkt frem i selve kommissionsforhandlingerne, dels i den akkompagnerende litteraere debat. Mens det var embedsmaend og akademikere med et staerkt kobenhavnsk islaet, der stottede gennemforelsen af reformlovene, sa fremgar det tydeligt, at modstanden kom fra godsejere og ikke mindst fra jyske godsejere.¹¹

Godsejerne og landboreformerne 1786-90

I et i denne artikel flere gange citeret brev fra stiftamtmand Ove Hoegh-Guldberg, Arhus, til Johan Biilow af 19. december 1790 fastslog forstnaevnte i anledning af det opkomne rore om landbosporgsmalet, at de foregaende ars lovgivning alene havde bekraeftet henholdsvis godsejere og bonder i deres rettigheder, og at ikke en toddel af denne lovgivning burde aendres. Men deter unaegtelig et sporgsmal, om denne opfattelse blev delt af godsejere, forpagtere og godsfunktionaerer omkring pa kongerigets henved 800 hovedgarde.

De love, der var resultatet af landbokommissionens virksomhed - eller som naturligt knyttede sig hertil - og som var udkommet frem til og med 1790, var vel ganske rigtigt ikke dybtgaende indgreb i forholdet mellem gods og faestere. Selve den bade da og siden sa berommede stavnsbandslosning var alene en tilbagekaldelse af en kriselov med godt et halvt arhundrede pa bagen, og udskiftningsforordningen af 23. april 1781, som altsa fremkom under Guldbergs regeringstid, var i sine konsekvenser anderledes epokegorende ved at give retningslinier for den fuldstaendige opbrydning af dyrkningsfaellesskabet. Det stod imidlertid til lodsejeren, dvs. normalt til godsejeren at bestemme, hvornar og under hvilke omstasndigheder, udskiftning skulle ske, mens forordningerne af 8. juni 1787, 11. juni 1788, 20. juni 1788, 16. januar 1789 og af 19. marts 1790 etablerede nye tilstande i relationerne mellem godsejer og faestebonder at fore ud i livet og acceptere ojeblikkeligt. Og deter vaerd at haefte sig ved, i hvilket omfang disse love greb ind i de muligheder, godsejerne traditionelt havde for at nyttiggore sig deres ejendomme bedst muligt.

Den store faestereform af 8. juni 1787, egentlig to forordninger, tilsigtede i kort begreb at give faestebonden storre sikkerhed ved til- og fratraeden af faestet,at fratage godsejeren skiftemyndigheden i faestebonders dodsbo, hvor godsejeren kunne gore krav gaeldende, hvad der gjaldt langt de fleste, og at fratagegodsejeren de hidtil brugte straffemidler over for bonderne - halsjernet, hundehullet og den beromte trEehest. Indforelsen af synsforretning ved faesteovertagelse,bestemmelserne

11. Fortegnelse over debatindlajggene i Ole Karup Pedersen (udg.): Dansk landbrugsbibliografi I (1958) nr. 2128ff., jfr. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 167ff.

Side 7

overtagelse,bestemmelserneom godsets forpligtelser til at sikre den nye fasster de nodvendige redskaber, vogne m.m. og fritagelsen for hoveri, eventuelt ogsa landgilde, hvis besgetningen af heste pa garden ikke var tilstraskkelig, giver kun mening som vasrende rettet mod godsejerens muligheder for at udnytte sin magtstilling over for faesteren. At forordningens § 16 yderligere fratog godset autoritet til og muligheder for at handhasve disciplinen blandt bonderne ved forbuddet mod de naevnte afstraffelsesformer, har landet over utvivlsomt givet anledning til betaenkelighed hos forvaltere og fogeder.¹²

Med stavnsbandslosningen bortfaldt godsets forpligtelse til at udskrive soldater. Tilsyneladende en lettelse i administrativ henseende, men reelt ogsa en fratagelse af et effektivt afpresnings- eller belonningsmiddel over for bonderne. Truslen om at udtage en karl eller Son til soldat kunne vsere et virksomt vaben, og salget af fripas kunne pa den anden side vasre en betragtelig indtasgtskilde, ikke mindst da der efterhanden var rigeligt med ungt mandskab pa godserne.¹³

Forordningerne af 16. januar 1789 og 19. marts 1790, der yderligere sikrede fassternes stilling, var direkte foranlediget af konkrete tilfaslde ude i landet, hvor opfindsomme godsejere under indtryk af loven af 8. juni 1787, stigende jordpriser og oget lyst blandt bonderne til selvejerkob Sogte at komme uden om livsfasstet.¹⁴

Der er naeppe tvivl om, at disse forordningers udstedelse inden for en ganske kort arraskke har vaeret opfattet som ret dybtgaende og generende indgreb i godsejernes traditionelle muligheder for at disponere over deres ejendom - og en forvalter under grevskabet Scheel beretter, at nabogodsejerne pa Djursland ikke retter sig efter forordningen af 8. juni 1787, men fortsastter med at handle pa de pagaeldende punkter, som de altid havde gjort.¹⁵

Det manglede heller ikke pa indsigelser fra godsejerside - foruden dem, der kom til orde i landbokommissionen og i den pjecelitteratur, som veesentligst knyttede sig til O.L. Bangs A/handling om Bondestanden i Danmark, 1786.¹⁶ Allerede i efteraret 1786 matte Chr. D. Reventlow i et privatbrev berolige kammerherre Th. Adeler, Sohngaardsholm, med hensyn til, at kommissionen

12. Historisk Tidsskrift 4. rk. I, 1869, s. 302f. Om faestereformen se Hans Jensen: Dansk Jordpolitik, I (1936) s. 139ff., F. Skrubbeltrang: Det danske landbosamfund 1500-1800 (1978) s. 327ff.

13. Hans Jensen: anf.arb. s. 144ff., F. Skrubbeltrang: anf.arb. s. 307ff. Om misbrugerne se K.C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale Hser i Danmark i det 17. og 18. Aarhundrede, 111 (1926) s. 28f., 13 Iff., 175f., 329, O.F.C. Rasmussen: Gisselfeldt (1868) s. 256.

14. Hans Jensen: anf.arb. s. 158ff., F. Skrubbeltrang: anf.arb. s. 337f.

15. Forvalter Jespersen, Scheel, til Jorgen Scheel 24. dec. 1787, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland.

16. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 167ff., Svend Moller og Ib Olsen: anf.arb. s. 18ff. Jfr. Memoirer og Breve XXI (1905) s. 173.

Side 8

ville respektere godsejernes rettigheder, og andre jordbesiddere naerede samme frygt.¹⁷ Til selve kommissionen indlob efterhanden anmodninger og klager. Godsejerne i Skivehus amt bad 26. oktober 1786 om stramning af stavnsbandet,mens H.H. Liittichau, Tjele med flere godsejere i Dronningsborg-Mariager amter aret efter onskede forordningen af 8. juni 1787 aendret i mere godsejervenligretning. Fire fynske adelige godsejeres protest tidligt pa aret 1788 endte med trussel om tiltale fra generalfiskalen og underdanig undskyldning fra de implicerede.¹⁸ Ikke mindre end 20 navngivne godsbesiddere i Lundenass-Bovlingamter indgav 9. juni 1789 en ansogning om, at forordningen af 16. januar 1789 matte aendres saledes, at den ikke kom til at gaslde for fremtidige fassteforhold .¹⁹ Disse godsejertilkendegivelser var naturligvis virkningslose, og man skal til de konkrete klager over de allerede udkomne forordninger laegge frygtenfor videre indgreb. I landbokommissionens arbejdsplan var der endnu ulosteproblemer tilbage, herunder forst og fremmest hoveriet. Lige sa tilfreds stiftamtmand Hoegh-Guldberg var over de love og forordninger, der var udstedt,lige sa megen frygt gav han udtryk for i samme brev, nar man snart kom til at skulle lovgive for tiende og hoveri - »den sygelige ejendomsmaterie«.²⁰

Ekstrasessionen, Colbjørnsen og godsejerne

Stavnsbandsforordningen af 20. juni 1788 indebar som foran nasvnt, at udskrivningenaf
landsoldater ikke lasngere skulle vaere baseret pa godsernes
hartkorn og administreres af godsejerne, men overga til nye, pa folketallet byggendelsegd

17. Chr. D. Reventlow til Th. Adder 21. nov. 1786, koncept, 1784-1813 Korrespondancesager for Chr. Ditlev Fr. Reventlow.., Rtk., RA, jfr. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 147ff. og Chr. B. Reventlow: anf.arb. s. 106f. Jfr. ligeledes Chr. D. Reventlows egen opfattelse i L. Bobe (udg.): Efterladte Papirer fra den reventlowske Familiekreds I (1895) s. 94ff. og C. Wendts mere bekymrede syn pa modstanden, sammesteds VI (1903) s. 268ff.

18. Den for Landbovaesenet nedsatte Commissions Forhandlinger I (1788) s. VII, Landbokommissionen af 25. aug. 1786, bilag til forhandlingsprotokollen, nr. 89b, Rtk., RA, jfr. Den Viborg Samler 1788 nr. 5 (28. juni). Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 154.

19. Indlaeg og koncepter til breve 1789 nr. 2351, Danske kanc, RA, jfr. M. Skov, Volstrup til F.L.C. Beenfeldt 9. aug. 1790, Bilag til jysk missive af 1790 12. novbr. angaaende en af jydske proprietasrer indgiven klage over nogle udkomne forordninger, nr. 11, Danske kanc, RA. (I det folgende henvises til denne pakke: Bilag til jysk missive af 1790 12. novbr.).

20. Arbejdet med forberedelse af lovgivning vedrorende hoveriet var allerede indledt inden Landbokommissionen sluttede sin forste mederaekke i maj 1788, se Thorkild Kjaergaard: anf.arb. Da moderne i kommissionen genoptoges 4. februar 1790, tog man fat pa at behandle sporgsmalet om udarbejdelse af en forordning om politivaesenet pa landet, der resulterede i forordn. af 25. marts 1791, og senere samme ar behandledes problemerne omkring nedlasggelsen af bondergarde, ligeledes forordn. af 25. marts 1791, Landbokommissionen af 25. aug. 1786, Rtk., RA.

Side 9

gendelsegd- i alt 1656 - og administreres af udskrivningsmyndighederne alene. Til afviklingen af det gamle udskrivningssystem skulle der ifolge forordningens§ 12 afholdes ekstrasessioner, der dels skulle gennemga og kontrollere den hidtidige administration af udskrivningsvaesenet, dels skulle foresta nyinddelingenaf laegderne, udpege laegdsmaend og udskrive det fornodne mandskab .²¹

Denne afvikling skulle vasre pabegyndt allerede i 1788, men dels hindredes man af konflikten med Sverige, dels sogte godsejerne at traekke ivaerksaettelsen af ekstrasessionerne ud, og forst i 1789 tog man fat pa det meget omfattende arbejde.²² Som de to regeringskommissaerer, der skulle sta i spidsen for ekstrasessionens virksomhed, udpegedes generalkrigskommissaer Wildenradt og Chr. Colbjornsen. Sessionen begyndte i Fredericia 3. august 1789 med sognene i Koldinghus amt, og i lobet af efteraret arbejdede man sig nordpa gennem ostjylland for at afslutte dette ars virksomhed i det senere Randers amt. Colbjornsen underskrev protokollen sidste gang 18. november, og der kan naeppe vaere tvivl om, at han i kraft af sin placering i centraladministrationens hierarki - generalprokuror og deputeret i Danske kancelli - og sine egenskaber har domineret ekstrasessionens arbejde indtil da.²³

Selv om opgaven forst og fremmest var rettet fremad - nye laegd og lasgdsmaend og udskrivning - sa betod kontrollen med overdragelsen fra godserne et naergaende indblik i disses administration af de seneste ars landbolove. I Koldinghus amt, hvor de fleste bonder var selvejere, var problemerne ikke sa store, og Ove Hoegh-Guldberg beretter til amtmand Schumacher i Faborg, at hans Havreballegard og Stjernholm amter heller ikke havde voldt problemer.²⁴ Men efterhanden som man kom lasngere nordpa, begyndte »sagerne« at melde sig i stort tal. For at undga udskrivning til soldatertjeneste var det ikke ualmindeligt, at en fader mere eller mindre pro forma - og med godsets samtykke - overdrog faestet til en son, der sa med faestebrevet i handen pastod sig slettet af rullen. Ekstrasessionen afslorede adskillige af disse arrangementer.

Forvalteren pa Sodringholm matte tilsta, at det var »uoverensstemmende
med Sandhed«, at en ung bonde pa godset havde faestet sin faders gard, og
under Clausholm gods stodte man pa folgende:

21. K.C. Rockstroh: anf.arb. s. 339ff.

22. K.C. Rockstroh: anf.arb. s. 355ff.

23. Extrasessionsprotokol for Synderjyske Nationaldistrikt 1789-91, Generalkrigskommissserens arkiv, RA, jfr. Susanne M.R. Vogt: anf.arb. s. 46ff., K.C. Rockstroh: anf.arb. s. 355f.

24. Extrasessionsprotokollen s. sff., Ove Hoegh-Guldberg til P. Chr. Schumacher 10. okt. 1789, J.O. Bro-Jorgensen (udg.): anf.arb. s. 464.

Side 10

Dernaest fremlagde Reserven No 74 Anders Peter sen af Hallendrup, 22 Aar, et Fajstebrev paa den halve Deel i sin Faders Gaard i Hallendrup, udstedt af Geheimraad Hvitfeldt under 27. Mai 1788. Men da Preestens Attest viser, at han ikke holde Dug og Disk paa Gaarden, ligesom der ei heller er sasrskilte Bygninger til den halve Gaards Brug for sig selv; saa kan dette Faestebrev ikke anses uden som proforma Vaerk i Hensigt at fritage ham for Kongens Tieneste og Landets Forsvar.²⁵

Forskellige steder var der ikke ved faesteskifter foretaget den forordnede synsforretning
i medfor af loven af 8. juni 1787. Colbjornsen patalte dette skarpt,
og forvalter Jespersen, Scheel, berettede herom:

Var jeg overvaerende ved Sessionen, da Forvalter Sommer paa Meylgaard presenterede Faestebreve, hvorved ingen Syn fulgte, og aldtsaa ey heller i Faestebrevet reserveret nogen Godtgierelse eller tilsvaar for Gaard faeld og videre. Men derpaa fik ham den naadige Hilsen til sit Herskab, at Kongen kom til at udgive en anden Lov, der kunde befale Herskabet til at opfylde Forordningen.²⁶

Det kan ikke undre, at man pa jyske godser fulgte sessionens arbejde med frygtblandet nysgerrighed. Skern og Karmark godser under grevskabet Scheel slap nogenlunde fra at iruade for sessionen i Randers, men forvalteren kunne tilskrive grev Jorgen Scheel:

... af alle som jeg saae og horte, havde Thiele den vaerste Skiebne, thi nogle Faestere, som dels klaged for Sessionen, og deels ey var leverede Gaarden ved Syn, sagde Colbjornsen: at de ikke skulde svare enten Skatter eller Landgilde, forend de bleve alt til - borligt Syn leveret. En Karl af Thiele Gods havde for 1 y2y₂ Aar siden betalt 107 Rdl. for sin Pas, men ej erholdt Passet. Han klagede derover for Sessionen, og vilde have sine Penge igien benaegtende at modtage Passet. Colbjernsen truede med Generalfiskalens Tiltale i mangel af mindelig Afgjorelse. Forvalteren fra Thiele betalte derfor strax Karlen sine 107 Rdl.²⁷

Netop udstedelsen af fripas blev hyppigt underkendt af sessionen, og hvor der
bag protokollens kortfattede indforelser kan spores konflikter i lighed med den

25. Extrassessionsprotokollen s. 141, citat s. 123.

26. Chr. Colbjernsen: Betragtninger i Anledning af endeel jydske Jorddrotters Klage til Hs. Kgl. Hoihed Kronprindsen. (1790) s. 27ff. (udgaven i 4°), jfr. F.T.C. Liittichau: Fuldkommen Beviis, at Hr. Etatsr. Chr. Colbiornsen paa en forhen übekiendt lovstridig Maade, ved hans Betragtninger over de jydske Proprietairers Tillids-Skrivt til Hs. Kgl. Hoihed Kronprindsen, har fornaermet den oplyste Menneskelighed... (1791) s. 70, 117ff. samt (citat) forv. Jespersen, Scheel til Jorgen Scheel 22. dec. 1790. Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland.

27. Forv. Jespersen, Skern, til Jorgen Scheel 24. aug. 1789 (rygter om extrassessionens arbejde i Vejle), 16. nov. (citat) og 10. december 1789. Forv. Jespersen, Scheel, til Jorgen Scheel 30. sept., 12. dec. 1789, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland.

Side 11

i brevet omtalte, lod afgerelsen uvaegerlig pa mindelig overenskomst inden for
en kort tidsfrist »og i mangel af sammes erholdelse derom at indkomme til det
Kgl. danske kancelli«.28

Ogsa efter at Colbjornsen var fratradt arbejdet, fortsatte man i tilsvarende spor, og kammerherre Liittichau, Akjser, fik saledes ved sessionens gennemgang af Saksild by, hvor han havde ejendom, underkendt ikke mindre end syv fripas, udstedt til gardmandssonner i alderen fra tre til atten ar. Wildenradt noterede videre i en indberetning aret efter, at et stort antal godsejere for og umiddelbart efter forordningen af 20. juni 1788 »paa mange og underfundige Maader Sogt at tilvende sig Indtaegter ved Passers og Fassters Udstedelse«.²⁹

Satte ekstrasessionens virksomhed skraek i godsejere og forvaltere, sa satte den til gengasld mod i bonderne. Colbjornsens optraeden forfejlede ikke sin virkning. Grev Jorgen Scheels forvalter pa Scheel, det nuvasrende Sostrup, beretter:

Forinden jeg reiste til Sessionen, kom Bonderygtet og for mine orer, at Etatsraad Colbjornsen var grov, saavel imod Proprietasrerne, som deris udsendte Forvaltere, og aldt hvad som blev forevist af Faestebreve eller andet, blev agtet for proforma verk, der af de sidste som deris lydige tjenere og desuden var en ardt af Mennesker, der ei besad nogen Education eller videnskab i Lovene og Pligterne, var forfusket ...²⁰

Under proprietaerfejdens ivrige rygtedannelse i vinteren 1790-91 kunne man i Colbjornsen-venlige kredse i Kobenhavn glaede sig ved en beretning gaende ud pa, at bonderne i Jylland onskede, at Colbjornsen ogsa i fremtiden skulle tage del i ekstrasessionernes arbejde, der for Norrejyllands vedkommende fortsatte til 1792. Da man havde foreholdt bonderne, at Colbjornsen havde fjender blandt de jyske godsejere, havde bonderne erklasret, at de under hans ophold ville optraede som hans livvagter!³¹

Med eller uden Colbjornsen greb ekstrasessionen afgorende ind i, hvad godsejerne og deres funktionasrer traditionelt havde regnet for omrader, hvor de ret suveraent kunne disponere over godsets beboere. Det var maske ikke ganske tilfaeldigt, at der hos den formentlig meget korrekte amtmand Ove Hoegh-Guldberg var yderst fa sager, og at den forhenvaerende kabinetssekretasr

28. K.C. Rockstroh: anf.arb. s. 362f., Extrassessionsprotokollen s. 61, 100f., 114ff., 132, 134f., 141ff., 149f., Susanne M.R. Vogt: anf. arb. s. 46fT.

29. Extrassessionsprotokollen s. 156f., K.C. Rockstroh: anf.arb. s. 356. Rockstroh gor, anf.arb. s. 432, den iagttagelse, at adskillige af de godsejere, der hyppigt optraeder i disse sager, i litteraturen er beskrevet som dygtige og driftige landmaend!

30. Forv. Jespersen, Scheel, til Jorgen Scheel 22. dec. 1790, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland.

31. J.P. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, dec. 1790, jfr. april 1791.

Side 12

og statsminister fik et meget positivt indtryk af ColbJornsen, mens der i Kalo amt, hvis amtmand Gersdorff samtidig var godsejer, Vosnaesgaard ved Arhus, var talrige konflikter af den art, der er nasvnt ovenfor. Man skal heller ikke undervurdere de omstaendigheder, hvorunder arbejdet fandt sted. Det skete i fuld offentlighed med ofte store maengder mandskab samlet; der var soldater med til at holde orden pa skarerne. K.C. Rockstroh har utvivlsomt truffet stemningen, der kunne opsta, nar det kom til kontroverser mellem godsejere, hyppigst vel deres forvaltere, og mandskabet:

Man kan forestille sig, hvor pinligt og nedvaerdigende det maa have vaeret for Godsejerne - selv de storste - og Fogder at skulle afgive Forklaringer og forsvare sig overfor den myndige Kommissaer og i Bondernes og Karlenes Paahor modtage skarpe Tilrettevisninger, Reprimander og Paalaeg om, inden en bestemt Tidsfrist at soge at faa en mindelig Overenskomst tilvejebragt. Man kan skonne hvilken Oplevelse det har vaeret for Bonderne, Karlene, Husmasndene selv de fattigste, at deres Vidnesbyrd, deres Klager af Kommissaeren blev fundne ligesaa vaegtige som den rigeste, mest selvfolende og haardeste Godsejers; hvorledes den hidtil vilkaarligt, uretfasrdigt behandlede fattige Karl har set og hort sin hovne Godsejer og Foged paa samme tid vred og slukoret presse sig ud gennem den forsamlede Maengde med en skarp og inappelabel Kendelse over Hovedet paa sig.₃₂

Hvis Chr. Colbjcrnsen ikke tidligere havde vasret genstand for godsejernes uvilje pa grund af hans idelige udfald mod aristokratiet, lenstyranniet osv. i Landbokommissionens forhandlinger, sa blev han det i hvert fald efter sin deltagelse i ekstrasessionens virksomhed. Hverken han eller godsejerne glemte deres oplevelser.

Stigende bondeutilfredshed

Colbjornsens optraeden pa ekstrasessionerne i Jylland i efteraret 1789 kunne, set fra godsejerside, kun bidrage til at forvasrre forholdet mellem jordegodsejereog deres bonder, og dette var netop sidst i 1780'erne ifaerd med at udvikle sig i en betaenkelig retning. Overalt, men isasr i Jylland, meerkede godsejere og amtmasnd en oget utilfredshed med hoveriet, hvad der gav sig udslag i talrige klager over strengt, übilligt og ikke mindst steerkt oget hoveriarbejde og undertideni direkte vaagringer ved at udfore palagte goremal. Der havde tidligere vasret uro og utilfredshed omkring hoveriet i 1768-69, og i hvert fald fra godsejersideblev det haevdet, at forordningen af 20. februar 1771 bevirkede opsastsighedog utilfredshed.³³ Forordningen af 12. august 1773, der satte den foregaendelov

32. K.C. Rockstroh: anf.arb. s. 361.

33. C. Bjorn: The Peasantry and Agrarian Reform, Scand. Econ. Hist. Rev. vol. XXV, 1977, s. 123ff., jfr. Povl Hansen: Bonde og Herremand, Aarbog for dansk kulturhistorie. I. 1891, s. Blf. 1771-72 Sager ang. fasllesskabets ophasvelse og hoveriets regulering, 1771-72 Efterretninger 0m... 4) virkningen af hoveriforordningen, Dsk. kammer 1771-73. RA.

Side 13

gaendelovud af kraft, gav avlingshoveriet frit »efter hver provinses og egns skik og brug«, pabod udarbejdelse af et hoverireglement for de ovrige, ganske talrige arbejder, og gav endelig visse indskrsenkninger med hensyn til, hvilke typer arbejdspligter, bonderne kunne palasgges. Sidst i 1780'erne begyndte bondernes utilfredshed med tilstandene pa hoveriomradet atter at komme til orde og altsa i visse situationer give sig udslag i arbejdsnasgtelser.

Klagerne gik i vid udstraekning pa meget foroget hoveri i forbindelse med nye markers opdyrkning, rydning af krat osv. Men i adskillige tilfaelde ogsa pa godsejernes overtraedelser af forordningens bestemmelser ved at kraeve hoveri f.eks. til teglvasrksarbejde, til spinding og kartning og andre arbejder i forbindelse med fareholdet og ikke mindst omkring laengere korsler. Arbejdsnasgtelserne gik yderst sjasldent pa det egentlige avlingshoveri, men pa helt praecise former for opgaver, bonderne ikke mente, at godsejeren var berettiget til at kraeve.³⁴

34. C. BJorn: anf.arb. s. 126ff. Se illustrationer s. 14-15. Oversigten over hoveriklager og hoveristrejker i den naevnte artikel kan ikke gore krav pa nogen grad af fuldstaendighed, men viser alene, hvad der kom til centraladministrations - Rentekammerets landvaesenskontors - kendskab, jfr. note 58. Deter imidlertid ikke uden betydning at fa klarlagt, hvorledes situationen afspejlede sig for myndighederne i Kobenhavn, og desuden viser stikproveundersogelser i amtsarkiverne - for Sjaellands vedkommende i Holbaek amtsarkiv, for Jyllands i Skanderborg-Akaer og Alborghus m.fl. amter - at alle mere omfattende konflikter eller uoverensstemmelser blev refereret til Kobenhavn. Bonderne klagede normalt direkte til kongen, kronprinsen el. lign. og fra kancelliet oversendtes disse altid, nar det gjaldt hoveriforhold, til Rentekammeret. De sager, der typisk blev afgjort lokalt, var konflikter, hvor en enkelt eller ganske fa bonder, resp. karle, var impliceret. Alfred Kaae: Lem sogn (1962) s. 155, Staby sogn (1972) s. 163, giver eksempler pa »sma« konflikter fra hhv. 1788 og 1789, der blev afgjort ved de lokale underretter. Om en enkelt amtmands funktion som mellemmand mellem godsejere og bonder i disse ar, se John Stampe Christensen: Bonde, husbond og amtmand (utrykt arb., Kbh. univ., 1974). Billedet af forholdene kan yderligere suppleres ved udnyttelse af korrespondancen mellem godsforvaltere/-inspektorer og godsledelse, se saledes forv. Jespersen, Skern, Monsted, Gl. Estrup, Jespersen, Scheel til Jorgen Scheel, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland, Smith, Korselitse til Classen, Det classenske fideikommis, LA Sjaelland, Lange, Holsteinborg til grev Holstein, Holsteinborg godsarkiv, LA Sjaelland og Ankier, Lindenborg til grev E.H. Schimmelmann, E.H. Schimmelmanns privatarkiv, RA, til dels trykt i Alexander Rasmussen: Kulturbilleder fra Grevskabet Lindenborg 1768-1825 i Breve fra Godsarkivet, Fra Himmerland og Kjaer Herred 111, 1919, s. 157-258. Her afspejles de talrige smasager, der ophaevedes eller bilagdes inden for godsets rammer, og materialet viser, at den lokale godsledelses evne og vilje til at lose problemerne var af helt afgorende betydning. Udviklingen er dog klart den samme som den, der vises i anforte artikel - stigende utilfredshed med hoveriet og vilje til at markere denne fra bondernes side og gennemgaende en mere eller mindre klart udtrykt betasnkelighed ved situationen fra den lokale ledelses side. Samme indtryk giver ogsa de breve fra 1788-89, der er aftrykt i Jeppe Aakjaer: Prokurator Peter Lund paa Skivehus, i Konge, Adel og andre Sallingboer (1930) s. 76ff.

Side 14

Fig. 1 Hoveriklager og hoveristrejker 1787, Ra, Rtk.ldv.ktr. hovedjournal O Klager • Strejker

Fig. 2 ' Hoveriklager og hoveristrejker 1788, Ra, Rtk.ldv.ktr. lollandske journal O Klager # Strejker

Side 15

Fig. 3 / Hoveriklager og hoveristrejker 1789, Ra, Rtk.ldv.ktr. hovedjournal og Idv.ktr. lollandske journal O Klager • Strejker

Figurerne er offentliggjort i Scandinavian Economic History Review, vol. XXV, 2, 1977, s. 127f. Fig. 4 Hoveriklager og hoveristrejker 1790, Ra, Rtk.sjcel.ldv.ktr. journal og jysk-fynske Idv.ktr. journal O Klager • Strejker

Side 16

Det tyder pa en erkendelse af de voksende problemer omkring hoveriet og handhaevelsen af disciplinen, at Danske kancelli 17. juli 1789 udstedte et cirkulaere, der gav amtmaendene befojelser til administrativt at mulktere strejkende bonder mod indberetning til kancelliet og senere approbation. Cirkulaeret, der angaves at vaere foranlediget af en konkret hoveristrejke pa Tuustrup gods sydost for Randers, er bemasrkelsesvaerdigt ved at ga imod den almindelige tendens i disse ars lovgivning pa landboomradet, hvor flest mulige sider af forholdet mellem gods og faestere henlagdes til de ordinaere retter.³⁵

Klagede bonderne over strengt og stigende hoveri, sa lod klagerne fra godsejersidepa bondernes modvillighed og opssetsighed i arbejdet, ringe arbejdsindsats,klage - og proceslyst. Man anklagede personer uden for bondestanden for at tilskynde bonderne til ulydighed og til at lobe kancelli og kronprins pa dorene med besvaeringer. Ildesindede radgivere, »stuelandmaend« og vinkelskrivereophidsede bonderne mod deres husbond, udlagde de kongelige forordningerpa fejlagtig vis og gav arsag til langvarige og bekostelige processer.³⁶ Deter ganske abenbart, at saerlig de jyske bonder optraeder mere selvsikkert, mere bevidste om at have retten pa deres side, og man fornemmer en stigende folelse af tillid til, at man vil blive hjulpet hos kongen, kronprinsen eller Landbokommissionen.Petitioner om aflosning af tienden in natura med en pengeafgiftdukkede atter op mod slutningen af 1780'erne, som de var fremkommet i stort antal i 1768-69 efter Generallandvaesenskollegiets cirkulaere af 15. april 1768.³⁷ I sommeren 1789 optradte en smed og husmand, Steffen Johansen fra Eriknaur under Merringgard ved Horsens i en kort periode som omvandrende

35. Danske Relations- og Resolutionsprotokol 1789 nr. 162, Rtk. RA. Cirkulseret var foranlediget af en tildragelse pa Tuustrup gods pa Djursland. Ove Hoegh-Guldberg anmodede i skrivelse til Rtk. 10. juli 1789 vedr. hoverinaegtelse pa orumgard, jfr. s. 16, om indferelse af en ordning i lighed med cirkulasret af 17. juli 1789, men hans henvendelse figurerede ikke i Rentekammerets forestilling, jysk-fynske landvaesenskontor 1790 journalsag nr. 560, Rtk., RA.

36. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 152ff. giver utvivlsomt et daekkende billede af stemningen i godsejerkredse, saledes som den kommer til udtryk i talrige tilkendegivelser i hoverisager, bade fra godsledelse og fra lokale embedsmaend. Alfred Kaae: Ulfborg I (1952) s. 164ff., gengiver en typisk klagesag fra disse ar (1789-90, pa kortet i tidl. anforte artikel angivet for 1790, hvor den kom til Rentekammerets kendskab). Amtmanden udpeger her et »drikfaeldigt og liderligt menneske«, en afskediget komsumptionsbetjent i Holstebro, som klagens inspirator, idet vedkommende for betaling »male op for de bender, der falder i hans kloer alt det, han selv pa olbasnken har ophidset dem til«.

37. C. Bjern: Bondeuro pa Fyn 1768-70, Fynske arboger 1978 s. 74ff., Landvaesenskontorets journalsager 1788 nr. 308, 652, 1332 og 1640, Rtk., RA, Landbokommissionen af 25. aug. 1786, bilag til forhandlingsprotokollen nr. 71, Rtk., RA - ialt 9 petitioner fra forar og forsommer 1787: Hjerm-Ginding herreder, Lovns sogn, Vognsted sogn, Ulfborg sogn, Sognene i Sailing, Hillerslev-Hundborg herreder, flere sogne i Viborg amt og Nervang-Torrild herreders selvejere og fasstebonder.

Side 17

agitator for et bondekrav om tiende- og hoverifrihed. Han sammenkaldte bymasndenei landsbyerne i Bjerge herred og Sogte at fa deres underskrifter pa en ansogning. Der gik snart rygter om hans virksomhed, og forvalteren pa Palsgaardlod ham arrestere, da han naede til Assens sogn. Sagen blev betragtet med alvor af amtmand, kancelli og rentekammer. De to sidste instanser tilsluttedesig fuldstaendig den forstes betragtninger over sagens principielle indhold:

Vel er det frivillige Underskrifter og Klager, som Bonderne have giorte; men om det alligevel kan taales, at nogen saaledes sammenkalder Bender og opmuntrer dertil og til noget som vel ellers aldrig var falden dem ind: om dette, meener jeg, bor taales for folgernes Skyld; thi hvor let kunne maaske ellers en saae on(d) Persohn sette en heel Almue i en uroelighed som siden vanskelig loed sig stille?³⁸

Det var naeppe uden sammenhaeng med Steffen Johansens aktivitet, der synes at have vaeret organiseret og betalt af Eriknaur bymaend, at der snart efter fremkom klager fra og indtraf hoveristrejker pa flere godser i stroget mellem Horsens og Vejle - Boiler, orumgard, Rask, Barritskov og samme vinter pa Palsgard. Det sidste sted naegtede nogle karle at udfore et bestemt stykke arbejde i forbindelse med tasrskningen pa hovedgarden, og palagt at ga i arbejde svarede de:

... feren de skulle tvinges til at bringe Halmen fra Tasrskeloen til Foderßonken, ville de uden at foresporge sig med Herskabet eller Forvalteren, uden mindste Omstaendighed straxen traede af den Tjeneste de stod i hos Bonderne som de tiente, da de vare fri folk og kunde reise i Kongens Rige og Lande, hvor de vilde, hvortil Tjenestekarlene Jergen Jensen og Soren Jensen lagde disse Ord, at forinden de bar Halmen fra Tasrskeloen til Foderßonken vilde de see Kongens prasntede Forordning derfor, og endda vilde de vasre de sidste af disse Karle som bar Halmen.³⁹

Ogsa andre steder fandt man eksempler pa, at utilfredsheden kunne spredes fra gods til gods. Pa Skern under grevskabet Scheel naegtede bonderne i sommeren1789 at udkore jord til blanding med godningen. Efter fornyet tilsigelse og palaeg gik de fleste dog i arbejde, undtagen fire gardmaend fra Hammershoj, der udeblev efter tre gange at vaere tilsagt. Da forvalteren endelig fik dem tilkaldt og gav dem en overhaling, svarede de, at dels havde de andre taget

38. Indlasg og koncepter til breve 1789 nr. 2517, Danske kanc, RA, jfr. C. BJorn: The Peasantry and Agrarian Reform, Scand. Econ. Hist. Rev. XXV, 1977, s. 134 (med henvisninger).

39. H. Lollich og T. Sorensen pro mem. dat. 9. dec. 1789, Ove Hoegh-Guldberg til Rtk. 29. dec. 1789, Jysk-fynske landvassenskontor journalsager 1790 nr. 14, Rtk. RA.

Side 18

initiativet til naegtelsen, dels boede de laengst fra hovedgarden og dels »ved Thiele og andre Steder var Jordbjergningen efter Bondernes Modstand afskaffet« .⁴⁰ Det folgende forar sendte forvalteren pa samme gard en rapport til grevskabets besidder, Jorgen Scheel, der ikke tegnede noget lyst billede af forholdet til bonderne:

Deter ifolge Naadige Herres Skrivelse af 30te Marty, alt for sandt, at der sielden kommer noget godt ud af, naar Bonderne seger Procurator imod deres Hosbonde, iseer nu vserende Tiider, da Bonderne gives alt for megen Medhold i Selvraadighed og opsastsighed. 24ve af Randrups Bender har ladet stevne deres Hosbonde Hr. Cancelliraad Schov for gandske übetydelige Ting. Nogle af Wiskum Bonder i Batum har klaget til Cancelliet baade over Amtmand og Hosbond, og vil ey forrette uden halve Hoverie, endskiont de altiid har giort heel Hoverie ...

... Men Byfoged Wissing i Wiborg talte ieg og takkede ham for hans Brev, siigende hand maatte undskylde: at hans begiasring om heele Hvidding Marks udskiftning ej kunde opfyldes, da den i almindelighed betragtet, ikke kunde ansees billig eller nyttig for Byen, men hand lod sig forlyde at det burde skee, og at han derom agter at forer et Tingsvidne.

Jeg sagde det var uden Grund og Aarsag, og videre vilde ieg ey indlade mig med
denne Traedske Mand og Haar-Klyver, som ey skiotter hvad han Bander eller Siiger.

Med hviding Marks Deelings Plan, som Inspecteur Wesenberg vilde have foretaget naeste Fredag, beroer nu til Naadige Herres Hiemkomst i Haab at de 2de gienstridige Maend, maatte overtales til billige og Byen nyttige Vilkaar. Utaaleligt vilde det vaere for Naadige Herre som eene Lodsejer, at foye de gienstridige det allermindste i deres uhore Paastand, i en paa Naadige Herres Siide som lovlig og billig Sag.

Af Anders Christensen har ieg maattet taale meere gienstridighed end af nogen anden Bonde her paa Godserne. Ved Engenes Taxering vilde hand ey efter Ordre mode eller komme til mig, men svarede at hand ej modte forend Landmaaleren kom. Taxerings Forretningen og Planen over Engene har hand taget til sig og vil ey udlevere...⁴¹

De lokale myndigheder begyndte ligeledes i visse situationer at opleve, at deres autoritet ikke lasngere var tilstraekkelig til at fa bonderne til at adlyde. StiftamtmandOve Hoegh-Guldberg matte i sagen om de strejkende karle pa Palsgard anlaegge politisag, da hans resolution som amtmand ingen indvirkning havde pa karlene. Som naevnt i det foran citerede brev klagede Batum bymaend under Viskum gods ikke blot over deres herskab, men ogsa over amtmand Sehested .⁴² Amtmasndene Hansen, Lundenass-Bovling, og Levetzau, Aalborghus m.fl. amter, matte pa henholdsvis Lergrav og Lundbask godser opgive at fa

40. Forv. Jespersen, Skern til Jorgen Scheel 8. juni 1789, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejyl land.

41. Samme til samme 5. april 1790. W. optradte som bondernes radgiver.

42. Se note 39, Jysk-fynske landvaesenskontor journalsager 1790 nr. 923, Rtk., RA.

Side 19

bonderne til at folge afgorelser om hoveriet.⁴³ len bestemt konflikt pa Sohngaardsholmkaldte Levetzau godsets oldermasnd og grandefogeder til sig og betydede dem, at de skulle folge de givne pabud, uden at han dog havde tiltro til, at det hjalp. Spredte tilfaelde af fysisk modstand mod ovrigheden forekom, som nar nogle udpantede bonder i Sofiendal nasr Alborg overfaldt rettens folk og fratog dem de genstande, de havde pantet hos bonderne, eller en bonde i Lendum i Vendsyssel optradte sadan over for retsbetjentene, der var ude i samme ojemed, at der matte rekvireres militaer bistand fra Fladstrand, og bondenfor alvor straffes »isaer i disse Tider«.⁴⁴ Pa Urup gods nord for Horsens var det endog militeeret, der pa grund af bondernes modstand matte opgive en udpantningsforretning.⁴⁵

Forvalteren pa Lindenborg noterede forst pa sommeren 1790 om godsets bonder, at »De troer hverken ovrighed eller Prassten«, men til gengasld var tilliden til de hojeste autoriteter meget stor. Colbjornsens optraeden pa ekstrasessionerne havde vakt forventninger om, at bonderne ved denne lejlighed kunne fa deres klagemal igennem, skrev samme forvalter.⁴⁶ Tidligt samme ar anmodede ejeren af Silkeborg gods, Hans Hoff, om en kongelig resolution mod en bestemt, opsastsig bonde, der »har i en Tid af 6 Aar og derover udfort en vidtloftig Proces mod mig og med de haardeste Klager for Hans Kongelige Hojhed Kronprindsen og de hoje Collegier paa en saare lognagtig Maade befolt mig«.⁴⁷ Uviljen mod de lokale autoriteter og i modsastning hertil tiltroen til Kongens, kronprinsens og Landbokommissionens retfaerdighed og sande bestraebelser til bondens gavn gav anledning til forestillinger om, at »de store« modarbejdede Kongens onsker og holdt bonderne i uvidenhed. To fasstere under Hojris gods pa Mors forespurgte i 1789, om der var udkommet en forordning om hoveriet, og forvalteren pa Lindenborg kunne meddele grev Schimmelmann:

De mangfoldige Forordninger, som daglig udkommer og af Bonden vrangelig fortolkes,
sastter alle i en Art Oprar, og den Omstasndighed, at af de Forordninger, som an-

43. Jysk-fynske landvaesenskontor journalsager 1790 nr. 1366. Amtmand Pentz, Dronningborg m.fl. amter onsker 13. juli 1790 et antal eksemplarer af cirkulaeret af 17. juli 1789 tilsendt til uddeling, Jysk-fynske landvaesenskontor, journal 1790 nr. 903, Rtk., RA. Aalborghus m.fl. amter, kopibog 24. juni, 17. aug. 1790. LA Nerrejylland.

44. Kopibog 28. Jan., 15. febr., 4. marts, 12. marts. 22. marts 1790. Levetzau anskede ogsa skoleholderen i Vr. Brenderslev, Jergen Wedsted, straffet for under en hoverisag at have brugt udtryk om »ovrighedens Afskaffelse og Hovedgaardenes Uddeling til Bonderne med videre«, kopibog 5. febr. 1790, Aalborghus m.fl. amter, LA Norrejylland.

45. Kopibog 22. dec. 1790, Skanderborg-Akasr amter, LA Norrejylland, jfr. Karl Rasmussen: »Oproret« i Skanderborg amt, Aarhus Stifts Aarboger IX 1916 s. 92-96.

46. Fra Himmerland og Kjaer Herred 111, 1919, s. 222f.

47. Hoff til Rtk. 18. Jan. 1790, Jysk-fynske landvaesenskontor journalsager 1790 nr. 36, Rtk., RA.

Side 20

gaae Bonden, skal et Exemplar leveres og bevares af hver Sognefoged, har den Virkning, at Bonden overlydt udlader sig med, at Kongen er kommet i Erfaring, at de Forordninger, som hidtil ere udgivne til Bondens Fordeel, ere undertrykte og aldrig bleven bekindtgiorte.⁴⁸

Meget tyder pa, at i hvert fald en del bonder ikke var ganske uden fornemmelse af den almindelige politiske situation. Mens klager og bonskrivelser/0r 1784 i vidt omfang var gaet til arveprins Frederik, sa varede det ikke lsenge, for de blev addresseret til kronprinsen.⁴⁹

De forordninger, der udkom og offentliggjordes, har ikke kunnet undga at vaekke forestillinger om en kursaendring, og allerede nedsasttelsen af Landbokommissionen i 1786 skal have skabt forventninger hos bonderne.⁵⁰ Kammerherre Beenfeldt, Serridslevgard, naevner i sin pjece Samtale mellem trende danske Jordegodseiere, 1787, at O.L. Bangs skrift om bondestanden og nodvendigheden af reformer laestes af bonderne; under en af de utallige stridigheder, som A.C. Teilmann, Norholm, havde med sine bonder, kom det frem, at disse havde ladet afskrive en artikel i Minerva, hvori det hed, at bonderne havde god grund til at klage over deres tilstand.⁵¹ God forstaelse af intentionerne i de udkomne forordninger viser ogsa en klage fra bonderne under Hvolgard nord for Vejle fra sommeren 1790, i hvilken det bl.a. hed:

5) Hosbonden vil efter almindelig Rygte saslge os stykkevis: fordi nu vor allernaadigste Kongen har sorget for at Hosbonden ikke kan ved proforme Kiob jage os ud og dermed tilskynde os til at betale dyrere, skal nu foregelse af hoveriet og straengere Arbejde skaffe os appetit, derfor gier Hosbonden den Anstalt med Hegnet og Steens Rydning, og meere alt for at giere os keed af hoveriet og saaledes vise os Vejen til at kiobe os selv som vi Hiertens gierne ville.⁵²

48. Landvffisenskontoret, journal 1789 nr. 1519, Rtk., RA, jfr. note 46.

49. Vedr. bondeklager til arveprins Frederik se f.eks. Landvaesenskontoret 1780 journal litr. P nr. 348, 1781 -82 journal litr. U nr. 95, 414, 488, 490, journal litr. X nr. 217, 371. Det var til arveprinsen, at Horsholms bonder ville ga under »oproret« 1780, se C. Christensen: Horsholms Historie (1879) s. 11 Iff. Jorgen D. Rasmussen: Bonderne og udskiftningen (1977), der skildrer forholdene i det tidligere kobenhavnske rytterdistrikt, viser s. 112fT., at bonderne synes ganske velorienterede om de skiftende politiske konstellationer i styrets overste top. Om bondefolelser over for kronprinsen, se Niels Blicher: Topographie over Vium Praestekald (1795, her efter genoptryk 1924) s. 128f.

50. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 155ff.

51. Anf.arb. s. 38, H.K. Kristensen: oster Home Herred (1944) s. 144f. Den omtalte artikel kan vaere A. Hennings: lagttagelser paa en indenlandsk Reise 1786, Minerva 11, 1786 s. 251-56, 409-58, 560-90, 686-706, 111, 1786, s. 35-66, 347-70, der til dels i meget morke farver skildrer bondernes kar, jfr. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 189.

52. Hvolgard bonder til Rtk. 29. aug. 1790, Jysk-fynske landvassenskontor journalsager 1790 nr. 1550, Rtk., RA. Bonderne henviser til forordningen af 16. Jan. 1789, der netop skulle sastte en stopper for omgaelse af livsfasstet, se Hans Jensen: anf.arb. s. 157f.

Side 21

Hvolgards bonder var ikke alene om at onske selvejendom. 1786 var bondergodset under Skjerrildgard i Bjerge herred bortsolgt, og til den samme ar oprettede Kreditkasse, der bl.a. havde til formal at yde lan til fasstebonders kob af deres garde, kom der frem til 1790 ansogninger fra folgende godser: orndrup i Vesthimmerland, Refstrup ved Vejle, Herningsholm, Kvistrup ved Struer, Sonderskov ved Vejen, Sindinggard mellem Herning og Holstebro og Vinderslevgard mellem Silkeborg og Viborg. Desuden indkom der ansegninger fra enkelte bonder, der onskede at kobe deres garde - i foraret 1790 netop fra en faester under Hvolgard.⁵³ Alt tyder pa, at selvejekobene atter tog fart sidst i 1780'erne, og f.eks. kunne bortsalg af faestegods betyde, at de tilbageblevne faestere mod forordningens bydende blev bebyrdet med de tidligere gardes andel af hoveriet. Det var i hvert fald bondernes pastand i forbindelse med arbejdsvaegringen pa Tuustrup i sommeren 1789.⁵⁴

Den stigende overgang til selveje kunne ogsa indirekte fa betydning for forholdet mellem godsejere og faestere. Nar et stadig stigende antal bonder ikke laengere var underlagt godsejerne, ikke lasngere skulle yde hoveri og vaere underkastet godsejernes og hans funktionaerers afgorelser, har det utvivlsomt virket ansporende for faesterne ved at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag med deres egen situation og ved at vise, at det eksisterende godssystem ikke var en uforanderlig tilstand.⁵⁵

Det har antagelig ogsa vasret en medvirkende faktor, at landbruget efter nogle meget darlige hostar midt i 1780'erne oplevede nogle gode armed 1789 og 1790. Nar man kunne svare afgifter, skatter og maske endog have et overskud, stod bonden staerkere, end hvis han skulle bede om restancer og lane korn til udsaeden.

53. Danske referatprotokoller 1786-90, Kreditkassedirektionen, RA. Om kreditkassens udlansbevillinger til bondergods se Sigurd Jensen: Fra patriarkalisrne til pengeokonomi (1950) s. 35ff., Hans Chr. Johansen: Dansk okonomisk politik i arene efter 1784 I (1968) s. 167ff., 288f.

54. Se note 35.

55. Forestillingen om, at man fra en uforanderlig situation var bevseget sig ind ien fase, hvor aendringer ikke blot var mulige, men i kraft af de styrendes/kronprinsens gode hensigter sandsynlige og snart opnaelige, er naturligvis vanskelig at dokumentere pa entydig vis, se dog note 137. En lidt senere henvendelse fra faesterne i Fruering sogn nasr Skanderborg afspejler imidlertid denne forestilling, som fragmentarisk og spredt kan genfindes i utallige meningstilkendegivelser fra bonderne i disse ar: »Og da vi nu ej allene af Stavnsbaandets Losning, men endog af mange andre gode Forordninger seer vor allernaadigste gode Konges gunstige Hensigt til Undersaatternes bedste, saa giver det os den allerunderdanigste Tillid, at vore allernaadigste Konge forbarmer sig over os at vi ikke skulle traslle til Dod, men at bemeldte Hoverie maatte allerunderdanigst bestemmes taalelig, at vi kunne leve, men onskede heist om det var mueligt, at vi kunne faae os selv, om vi endog skulle betale mere end dobbelt hvad det har kostet... Fruering bender til Kongen 10. dec. 1792, Jyskfynske landvaesenskontor journalsager 1792 nr. 1876, Rtk., RA.

Side 22

Det kan ikke overraske, at man pa denne baggrund fra godsejerside sa pa situationen med betaenkelighed. Kancelliets - efter godsejernes opfattelse alt for velvillige - bevillinger af beneficium paupertatis til proceslystne bonder, Rentekammerets stadige henvisning til »Lands lov og ret« i hoverisager, hvor man onskede hurtig og effektiv afstraffelse af de opsaetsige, og hertil Colbjornsens skarpe justits pa ekstrasessioneme i efteraret 1789 har kunnet skabe forestillinger om, at regeringen sa at sige faldt godsejerne i ryggen. Dels var der udkommet uheldige og generende forordninger allerede, dels forestod der indgreb pa et sa afgorende felt som hoveriet. Usikkerheden med hensyn til bonderne og regeringens planer kommer frem i et brev fra ejeren af Sobysogard pa Fyn til grev Fr. Chr. Schack, Giesegard fra foraret 1788. Major Rosenkrantz havde mattet straffe 13 bonder for skovtyveri - »de var reent gale«:

... men deter altsammen intet imod en afgiven geworben Soldat af mit Gods som haver va^ret saare umanerlig grov imod min Ladefoged og mig, til min lyche er de hidsige Aar forbi, saa jeg haver ej talt med Karlen og maalt ham skieppen fuld. Hand haver undsagt min Ladefoged, hugged Skov her i Gaardens Lycher og taget kiepper med sig tillige med mange excesser. Jeg lod ham stiaevne, men hand modte ej ved Tinget og lod svare saa groft at iErbarheden forbyder at nsevne det. Hand emu reist til Kicbenhavn og trued at anklage mig for Cron Printzen, men jeg er ei bange, jeg haver intet utrasttelig handled, og jeg haver skrevet General Ahlefeld til og min Nabo Fabritius haver til - skrevet Karlens Regiments Chef til, saa jeg taenker hand skal have mer ret om, men jeg annoyerer Frere med den Snak, saa meget er vist at blive Subordinationen ej haandhaeved, saae ser det gait ud. I Landcommissionen vil de os intet godt...⁵⁶

Grev Ahlefeldt-Laurvig til Langeland gav aret efter i et brev udtryk for den samme holdning. Fanden plagede bonderne overalt, og regeringen stottede disse frem for godsejerne. Og den bramfri A.C. Teilmann, Norholm, der i adskillige indlaeg havde kritiseret reformplanerne, beklagede sig i et brev fra sommeren 1790 under en af sine stridigheder med godsets bonder:

Deter ret ilde, at Bender kan ustraffet lyve for ovrigheden, saa meget de vilde, thi jeg
har i disse Tider hort og set mange Bonder-Logne, men endnu ikke set, at nogen derfor
er blevet straffet, ja end ikke tilrettesat. Det vil til sidst blive uartige Born...57

56. A. Rosenkrantz til grev Fr. Chr. Schack 26. marts 1788, Fr. Chr. Schacks privatarkiv, RA. 1790 kom det til konflikt over hoveriet pa Sobysogard, Jysk-fynske landvaesenskontor journalsag 1790 nr. 940, Rtk., RA.

57. L. Bobe: Slsegten Ahlefeldts Historie VI (1897) s. 78, Vald. Andersen: Udskiftning i Riberhus amt, Fra Ribe amt XVIII, 1973, s. 270. Ogsa Ove Hoegh-Guldberg gav, i forsigtige udtryk, over for sine korrespondenter til kende, at han fulgte Landbokommissionens arbejde med betaenkelighed og isaer frygt for, at dens indgriben skulle afstedkomme uro og uheldige folger for forholdet mellem godsejere og bonder, se Historisk Tidsskrift 4. rk. I, 1869, s. 125ff., J.O. Bro-jorgensen (udg.): anf.arb. s. 377, 384f., 387f., 417, 420.

Side 23

De 103 jyske godsejeres tillidsskrift

Disse holdninger kom til udtryk i private breve, i pjecelitteraturen og i de fornaevnte spredte godsejerhenvendelser til Landbokommissionen. Men med kronprinsens forestaende bryllup med Marie Sophie Frederikke, datter af prins Carl af Hessen i sommeren 1790, indtraf en begivenhed, der kunne befordre en samlet, markant meningstilkendegivelse. En deputation og hyldesterklasring til det nygifte brudepar fra de jyske godsejere blev den formelle ramme, og en anrabelse af kornprinsens svigerfader om at fremme godsejerens interesser ud fra den almindelig udbredte opfattelse, at prins Carl var modstander af den herskende regeringskreds, blev dens reelle indhold.

Pa det arlige snapsting i Viborg i juni 1790, hvor det meste af Jylland havde aerinde, havde man de bedste muligheder for at udveksle nyt og sondere stemningen i godsejerkredse. Den kunne naeppe vaere mere positiv i betragtning af, hvad der synes at have vaeret hovedindholdet af snakken mand og mand imellem. Kammerjunker Jermiin, Avsumgard ved Holstebro:

... horte vel adskillig Tale og Beklagelse over meere eller mindre Tab og Übehag ligeledes ved Almuens selvraadighed. Af de nasvnte Godser erindrer jeg alleene Trusholm, Noraggergaard, Gunderupgaard, Wischum, Lynderupgaard, orslevkloster, Eskiasr, Kaas, Landting, Ulstrup, Randerup...⁵⁸

mens kammerrad O.J. Soltoft, Tyrrestrup ved Horsens, der i Viborg navnlig
havde talt sammen med sin nabo, Beenfeldt til Serridslevgaard, med Secher til
Sodringholm og med Mogens Lottrup, Lynderupgard, huskede, at der:

... vel particulairement af adskillige Jordegodsejere omtalt, hvorledes de havde nu og andre Uroelighed over de Misforstaaelser, som Bonderne paa et og andet Sted havde om de udgangne Forordninger om LandvEesenet, og nogle af dem endog paafert Proces af deres Bonder.⁵⁹

I denne situation var tilsyneladende de forste konkrete planer om en deputationtil det forestaende bryllup droftet. Nogle havde mere loselig erfaret om planerne, som Hans Henriksen, Hogholt mellem Frederikhavn og Hjorring, der havde hort, »at Jordegodsejerne sonder paa ville sende en Deputations

58. Om kronprinsens bryllup se Edv. Holm: Danmark-Norges Historie VI-1 s. 24ff., 366ff. Vedrorende snapstinget se Hugo Matthiessen: Snapstinget (1946), isasr s. 107ff., jfr. note 63. Jermiins udtalelse i Bilag til jysk missive af 1790 12. novbr., nr. 134, Da. kanc, RA. Af de i citatet naevnte godser er der ikke i Rtk. landvaesenskontor registreret sager fra orslevkloster eller Ulstrup.

59. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. forhorsprotokol s. 65f., jfr. s. 43 (v. Schmidten, Urup).

Side 24

andre som Colding, Halskaer, Wandborg, Kabbel og de Hoffmann pa Aberg gav Kammerherrerne Beenfeldt og Liittichau, Akasr, mundtligt tilsagn om deltagelse,mens atter andre igen som bradrene de Thygeson til henholdsvis Mattrupog Bygholm ved Horsens allerede sammen med Beenffeldt og Liittichau virkede for tilslutning til sagen.⁶⁰

Initiativet la imidlertid klart hos de to godsejere, Beenfeldt, Serridslevgard, og Liittichau til Akaer. F.L. Chr. Beenfeldt (1741-1801) var oprindelig officer og havde giftet sig til Serridslevgard. Han var landvaesenskommissasr og landstaldmester, og om hans almindelige holdning til reformerne kunne der ikke herske tvivl. Han havde i 1787 udsendt Samtale mellem trende danske jordegodsejere angaaende nogle af de nye Skrifter i Landbosagen, der i mangt og meget kan lasses som en katalog over konservative godsejersynspunkter vendende sig stort set mod alle forandringer i den bestaende tilstand. I ovrigt havde han aret forinden vaeret i konflikt med sine hoverigorende bonder.⁶¹ F. Chr. Tonne Liittichau (1744-1805) var ligeledes oprindelig officer og havde giftet sig til den ret betydelige ejendom, bestaende af Akaer og Dybvad hovedgarde med tilhorende over 600 tdr. hartkorn bondergods. Han var tilsyneladende en urolig personlighed, der let kom i konflikt med sine omgivelser. Han indvikledes ofte i processer, som han regelmaessigt tabte. Med sine bonder la han i evig kasvl, og der var til stadighed sager mellem Liittichau og hans fasstere til afgorelse i Rentekammerets landvassenskontor.⁶² Allerede som ung, i 1769, havde han taget til orde om landbosporgsmalet, og i 1786 havde han skrevet mod Martfeldt i anledning af dennes skrift om kornhandelen. En af Johan Biilows talrige korrespondenter, praesten Laurits Smith i Vejle, havde hurtigt faet opmaerksomheden rettet mod godsejeren til Akasr, som han i sine breve skilderede nasrmest som skor, men i sommeren 1786 beretter han:

60. Smstds. s. 121 (Henrichsen), 107 (Colding), 136 (Wandborg, de Hoffmann), 37ff., 46ff. (brdr. de Thygeson). Poulsen, Palstrup naevntes som en af de maend, der havde dreftet deputationen, hvad han i p.m. til undersogelseskommissionen af 23. febr. 1791, nr. 138, nok vedgik, men med folgende afsvajkkelse: »Jeg har nok sidst Snapsting hort tale om Deputationen, men hvor eller ved hvad Lejlighed eller af hvem kand jeg ej bestemme, da mand i den tid horer adskilligt«.

61. Om Beenfeldts konflikter med sine bonder se landvassenskontoret 1788 journal nr. 29, 435,516, 1027, 1731, 1789 journal nr. 700, 1115, 1119. Jfr. Viborg Samler 1792 nr. 13.

62. Jfr. Luttichaus andel i tilblivelsen af forordningen af 16. jan. 1789, se Hans Jensen: anf.arb. s. 157f. Liittichau vil saslge bonderne fra, landvaesenskontoret journal 1789 nr. 126, er i strid med fassterne vedrorende en landsbys udskiftning, da han vil omlsegge deres jorder, sammesteds nr. 392, bonderne klager, sammesteds nr. 999, videre bondeklager, Jysk-fynske landvaesenskontor 1790 journal nr. 681, Rtk. naegter at ga ind pa Luttichaus ideer, sammesteds nr. 831, atter bondeklager, sammesteds nr. 997, jfr. note 135 og C.T.F. Liittichau: Fuldkommen Beviis... (1791) s. 87.

Side 25

I Snabstinget begave tvende jydske Proprietairer sig til Kammer Herre Lyttichau Tonne fra Aakier og paa det heele Herremands Laugs Vegne aflagde de underdanigst Taksigelse for det hans Naade hade under Navn af Lykke skrevet i Viborgske Samler, samt trestede ham over den ondskabsfulde Lovsang, hvormed han var hjemsegt...

... Men dom en Ven, hvad Slutning man bor gjore over den heele Hasr af jydske
Herremasnd dersom man kunde supponere dem alle i at tage en Lyttichau som talsmand..
.63

Men det var netop, hvad de gjorde fire ar efter!

Snapstinget havde strakt sig over nogle dage sidst i juni maned, og i de folgendeuger blev deputationsplanen spredt fra herregard til herregard. Saerlig Beenfeldt var energisk for at udbrede kendskabet til ideen og skaffe tilslutning til en henvendelse, der kunne »udvirke een eller anden Forandring i det som det kunde synes fordeelagtig for det Almindelige i de nyere Anordninger om Landbov£esenet«.⁶⁴ Det var til gengaeld Luttichaus opgave at udforme indholdetaf denne meningstilkendegivelse fra de jyske godsejere, og han forfattede en tysksproget redegorelse for godsejernes synspunkter, som skulle overreekkesprins Carl i forbindelse med deputationens foretrasde i Slesvig.⁶⁵ Den udfaerdigedeskrivelse blev fremlagt en dag i juli pa Stenballegard, hvor baronesse Sophie Magdalene Krag-Juel-Wind, enke efter justitiarius i Hojesteret Jens Krag-Juel-Wind, residerede om sommeren. Hendes modsastningsforhold til regeringskredsenvar velkendt og i kraft af hendes rang og sociale placering ikke uden betydning.⁶⁶ Foruden enkebaronesse Krag-Juel-Wind var ved denne lejlighedtil stede generalkrigskommissaer U. Chr. von Schmidten til Urup og Moldrup-Kroggard, de to brodre de Thygeson, kammerherre Gersdorff til

63. Axel Linvald: Tonne Liittichau og hans Stilling til Landbosporgsmaalet 1769, Historisk Tidsskrift 8. rk. I, 1907-08, s. 69-80, der ikke giver noget sympatisk indtryk af L., se heroverfor dog Hugo Matthiesen: En greve. Jorgen Scheel til grevskabet Scheel, stamhuset Gl. Estrup samt Ulstrup (1768-1825) (1954) s. 49ff. J.H. Bang (udg.): Laurits Smiths Breve til Johan v. Biilow, Soro akademi Indbydelsesskrift til Eksamen 1877 s. 38ff., 58, 1878 s. 16f., 22, 29, 31 (citat).

64. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. forhorsprotokol s. 43 (v. Schmidten, Urup), 65 (Soltoft, Tyrrestrup), 79 (Marcussen, Isgard og Quelstrup), 82 (Secher, Kierbygard), 91 (v. Folsach, Gjessinggard), 11 If. (Lange, Bratskov), jfr. nr. 13, Bodil Hoffgaard de Lichtenberg til Beenfeldt 1. juli 1790 (citat), jfr. 14. aug. 1790 nr. 50, 53, 67.

65. Efter Luttichaus oplysninger i Fuldkommen Beviis... (1791) s. 47, kom protesten mod for ordningen af 11. juni 1788 om kvzeghandelens frigivelse ind i fremstillingen efter anmodning fra godsejere i Vestjylland, jfr. Gersdorff Teilmann til Beenfeldt 7. aug. 1790, 011gaard, p.m. af 6. aug. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. nr. 51 og 52.

66. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. forhorsprotokol s. 37ff. (de Thygeson, Mattrup), 53f. (Gersdorff, Merringgard-Ussinggard). Om fru Krag-Juel Winds stilling se note 10, Edv. Holm: Danmark-Norges Historie VI-1 s. 16, hvor det noteres, at hun tilhorer en hoffet naertstaende kreds, Chr. B. Reventlow: anf.arb. s. 120: »en vis Dame, der er dig vel bekient, har sammenlignet min Mand (CD. Reventlow) med Ravaillac« er K.-J.-W.

Side 26

Merringgard og Ussinggard, naturligvis Liittichau og Beenfeldt - og J.O. Schack-Rathlou, der efter sin fratrasden stadig opholdt sig pa Rathlousdal. De tilstedevaerende reprsesenterede egnens storste besiddelser og var ligeledes i henseende til rang og stand de lokale spidser. Alle de nasrvasrende underskrev Liittichaus skrivelse med undtagelse af den forhenvaerende statsminister, der dog lovede at stotte alt, hvad der kunne gavne godsejernes sag.⁶⁷

I de folgende uger rundsendtes det tyske skrift for at fa underskrifter og tillige to lister, hvor underskriverne kunne votere for medlemmerne af den deputation, der skulle tage til Slesvig. Atter synes Beenfeldt at have vseret organisatoren af den praktiske side af aktionen med at fa tilsagn om deltagelse og fa underskrifter eller fuldmagter til at saette navne under. I Vestjylland var ejeren af Volstrup, M. Skow behjaelpelig ved at sende ham en fortegnelse over de godsejere, der havde undertegnet protesten mod forordningen af 16. januar 1789, og besidderen af BJornsholm, P. Lasson, Sorgede for at fa underskrifter pa voteringslisten i det nordlige Jylland.⁶⁸ Endnu 23. juli var Liittichau usikker pa, om man fik »pluraliteten« - altsa mere end halvdelen af godsejernes tilslutning -og 10. august var voteringslisterne ikke returneret.⁶⁹ En voteringsliste med 45, der havde stemt, kom imidlertid tilbage, og stemmerne samlede sig her forst og fremmest om Liittichau, og derefter om A.C. Teilmann, der netop var dod i de samme dage, Beenfeldt og med nogle spredte stemmer pa Schack- Rathlou og Gersdorff.⁷⁰

Den endelige henvendelse fik i alt 103 underskrifter; antallet af godsejere i Jylland var ca. 260. Underskrifterne var tilvejebragt pa forskellig vis, nogle havde selv underskrevet, adskillige havde givet skriftlige eller mundtlige fuldmagter til Beenfeldt, og det ma anses for sikkert, at initiativtagerne for at fa stort muligt antal underskrifter har tolket tilsagn og fuldmagter meget vidtgaende. Kort for deputationen - det blev Beenfeldt og Liittichau - skulle afga, fik den forste et brev fra forvalteren pa Bidstrup, Bagge Lihme, om de seneste fuldmagter, der var skaffet frem:

... og hvad hr. de Jesperson angaaer, veed jeg, at hans Bonder har foraarsaget ham
mange Fortraedeligheder som let opkommer derover, at Bonderne giore sig urigtige

67. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. 1790 foituarsprotokol s. 40, jfr. J.S. Mosting til Johan Biilow 2. marts 1791, Biilows samlinger, Soro (Film i RA).

68. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. nr. 11 og 131, jfr. forhuarsprotokollen s. 101, 106, 110.

69. C.T.F. Liittichau til Jorgen Scheel, anf. datoer, Jorgen Scheels privatarkiv, RA.

70. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr., opgorelse over voteringerne, jfr. Rested og Thestrup til Da. kanc. 7. dec. 1790, Indleeg og koncepter til breve, nr. 4196 Danske kanc, RA. A.C. Teilmann dode 27. juli 1790.

Side 27

Begreber om de nye Anordninger - saa der er aldeles ingen tvivl paa, at han jo istemmermed
de ovrige Proprietairer.71

Den geografiske fordeling af underskrifterne viser storst tilslutning i det centrale og sydlige Norrejylland. For de senere Skanderborg og Viborg amter er mere end halvdelen af godsejerne reprsesenteret, mens Arhus, Randers, Vejle og Ribe amter har netop halvdelen som underskrivere. For det senere Ringkobing amts vedkommende er tallet 14 af 33, for Alborg amts 10 af 33, for Hjorring amts 7 af i alt 34, mens kun 2 af det senere Thisted amts 27 godsbesiddere var blandt »tillidsskriftet«s 103.⁷²

Den svagere repraesentation fra de nordlige amter betyder, at de helt »sma« godsejere ikke taeller ret staerkt blandt underskriverne, hvor kun 4 har under 200 tdr. hartkorn, mens der i Jylland var omkring 25 godser af denne kategori. I den modsatte ende af skalaen er repraesentationen ligeledes beskeden. Af de fire norrejyske grevskaber (Schackenborg ikke medregnet) var kun Scheel med, og af de fern baronier kun Villestrup. Der var dog en raekke navne, hvis hartkornsbesiddelse var betydelig; grevskabet Scheel omfattede ca. 2500 tdr. hartkorn, grev Marcus Gerhard Rosencrone ejede ca. 2200 tdr. htk. i Jylland alene, de flere gange naevnte brodre de Thygeson ejede henholdsvis 1800 og 1100 tdr. htk., geheimerad M.V. Hvidtfeldt til Clausholm 1400 tdr. htk., fru Krag-Juel-Wind til Stensballegard med flere garde omtrent det samme, og i Himmerland havde justitsrad M.P. Marcussen tre garde med godt 1100 tonder hartkorn.

I henvendelsen havde Ltittichau noget uforsigtigt slaet pa »den kongelige Naade, som vore Forfasdre med Opofrelse af Liv og Blod har erhvervet sig«, hvilket matte indebaere, at underskriverne var af gamle, adelige slaegter. 47 af de 103 var adelige, men adskillige af disse adelskaber var erhvervet enten af underskriveren eller dennes fader. Karakteristisk noterer grevinde Reventlow, da navnene kom frem, om en af de mere prominente personer, »Rosencrone nee Londemann«!⁷³

71. Bagge Lihme til Beenfeldt 13. aug. 1790. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. nr. 149.

72. Svend Moller og Ib Olsen: anf.arb. s. 9 Iff. Tillidsskriftet, saledes som det offentliggjordes af ColbJornsen, har to gange anfort Wandborg til Kabbel, hvor den ene er fejl for ejeren af godset Kas i Sailing, P. Wandborg.

73. Svend Moller og Ib Olsen: anf.arb. s. 9lff. Samme undersogelse belyser ligeledes indgaende de familiemaessige forbindelser mellem adskillige af underskriverne, saledes var bade Beenfeldt og Liittichau na;rt knyttet til betydelige godsejerslasgter. Grevinde Reventlows bema;rkninger i Chr. B. Reventlow: anf.arb. s. 158. Den aristokratfjendtlige Colbjornsen lod naturligvis ikke tillidsskriftets pastand ligge, men benytter den til et glimrende udfald i sine Betragtninger: »... de selv ere Bonders Afkom, uagtet deres nasrmeste Foraeldre kunne, som Apothekere, Forpagtere, Forvaltere, eller deslige, have havt Leilighed til at er- hverve sig Formue. Iblandt dem af Adel findes der heller ikke flere, end 4, eller i det hoieste 5 Navne, som vore Aarboger have antegnet med Haeder ... Hvorfor skiule I Eder aldeles bag Eders Faedres Skjoldmaerker? Hvorfor opvise I ikke tillige egne Fortjenester, at vi ogsaa, for disse, kunne asre Eder? Men - de Bonder som boe iblandt Eder, have ikke ogsaa deres Faedre fulgt Eders i Striden og opofret deres Blod for Landet? Bor da ikke ogsaa disses Sonner som endnu staae faerdige til at vove deres Liv for Kongen og Fodelandet, og til at vasrne for Eders Eiendomme, imedens de fleste af dem, der eie Godser, sidde hiemme i Fred, bor ikke disse, siger jeg, i det mindste have Adgang til Borger-Ret iblandt Eder?«, anf. skrift s. 41.

Side 28

De 103 underskrifter knyttede sig til en skrivelse, der efter de saedvanlige underdanige indledningssaetninger rummede en stEerk kritik af de netop foregaende ars lovgivning pa landboomradet. Indholdet kan kort sammenfattes til folgende: Der er optrukket et uvejr over Danmark, hvis udbrud vil ramme godsejerne, gribe ind i deres rettigheder, indskraenke deres friheder og overhovedet medfore ruin for disse og for landet. De allerede skete skridt i denne retning og frygten for yderligere kraenkelser knytter sig til landbolovgivningen, der pa en uheldig vis forandrer de hidtidige bestaende tilstande, der i Chr. V's Danske Lov havde et sa glimrende udtryk. Herefter rettes kritikken specifikt mod de enkelte forordninger. Forordningen af 8. juni 1787 er tilkommet uden indsigt i forholdene. Den vil fore til ogede byrder for bade godsejere og bonder, og for de forste vil opfyldelsen af forordningens krav kunne fore til okonomisk odelaeggelse. Forordningen af 11. juni 1788, der ophsevede godsejernes privilegium pa at stalde oksen, vil ligeledes ramme hardt de godser, der er afhaengige af denne indtaegtskilde. Tidligere var koberne tvunget til at kobe stude pa hovedgardene, nu trykkes priserne af ikke fuldvoksne stude, som bonderne saelger. Man lykonsker ganske vist bonderne med den frihed, der er tilstaet med forordningen af 20. juni 1788, men den har haft uheldige folger med hensyn til tjenestefolkene. De rommer de egne, hvor der er hardt brug for medhjaelp, og det kniber med at fa folk til at fa;ste ledige garde i de mere ufrugtbare dele af Jylland. Det var onskeligt, at denne forordning kunne sendres, sa den kom i overensstemmelse med de eksisterende vilkar pa landet. Forordningerne af 16. januar 1789 og 19. marts 1790 er kraenkende indgreb i godsejernes velerhvervede ejendomsrettigheder; den sidste yderligere en uheldig begrasnsning i retten til at slutte aftaler mellem frie parter.

Derefter opregnes de ulykker, der allerede er overgaet godsejerne. Nogle har mattet saelge deres godser med tab, som man sastter til 16 millioner rigsdaler,hvis prisnedgangen slog igennem for samtlige ejendomme. Godsejerne skadesved formaliteterne i rettergangssager, idet de ideligt udssettes for arelange processer, og deres modparter alt for ofte bevilges beneficium paupertatis. Godsejerne angribes i skrift og tale fra alle sider, og deter blevet herskende opfattelseendog

Side 29

fattelseendogblandt landets hojeste maend, at de skal nedtrykkes, og bonderneophjaelpes. Bonderne er blevet opsaetsige, proceslystne, og deres ulydighedretter sig endog mod amtmaendene, og man noterer, hvilke perspektiver, det fremkalder, og erindrer samtidig om tildragelserne i Frankrig. Kasrlighedsbandenemellem godsejere og bonder var som folge heraf overrevne. Godsejernebeder pa baggrund af disse forhold ikke om at nyde nogen forret, men alene om at blive sikret i deres nedarvede og velerhvervede rettigheder, at man ma afvise fra tronen de ildesindede radgivere, der vil nedtrykke en del af undersatterne for at ophjaelpe en anden, og endelig runder Liittichau af med at konstatere, at man ikke bor bebrejde godsejerne den dristighed, de her viser, men at de burde vaere blevet bebrejdet, hvis de ikke fremkom med disse forhold,da sagen angar hele landet og efterkommerne.⁷⁴

Liittichau havde som tidligere naevnt forfattet henvendelsen pa tysk, og det var tanken, at den skulle tilstilles prins Carl af Hessen. Fru Krag-Juel-Wind anfarte imidlertid, og heri blev hun stottet af grev M.G. Rosencrone, som hun holdt informeret, at det kunne blive opfattet uheldigt, om man ikke tillige henvendte sig til kronprinsen, hvis bryllup var anledningen til deputationen. Beenfeldt fik en kopi af det tyske skrift fra Liittichau og oversatte dette, hvorpa hsn selv, Liittichau, og baronesse Krag-Juel-Wind underskrev det i lighed med, hvad der var sket tidligere med den tyske udgave. De ovrige underskrifter overforte Beenfeldt og hans tjener, Alberg, fra forlasgget.75

Kronprinsens bryllup fandt sted 31. juli, hvorefter det nygifte par opholdt sig pa Louisenlund i naerheden af Slesvig. Deputationen ankom til byen 16. august, og to dage efter fik den foretraede. Prins Carl skulle efter deputationens egen opfattelse have givet dem og deres aerinde en positiv modtagelse, derimod fremgar det klart af Beenfeldts rapport, at kronprinsens holdning vel havde vasret nadig, men i realiteten havde indeholdt en klar afvisning af andragendet, og da deputationen mundtligt havde uddybet deres besvasringer, havde han staet fast pa den holdning, der var kommet til udtryk gennem lovgivningen.⁷⁶

74. Aftrykt i ColbJornsens Betragtninger s. 4-28, original i Bilag til jysk missive 1790 12. novbr.

75. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr., forhorsprotokol, jfr. M.G. Rosencrone til undersogelseskommissionen 18. dec. 1790, nr. 37.

76. Edv. Holm: Danmark-Norges Historie VI-1 s. 371ff., jfr. samme: Den offentlige Mening... (1888) s. 16ff. Minerva, okt. 1790 s. 124-36, 394-98 (Beenfeldts rapport om audiensen), C.T.F. Liittichau til Jorgen Scheel 17. aug. 1790, Jorgen Scheels privatarkiv, RA. En kyndig redegorelse for sagens forlob fra dette tidspunkt giver Rasmus Nyerup - formentlig - som indledning til en stor anmeldelse af de i de efterfolgende maneder udkomne pjecer, Kjobenhavnske lasrde Efterretninger 1791, s. 118-23, 129-40, 161-73.

Side 30

Tillidsskriftet rygtes

Beenfeldt og Liittichau var dog ikke til sinds at lade det blive ved overbringelsen og den modtagelse, man havde faet. Pa hjemvejen lod man aviserne fa underretning om sendefaerden og den nadige modtagelse, der var blevet den til del Fra Haderslev oplyste Odense Avis nr. 68 (23. august) om forlobet, og Den Viborg Samler nr. 35 (29. august) kunne »fra Landet« berette, at deputationen var vendt hjem. Liittichau bad umiddelbart efter hjemkomsten - efter rad fra Schack-Rathlou - grev Jorgen Scheel om at indrykke en beretning i Hamburg-aviserne, mens Beenfeldt 26. august fra Serridslevgard sendte en rapport om forlobet til Rosenorn, Katholm, som denne skulle viderebefordre til »hastigste Gennemlaesning og videre Befordring med den fornodne Forsigtighed, fra Ejer til Ejer og ikke til Fuldma3gtige«.⁷⁷

Hvad Beenfeldt og Liittichau i forste omgang onskede at meddele andre end underskriverne var alene, at en deputation fra de jyske godsejere havde lykonsketkronprinsen i anledning af dennes bryllup, og at den var blevet nadigt modtaget, men efterhanden blev indholdet af »tillidsskriftet« kendt i videre kredse. HoJesteretsassessor P. H. Graah er tillagt forfatterskabet til pjecen Nogetom Formcelingen, samt den Ditto Dato i samme Anledning til Kronprindsendetacherede jyske Ambassade i et Brev til en Ven udenlands, i hvilken selve henvendelsen omtales, at den reprassenterer 80 jyske godsejere, og at den munder ud i »Ikke mindre, som Rygtet siger, end at Kongens nuvaerende Raadgivere maatte eloigneres fra Tronen«.⁷⁸ Senere blev sagen omtalt i N.D. Riegels' to skrifter, dels i Frimodige Tanker om Indtoget, dels i Julemcerker fra landet og Byen. Ogsa i P.A. Heibergs i September udkomne haefte af RigsdalersedlensHcendelser omtales de jyske proprietaerers henvendelse til kronprinsen - her i fabelens form. Bade Riegels og Heiberg synes at have haft omtrentsamme grundlag som Graah for deres fremstilling, nemlig mere eller mindre prascise efterretninger om tillidsskriftets indhold og antallet af underskrivere .⁷⁹ Liittichau lod ikke de kritiske bemaerkninger ga upaagtet hen, men svarede anonymt i Svar til Forfatteren af Rigsdalersedlens Hcendelser Heibergog

77. C.T.F. Liittichau til Jorgen Scheel 26. aug. 1790, Beenfeldts folgeskrivelse til rapporten i Bilag til jysk missive 1790 12. novbr.

78. Anf. skrift s. 6f. Forfatterskabet noteret pa Det kgl. Biblioteks eksempar og anfort af Erslew, I s. 503. Graah domte i sagen mellem ColbJornsen og Liittichau, se Troels G. Jorgensen: anf.arb. s. 183f. (»... man maerker staerk Interesse for Landbosagen...«) og fremdeles dette arb. s. 59.

79. Riegels:.anf. skrifter s. 16 og 63f., Heiberg: anf. skrift II s. 287f. Begge forfattere synes, efter henvisningerne til dem i privatbreve, at have vaeret meget lasste, se f.eks. P. Schionning til C. Schionning 26. okt. 1790, Schionning, 26, 4°, Det kgl. Bibl., grevinde Sophie Schulin til geheimekonferensrad Fr. Carl von Warnstedt 15. okt. 1790, Schulinske familiepapirer,

Side 31

bergogi anden udgave af samme pjece ogsa Graah. Han var skarpere over for
den sidste og rettede i ovrigt tallet 80 til over 100, men Graah var ogsa i sin
fremstilling kommet nasrmest ved det passerede.

I Aftvungen Erindring til Forfatteren af Frimodige Tanker replicerede han
til Riegels, og Luttichau oplyste her, at:

Ikke alleene de Jydske Jordegods-Eiere, men alle i Fyhn, Sielland, Lolland, Moen og
paa Langeland, ligesom de fleste Kiobstaeder ere af samme Meening...80

Konkrete oplysninger om det overbragte skrifts indhold savnedes imidlertid
stadig, og det kan ikke undre, at en lille to-siders pjece efterlyste yderligere information
- laes offentliggorelse af tillidsskriftet - af hensyn til publikum.81

Nogle var dog underrettet, og blandt dem var fhv. statsminister Fr. Chr. Rosenkrantz, der i et brev til Luttichau gav udtryk for uforbeholden sympati for aktionen og stotte til godsejerne.⁸² Fa dage efter fandt indtoget i Kobenhavn sted, og man tor formode, at afskrifter og beretninger ved denne lejlighed er blevet spredt i kobenhavnske kredse og blandt de mange tilrejsende. Snart var indholdet almindelig kendt gennem kopier, og f.eks. naevnte H.H. Eickstedt, Boltinggard i oktober i et brev til Johan Biilow, at afskrifter cirkulerede pa Fyn. Da man siden bebrejdede ColbJornsen, at han havde ladet tillidsskriftet aftrykke i sin pjece, noterede en Colbjornsen-sympatiserende forfatter: »Var ikke en Afskrift af Klagen naesten i hver Mands Haand?«⁸³ At aktionen hen mod slutningen af September maned har vasret almindelig kendt i Kobenhavn, tor sluttes af fjerde vers af P. A. Heibergs bekendte »Indtogsvise«, der blev afsunget ved en festlighed pa Skydebanen 25. September:

Her man despotiske Satser ej lasrer,
Lighed blandt Mennesker drive vi paa,
og ej som Jydernes Proprieteerer
onske os Slaver og Bonder at flaa.
Skal vi os fode,
Agerens Grade
vi ej som Dosmere ode.84

80. Anf. skrift s. 5.

81. Til Efterretning for Forfatteren af Kritik og Antikritik, 1790.

82. Fr. Chr. Rosenkrantz til Luttichau 12. sept. 1790, Bilag til jysk missive 1790 12. novbr., nr. 10.

83. Luttichau: Fuldkommen Beviis... (1791) s. 96, Kjobenhavnske laerde Efterretninger 1791 s. 161, H.H. Eickstedt til Johan Biilow, dat. okt. 1790, Biilows samlinger, Sora (Film RA), (Jorgen Hansen): Breve angaaende de saa kaldede billige Erindringer under D.N. Reiersens Navn og Kammerherre Liittichaus Skrivt kaldet Fuldkommen Beviis af en Embedsmand i Fyen (1791) s. 12.

84. Fr. Bajer: Nordens politiske Digtning 1789-1804 (1878) s. 26ff., jfr. om klubbernes betydning J.H. Monrad: Den kobenhavnske klub 1770-1820 (1978), passim.

Side 32

Sidst pa samme maned gav embedsmanden J.P. Rosenstand-Goiske i sine
»Maanedlige Efterretninger« en omtale af de jyske godsejeres henvendelse og
fastslog her, at der ikke var tale om en afsluttet tildragelse:

Man ensker denne Forestilling trykt, og deter sagt, at den bliver udgivet af Generalprokuroren med hans tilfojede Besvarelser. - Ogsaa siger man, at Deputationen endnu en Gang vil indlevere sin Forestilling. Almindeligt bliver det fortalt, at der som de Deputerede havde indfundet dem paa Comoedien, da Solemniteten i Anledning af Formaelingen blev holdet, vilde nogle af Parterret paa en ikke hoflig Maade bedt dem drage sig tilbage. Hvorledes det end er eller ei saa maatte man kun see med et halvt oie, naar man ei bemaerkede at denne Sag forte nogen Partiaand i Staten endskiont vi haabe og onske uden synderlig Virkning.⁸⁵

Regeringens og Colbjørnsens udspil

Fra regeringens side var man heller ikke indstillet pa at lade de jyske godsejeres protest mod landboreformerne ga upaagtet hen. Fra kronprinsen var tillidsskriftet blevet overgivet til Danske kancelli, der 9. oktober udbad sig Landbokommissionens betaenkning i sagen. Sagen var til behandling pa to moder, henholdsvis 19. og 25. oktober, hvor Colbjornsen, der samme forar var fratradt som kommissionens sekretaer, synes at have vaeret den udfarende kraft og bl.a. fremlagt to skrivelser, hvori henholdsvis kammerrad Secher, Sodringholm og landsdommer, kammerherre Frands Thestrup, Manager kloster, afviste at have haft noget med skrivelsen at gore og altsa benaegtede at have sat deres navne under.⁸⁶ Kommissionens betaenkning forela 27. oktober og rummede ikke overraskende en fuldstasndig afvisning af klagerne. Man - og formodentlig har Colbjornsen vasret den egentlige forfatter til betasnkningen - gendrev punkt for punkt kritikken af de enkelte forordninger og tog bestemt afstand fra de mere almene klager, tillidsskriftet indeholdt.⁸⁷

Med udgangspunkt i Landbokommissionens betaenkning udfaerdigede Colbjornsen4.
november kancelliets forestilling, som blev lagt til grund for den
kongelige resolution af 12. november. Der var indkommet endnu en benaegtelseaf

85. J.P. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, okt. 1790.

86. Landbokommissionen af 25. aug. 1786, forhandlingsprotokol iruader 19. og 25. okt.

87. Landbokommissionen af 25. aug. 1786, bilag til forhandlingsprotokollen nr. 160- 164b. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 208 tillasgger, med henvisning til en koncept med C.'s handskrift i pakken 1786-97 Diverse dokumenter, dels hidrorende fra Reventlowske og Wormskioldske papirer, dels afleverede fra Etatsrad Zeuthens bo, (Vejl. arkivreg. XII 432.9) Colbjornsen forfatterskabet til kommissionens betaenkning, mens Hans Jensen med vanlig overfladiskhed henforer den til Zeuthen, der naturligvis har renskrevet betasnkningen i sin egenskab af kommissionens sekretaer, anf.arb. s. 175. Holms iagttagelse er korrekt, og i ovrigt taler alle omstaendigheder, herunder den praegnante udformning af svaret for at pege pa Colbjornsen som forfatter. I betasnkningens tekst henvises savel til Colbjornsen som til Zeuthen i »jeg«-form.

Side 33

telseafen underskrifts aegthed - denne gang fra justitsrad Jens Nellemann, Lerbaek - og Landbokommissionens nyudnaevnte sekretasr, assessor P.C. Zeuthen, havde kunnet oplyse, at gods- og ejernavn i et tilfaelde, hvor han i September havde besogt samme gard, ikke var korrekte. Colbjornsens konklusionhavde saledes kunnet samle sig om to forhold: »formastelige Udtrykke imod Deres Majesteetes Lovgivning« og de mistaenkelige omsta^ndigheder omkringunderskrifterne .⁸⁸

Den under 12. november faldne kongelige resolution lod for hovedstykkets
vedkommende:

Da der under adskillige Jordegodseieres Navne i vort Land Norrejylland er bleven indgivet Klage til Vor elskelige Kiaere Son ... hvori de uden Grund og paa en strafvserdig Maade haver formastet sig til at angribe vore i de seenere Tider udgivne Anordninger og Bestemmelsen af Jorddrotternes Rettigheder og Pligter; Og Vi, ved at lade Os dette Klageskrift allerunderdanigst forelaegge, tillige ere komne i Erfaring om, at adskillige af dem, hvis Navne derunder findes tegnede, benaegte, at have skrevet samme, eller givet deres Minde til Underskrifterne; Saa er hermed Vor allernaadigste Villie og Befaling, at Du Justitsraad Rested og Du Assessor Thestrup sammentrasde i en Commission, for at undersoge Fremgangsmaaden med foranforte Klage ... hvilke der have givet Anledning til samme; af hvem den er forfattet; hvorledes deter tilgaaet med at samle Underskrifter; om dertil har vasret indbudet, og da af hvilke, og ved hvilke. Endeligen hvorledes det forholder sig med de derunder tegnede Navne; hvor mange af disse der ere skrevne enten af Vedkommende selv, eller med deres Minde; og naar det maatte befindes anderledes, da hvo eller hvilke der have sat disse Navne derunder, med videre, som kunde give Anledning til at see oplyst, til noiagtig Kundskab om den heele Sags Sammenha;ng.⁸⁹

Samtidig med at dette udspil forberedtes, arbejdede Colbjornsen med en kommenteret udgivelse af tillidsskriftet, saledes som allerede J.P. Rosenstand- Goiske kunne oplyse det ved udgangen af September. 13. oktober havde orlogskaptajn Peter Schionning, Vordingborg, faet underretning om Colbjornsens planer, og 23. oktober skrev sekretaer Kierulf, der meddelte Thestrups benaegtelse af sin underskrift, til generalprokuroren:

Da jeg ved, Deres Velbaarenhed lader trykke den bekiendte Forestilling fra endeel af
de jydske Proprietairer til Hans Kongelige Hejhed Kronprindsen tilligemed deres Besvarelse
paa samme ...90

88. Koncepter og indlasg til jyske tegnelser 1790 nr. 219. Colbjornsens ansvar for udformningen er her utvetydig, afslutningen med de afgorende konklusioner om de falske underskrifter og hele sagens strafvaerdige karakter er separat formuleret og skrevet af Colbjornsen og vedhseftet den ovrige del af koncepten, hvor sagen og Landbokommissionens betaenkning er refereret. Jens Nellemann til ColbJornsen 29. okt. 1790, sammesteds.

89. Trykt i J.M. Schonheider: Proceduren for Hoiesteret (1791), s. 62ff.

90. P. Schionning til C. Schionning 13. okt. 1790, Kierulf til Colbjornsen 23. okt. 1790, Koncepter og indlaeg til jyske tegnelser 1790 nr. 219.

Side 34

En af de sidste dage i oktober - Edvard Storm noterer i sine dagsnotitser 29. oktober - udkom sa Colbjornsens 88 sider store pjece, Betragtninger iAnledning af eendel jydske Jorddrotters Klage til Hs. Kgl Hoihed Kronprindsen over deres Eiendommes Krcenkelse, ved Forordningen om Bondestandens Frigivelsefra Stavnsbaandet til Godseme, og deflere udkomne Lovgivelser, Om Bendernes Rettigheder og Pligter. Fremstillingen er saledes disponeret, at tillidsskriftet er trykt med latinske bogstaver pa venstre side (med udheevelser af saerligt angribelige passager), mens Colbjornsens kommentar folger pa hojre; dog fylder disse langt mere end godsejerhenvendelsen, sa sidste halvdel af skriftet har Colbjornsens tekst pa begge sider.⁹¹

I den samtidige debat, som Colbjornsens Betragtninger afstedkom, diskuterede man, om han havde vaeret berettiget til at offentliggore de jyske godsejeres til kronprinsen indgivne tillidsskrift. De skribenter, der stottede godsejerne, mente, at Colbjornsen her havde handlet überettiget, mens det til gengasld fra den modsatte side blev hasvdet, at andragendet ifolge dets indhold ville indga i Landbokommissionens forhandlinger og altsa ville blive trykt under alle omstaendigheder, og videre, at de mange afskrifter, der kendtes af tillidsskriftet, forhindrede, at man kunne tale om en privat, fortrolig henvendelse fra en gruppe undersatter til kronprinsen.⁹² Eftertiden har bedomt Betragtninger ret kritisk. Edvard Holm fandt Colbjornsens polemik utilstedelig for visse deles vedkommende, og Hans Jensen var afvisende over for ting i hans argumentation, mens Troels G. Jorgensen beklagede, at advokaten havde taget magten fra generalprokuroren og atter retoren fra advokaten.⁹³

Colbjornsen indleder sin pjece med at naevne, at deter som »Mand i Staten og som Sandheds Ven«, han tager ordet, og han opfordrer klagerne til at »fremtraede med mig for alle taenkende og retskafne Msends Domstok. Der har cirkuleret adskillige afskrifter, og en sadan kom ham i hasnde og er udgangspunktetfor hans skrift. Det virker som om Colbjornsen her soger at laggge afstandtil sine embedsstillinger.⁹⁴ Og efter denne introduktion, hvor Colbjornsenhar

91. Edv. Storm: Optegnelses- og Regnskabsbog, Ny kgl. saml. 1390e. 2°, Kjobenhavnske laerde Efterretninger 1791 s. 161 har datoen 23. oktober, og Minervas oktoberhasfte 1790 har s. 116 en kort omtale af skriftet.

92. Til brug for sin procedure under den senere retssag indhentede kammeradvokat Schonheider en bekrasftelse fra Landbokommissionens sekretzer Zeuthen pa, at tillidsskriftet tilligemed kommissionens betasnkning skulle trykkes - hvad i ovrigt aldrig skete! Joh. Martin Schonheider: Proceduren for Hoieste Ret i Sagen anlagt af.. Christian Colbiornsen imod Kammerherre Christian Friederich Tonne Luttichau... (1791) s. 76.

93. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 208ff., Hans Jensen: anf.arb. s. 175f., Troels G. Jorgensen: anf.arb. s. 167ff.

94. Edv. Holm: Ovennn. arb. s. 208 anforer, at Colbjornsen fik kronprinsens samtykke til offentliggorelsen af tillidsskriftet, en pastand, Troels G. Jorgensen: anf.arb. s. 167 tydeligvis stiller sig tvivlende overfor. Der foreligger da heller ikke dokumentation for Holms pa- stand, men som Troels G. Jorgensen anforer, blev hans handling ikke desavoueret, se dog dette arb. s. 5 If., og Colbjornsens forberedelse af Betragtningerne ma i adskillige uger forinden have vasret kendt i de politiske inderkredse, jfr. de rygter, der allerede var ude i befolkningen (note 90). Colbjornsen har givet kunne opfatte situationen saledes, at hans skridt blev stiltiende accepteret.

Side 35

bjornsenharmanovreret sig ud i en position, livor han star frit, tager han sa fat pa at tilintetgore tillidsskriftet og dets underskrivere. Saetninger og afsnit af de jyske godsejeres henvendelse tages ud og kommer under en behandling, hvor intet virkemiddel spares: ironi, patos, pavisning af faktiske fejl, kombineretmed latterliggorelse, velberegnede gentagelser af de mest abenlyst angribelige pastande; saledes optraeder pakaldelsen af forfasdrenes opofrelse af liv og blod ikke mindre end tre gange i velturnerede sammenhaenge. Foregiven manglende forstaelse af pastande bliver hurtigt aflost af afsloring af selviske hensyn og forer prompte over i kontraangreb. Der skal her anfores et par enkelteeksempler pa Colbjornsens fremgangsmade:

Tillidsskriftet:

Colbjornsens kommentar:

I alle andre Lande, og hidindtil i vort kiere Danmark, har enhver af Landets Indvaanere havt lige Adgang til Lovens Retfasrdighed. Den Rige, ligesaavel som den Fattige i Landet; Husbonden ligesaavel som Bonden har tordet fremstille sig for Domstolene, med lige Adgang til Ret; men i de nyere Tider har det naesten vaeret et Valgsprog iblandt alle, endog nogle af Statens udmasrkede Maend, at Bondestanden skulde ophielpes, og Jordegods- Eierne nedtrykkes.

Birkedommerne ere dog i det mindste (uagtet det heder: Alle) undtagne fra denne fornsermelige Beskyldning, da disse vaslges og beskikkes af Birke-Patronerne selv, som i de aeldre Tider have fundet Middel til at SEette sig i Besiddelse af denne Majestaets Rettighed, der, efter sin Natur, burde tilhore Regenten og va?re uadskillelig fra den overste Magt, i hvis Navn Retterne holdes. Paa Landsdommerne kan vel ei heller denne Bebreidelse egentligen vaere sigtet efterdi det storste Antal af disse selv ere Godseiere, og folgelig ikke kunne mistaenkes for Partiskhed og Fordom imod deres Medbrodre.

Der er altsaa ingen anden tilbage, end Hoieste Ret, hvor Valgsproget skulde vaere dette, at en heel Klasse af Borgere i Staten bor nedtrykkes! Frygte I ikke, übetaenksomme Jorddrotter! for at hore Lovens Rost for denne Domstol!

Som en Folge af de herudi omtalte allernaadigsteAnordninger, er den noie Forbindelse,og de kierligheds-Baand, som tilforn foreenede Bondens Tillid til sin

... de (Anordningerne) have betaget den gode Jorddrot den Krsenkelse, at synes Plagefoged, og den onde Magten til at vaere det. Klagerne skal ei heller kunne

Side 36

Hosbonde, og Hosbondens Kierlighed og
Velvillighed til Bonden, mange Stseder i
Landet senderrevne.

naevne et eeneste Ord, deri, som hindrer dem, eller Bonderne fra at vise hinanden saa megen Velvillighed, som de have Lyst og Evner til. Det som forbydes, er blot, at ove Void og Uret imod Loven ... Klagerne kunne altsaa ikke sige med Sandhed, at Kierlighedsbaandet imellem Jorddrot og Bonde er bleven svsekket elleroplost ved de udkomne Forordninger, med mindre de, ved dette Baand, ville have forstaaet Stavnsbaandet til Godserne.Men da er deres Kierlighed ogsaa meget kostbar.

Deter ikke overraskende, at netop tillidsskriftets omtale af stavnsbandslosningen,
dens uheldige folger og nodvendighed^n af en ikke nsermere beskrevet regulering
eller indskrankning, far Colbjornsen til at tage hele registret i brug:

Endeligen, naar Klagerne begiere, at Forordningen maae blive forandret derhen, at den kan komme nasrmere overeens med Landets Forfatning; saa tillade de, at jeg henviser dem til Landboe-Commissionens Forestilling, der oplyser, igiennem Alderdommens Historie og Lovgivninger, at Jyllands Bonder, fra Oldtiden og indtil Christian den 6tes Regiering, bestandig have vaeret frie Borgere, og at altsaa den Frihed, Hans Majestast nu har skiasnket dem tilbage, passer sig aldeles til Landets Forfatning. De kunde der blive underrettede om, at disse Landets Sonner ikke have vaeret stavnsbundne til Godserne, forend efter Frederik den 4des Dod, da denne store Konges Anordninger blev aldeles omdannede, og Forsvarsvsesenets Indretning anvendt til et Skiul, under hvilket underfundig Egennytte fik Adgang til at paaliste Bondestanden det Vornedskabs Baand, som hans landfaderlige Haand havde lost, paa de enkelte Steder i Landet, hvor denne Tvang tilforn blev ovet. De kunne endeligen der finde udforligen forklaret, hvorledes Underkuelsens Aand, fra denne Tidspunkt, med langsomme Skrit (lig den smidige Vedbende, der opslynger sine Grene om Naboplantens Stamme, for at undertrykke og qvaele den) sneg sig frem, under borgede Navne, indtil den omsider havde naaet en saadan Tilvext, at den torde oplofte sit stolte Hoved.

Saaledes stod det nu tilsidst kneisende, dette Ufrihedens Palads, ziret med herlige Paaskrivter, ligesom hine Menneske-Ofringernes Templer, hvis Udvortes Majestast blaendede oiet, saa at Masngden ikke blev vaer, at Grumhed var den Guddom, for hvis Alter vankundig Overtroe knaslede.

Men - held dig, o Danmark! Forsynet sendte sig en Prinds, udrustet med samme Kraft og Evner, som den 4de Frederik, ved hvis Urne du saa ofte har fasldet Taarer. Forgiasves skal man soge at undergrave den Friheds-Bygning, som han paa nye opreiste for dine troe og kiaskke Sonner. Christian svoer ved sit kongelige Ord, at den skulde staae urokket, og Frederik, som lagde dens Grundvold, skal mandeligen forsvare den baade imod aabenbare Anfald, og imod listig Underfundighed, der kryber i Morket.

Side 37

Efter at have afsluttet sin gennemgang af tillidsskriftets indhold - hvor ColbJornsen ikke undlod at inddrage sin nyligt erhvervede erfaring om godsejere og bonders forhold fra ekstrasessionerne i Jylland - gar han over til at redegore for sine bevaeggrunde for at offentliggore godsejerskriftet og sit svar. Rygterne om henvendelsen, usikkerheden med hensyn til det prascise indhold og hvem, det repraesenterede, skabte mistro og en opfattelse af, at vaesentlige grupper af undersatterne var utilfredse med lovgivningen:

Nu blev det da Pligt for mig, baade som Statens Borger, og den Embedsmand, Kongen har betroet at tage Deel i Lovgivnings-Arbeitet, at trasde frem, for at oplyse Medborgere om Sandheden, og, igiennem denne, at afvaerge Nag imellem Borgerklasserne og Mistillid til Lovgivningerne. Min Konges JEre, og Enigheds Vedligeholdelse imellem mine Medbredre opfordrede mig da til at tale ...

Men der kom ting for dagen, der foranledigede, at han matte ga videre. Han havde, beretter han, undret sig over adskillige af de navne under tillidsskriftet, der fandtes. Han kunne ikke fa dem til at stemme med »Forbrydelsens Storhed«, men heldigvis kunne det nu oplyses, at i hvert fald adskillige underskrifter var falske - og brevet fra Secher, Sodringholm, aftrykkes in extenso, hvorefter Colbjornsens hug falder praecist:

Efter alt dette, bliver det uvist, om Klagen virkelig har vaeret underskreven af 2, eller af
102, og om de Deputerede have vaeret sendte, til at lykonske og klage, for sig selv allene,
eller for flere, og da hvor mange.

Colbjornsens Betragtninger er et stykke politisk agitation - og et stykke agitation af hoj rang, for sa vidt som vaerdimaleren er den effekt, agitationen indebaerer. Betragtningernes formal er en total fordommelse af de jyske godsejeres optraeden og en tilsvarende samling af alle rettaenkende omkring den forte landbopolitiske linje.

Colbjornsen skyer intet virkemiddel, hverken stilistisk eller i henseendetil at spille fra sin placering som generalprokuror over i en forhandsdomfaeldelse af aktionen. Det sidste forekommer umiddelbart mest diskutabelt, ikke mindst nar skriftet udkommer inden udstedelsen af den kongelige resolution af 12. november.

I samtidens polemiske litteratur rager Betragtningerne hojt op. Stringens i argumentation og opbygning kombineret med fuldstasndig beherskelse af de stilistiske virkemidler giver skriftet en gennemslagskraft, der fornemmes endnu den dag i dag. Betragtningernes indhold og forfatternavnet betod, at pjecen opnaedeen overordentlig udbredelse. Adskillige af de jyske godsejere, undersogelseskommissionenafhorte, henviste til Colbjornsens Betragtninger som kilde

Side 38

til deres viden, det nystiftede laeseselskab i Odense anskaffede to eksemplarer
til bogsamlingen, der var pa 52 numre, og tidsskriftet Iris kunne indlede en anmeldelse:

Hvem var vel den Laeser af Iris, som ikke tillige havde vaeret een af dette ypperligt
skrevne og hoistvigtige Skrift? Hvem behovede man vel at fortaslle Indholdet?95

Betragtningerne udkom i to eller tre oplag pa dansk, foruden i en tysk oversaettelse,
og det taler om eftersporgslen, at Randers postkontor i januar 1791
kunne meddele, at skriftet er »nu atter til Kiobs«.96

Proprietærfejden - forløb, omfang og karakter

Med udsendelsen af Betragtninger indledtes den litteraere strid, der har faet betegnelsen »proprietaerfejden«. En indledende fase havde strakt sig fra overraskkelsen af tillidsskriftet i august til Colbjernsens udspil, og gennem vinteren 1790-91 og frem til bekendtgorelsen af hojesteretsdommen i sagen mellem Liittichau og Colbjornsen i april maned var den i centrum for den offentlige og private politiske debat i landet.⁹⁷

Det var naturligvis ikke mindst i hovedstaden, at sindene var optaget af proprietaerfejden.J.P. Rosenstand-Goiske noterede for november maned: »Den jyske Ambassade af Proprietaerer er en Hovedgenstand for Publici Opmaerksomhed«og senere i marts: »Deter übegribelig, hvormegen Giasring her for naervaerende Tid er i Anledning af den jyske Ambassade. Denne er Indholdet af alle Samtaler og Oppositioner«.⁹⁸ Den meningstilkendegivelse, der offentligt kom til orde i Kobenhavn synes fortrinsvis at have vaeret for Colbjornsen. Adresseavisen bragte i november et hyldestdigt til ham, Rosenstand-Goiske

95. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. forhorsprotokollen s. 51 (Mandix, Bisgard), 60 (Jantzen, orumgard), 91 (Steensen, Aunsbjerg), 99 (Kaalund, Hessel), 102 (Fsedder, Refsnass), Helge Nielsen: Folkebibliotekernes forga?ngere (1960) s. 467, Iris 1791 s. 103 (anmeldelsen ved J.C. Tode).

96. Den Viborg Samler 1791 nr. 4, jfr. dette arbejde s. 46ff.

97. J.P. Rosenstand-Goiskes flere gange citerede Maanedlige Efterretninger giver i kraft af forfatterens eget engagement i debatten - han bidrog med det pro-ColbJornsen farvede: Et Sporgsmaal, som angaaer den af nogle jydske Jorddrotter indgivne Addresse, besvaret (1791) - et udmaerket indtryk af holdningerne i det kobenhavnske reformbegejstrede klubmiljo. Orlogskaptajn P. Schionnings korrespondancer fra Vordingborg belyser sagen, som den tog sig ud uden for hovedstaden, hvor man matte nojes med pjecer, tidsskrifter og private meddelelser. Schionnings holdning er ligeledes regerings-sympatiserende, men ikke sa ukritisk som Rosenstand-Goiskes, Schionning 22 og 26, 4°, Det kgl. Bibl.

98. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, nov. 1790, marts 1791. Grevinde Sophie Schulin til Fr. Carl von Warnstedt 30. nov. 1790, hvor brevskriveren understreger, at deres forskellige syn pa sagen ikke skal forstyrre deres venskab! Schulinske familiepapirer, Frederiksdal.

Side 39

noterede, at prins Carl af Hessen ved en fest pa Skydebanen havde komplimenteretham,
og hans fodselsdag 29. januar gav anledning til fornyet hyldest i
de kobenhavnske klubber."

Deter nseppe uden sammenheeng hermed, at tanken om rejsningen af et monument for stavnsbandslosningen, Frihedsstotten, blev udkastet netop i disse maneder. Udstedelsen af reskriptet af 3. december 1790, der udvidede trykkefriheden, har utvivlsomt bidraget til den staerke markering af regeringsloyale holdninger fra det kobenhavnske litteraere miljo.¹⁰⁰ Sa udpraeget pro- Colbjornsen skal stemningen have vaeret i Kobenhavn, at en son af Luttichau, der som lojtnant garnisonerede i hovedstaden, kun uvilligt viste sig offentligt ved paraderne pa grund af uviljen mod navnet, og at Luttichau selv advaredes mod at komme til byen:

Hds Excellence fraraader mig aldelses Reisen til Kiobenhv. og foyer derved, at mine gode Venner og de, der vil mig vel, ikke kunne vise mig den Virksomhed, som de ellers ville og onskede, og at ieg udsaetter mig for Übehageligheder, da det andet Partie har alle Clubber og andre paa sin Side, som ere redebonne til alle Udsvasvelser, der i Haab af Levebred m.m. lader sig dertil ophidse m.v.¹⁰¹

De omtalte tilhaengere af Luttichau - visse hojt placerede embedsmasnd og adelige godsejere pa vinterophold i Kobenhavn - virkede i kulisserne, men naeppe mindre intensivt for deres sag. Herfra blev antagelig plantet de rygter, der fortalte om bondeuro og kommende forandringer i statsstyrelsen i mere konservativ retning, f.eks. at Colbjornsen skulle forvises til Jylland som stiftamtmandog som generalprokuror erstattes af Peter Uldall. Her blev der, efter Rosenstand-Goiskes oplysninger, sikret Luttichau okonomiske garantier til forsvaret i retssagen.¹⁰² Enkebaronesse Krag-Juel-Wind, der fortsat fungerede

99. Kiobenhavnske Adressecontoirs Efterretninger 1790 nr. 59, Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger novbr. 1790, febr. 1791: »... denne sidste nyder og beviiser paa sine Medborgeres Hengivenhed. Ikke alene i den harmoniske Club, hvor han er medlem og var nzervaerende, lykonskede man ham ved mange Fryderaab paa hans Fodselsdag, men udi det venskabelige Selskab anstillede man en Fest i den Anledning, sang Viser forfattede til hans JEre og til et Beviis paa, at det var meent oprigtigt, skienkede man 100 rd. til en afbreendt Bondefamilie«, Edv. Storm: Optegnelses- og Regnskabsbog 21. dec. 1790, 31. Jan., 2. febr. 1791.

100. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, febr., juni 1791. Edv. Holm: Den offentlige Mening... (1888) s. 4lff. Foruden det her citerede brev fra K.L. Rahbek til Colbjornsen skrev Rahbek meget overstrommende til Chr. D. Reventlow 29. nov. 1790, Ny kgl. Saml. 1455 2° A.

101. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, febr. 1791, Luttichau til J.O. Schack- Rathlou 9. febr. 1791, Th. Thaulow og J.O. Bro-Jorgensen (udg.): anf.arb. s. 280.

102. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, novbr.-dec. 1790, febr. 1791. P. Schionning til C. Schionning 14. nov. - Colbjornsen skal have modtaget 30 anonyme trussels- breve -21. novbr., 24. novbr., 5. og 8. dec. 1790. Schionning 26,4°. Det kgl. Bibl., J.F, Lindencrone, kopibog 30. nov., 3. dec. 1790. Slaegten Hegermann-Lindencrones privatarkiv, RA. Edv. Holm: Danmark-Norges Historie VI-1, s. 375 refererer et rygte fra Christiania fra dec. 1790 gaende ud pa, at Colbjornsen skulle fjernes for at taekkes adelen.

Side 40

som radgiver for Liittichau, fik i denne vinter sine assembleer boykottet af aegteparretReventlow,
hvad der naeppe er gaet upaagtet hen i de aristokratiske
kredse.103

I november maned kunne Hak Kampmann, Sneumgaard, skrive til en bekendt: »Med den jydske Ambassade morer man sig i Kiobenh.«, og i begyndelsen af marts beklagede den unge amtmand i Haderslev, J.S. Mosting, sig i et brev til Johan Biilow over ikke at vaere i hovedstaden, sa han kunne folge sagen mellem Colbjornsen og Liittichau.¹⁰⁴

Uden for hovedstaden matte man holde sig underrettet gennem de udkomne skrifter og ved private meddelelser. Mosting blev holdt underrettet af J.O. Schack-Rathlou og gav i et andet brev udtryk for, at Rosenkrantz gerne kunne have ladet sit brev af 12. September afskrive til rundsendelse.¹⁰⁵ Tilsvarende fik Ove Hoegh-Guldberg kendskab til det svar, M.G. Rosencrone gav til under- Sogelseskommissionen, og komplimenterede ham derfor.¹⁰⁶ En i Odense bosat enkebaronesse Charlotte Amalie Brockdorff Sogte at pumpe sin kommissionaer i K.obenhavn, kancellist i Hoj"esteret Jens Hansen, for oplysninger og bidrog med de lokale rygter om forandringer pa de hojeste embedsposter, hvori naturligvis den stedlige stiftamtmand Fr. Buehwald, indgik.¹⁰⁷ Orlogskaptajn Schionning, Vordingborg, holdt sig underrettet gennem tidsskrifter og pjecer og viderebefordrede bade litteraturen og rygterne til sin bror, der var praest i det naerliggende Kalvehave og til hustruen, der en del af tiden opholdt sig pa Marienborg pa Mon.¹⁰⁸ Pa godserne fulgte man udviklingen med stor interesse. Forvalterne under grevskabet Scheel fik pjecer og rygter fra greven selv, og Jespersen pa hovedgodset Scheel kunne til gengasld melde tilbage:

Siden Hr. Kammerherre Liittichaus og Reiersens Bog udkom, har Generalprokurorens
Tilhasngere tabt Naesen og isaer kunde det spores meget hos Justitsraad Caroe

103. Chr. B. Reventlow: anf.arb. s. 155ff., jfr. note,

104. Hildebrandt p.m. dat. 29. nov. 1790, Indlajg og koncepter til breve 1790 nr. 4017, Danske kanc, RA, J.S. Mosting til Johan Biilow 2. marts 1791, Biilows samlinger, Soro (Film, RA).

105. J.S. Mosting til Johan Biilow 11. Jan., 2. marts 1791, Biilows samlinger, Soro (Film, RA),

106. Aage Friis (udg.): Brev fra Ove Hoegh-Guldberg til grev M.G. Rosencrone, Aarhus 10, decbr. 1790, Danske Magazin 7. rk. 11, 1940 s. 192-94.

107. C. Brockdorff til Jens Hansen 26. nov. 1790, jfr. 6. og 20. april 1791, Jens Hansens privatarkiv, LA Sjaslland.

108. Schionning 22, 26, 4°. Schionning var i 1781 blevet afskediget ved en krigsretsdom og fulgte med bl.a. for at fa sin sag genoptaget under gunstigere forhold.

Side 41

sidste Randers Marked, der aldt havde glemt forrige Lovtaler over den sidstes og had
imod ProprietEerernes Handlinger.109

For tilhsengerne af Colbjornsen og den forte landbopolitiske linje kunne der ikke herske tvivl om, at de jyske godsejere ved selve deres aktion havde begaet en strafvaerdig handling. Man noterede sig med tilfredshed efterretningerne fra Jylland, hvor den ene underskriver efter den anden fralagde sig navn og del i aktionen. Tilsvarende optog man de rygter, der gik ud pa en forandring i statsstyrelsen med en styrket placering af Colbjornsen - f.eks. i en kabinetssekret£erlignende stilling.¹¹⁰ Fra modsat side fandt man, at undersogelseskommissionens efterforskninger langt fra gavnede Colbjornsens stilling, at modindlaeggene mod Betragtningerne vejede tungt i kampen om publikum, og at de politiske aandringer ville ga i konservativ retning.¹¹¹ Rygterne om de politiske forandringer knytter sig ret afgrasnset til ugerne sidst i november og begyndelsen af december, mens man i begyndelsen af marts var stasrkt optaget af modtagelsen af Liittichau ved hoffet. Johan Biilow havde virket for, at han skulle tilsiges til det kongelige taffel, men det rygtedes snart, at kronprinsen ved denne lejlighed havde klart tilkendegivet ham sit mishag.¹¹²

Den »offentlige« del af proprietaerfejden foregik efter tidens saedvane i form af mindre skrifter og pjecer og i et vist omfang gennem tidsskrifter. ColbjornsensBetragtninger fik »Bogtrykkerpressen til at svede«, som det hed i et af indlEeggene, og fra udsendelsen af Colbjornsens skrift til den reelle afslutning af debatten efter hojesteretsdommen over Liittichau fremkom ikke mindre end 34 selvstasndige pjecer, hvoraf to dog var saertryk af Minerva.¹¹³ Ikke blot

109. Forv. Jespersen, Scheel, til Jorgen Scheel 7. marts 1791, jfr. 22. dec, 23. dec. 1790, 12. febr., 2. april 1791, forv. Jespersen, Skern til Jergen Scheel 11. og 28. april 1791, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland. Forvalter Lange, Holsteinsborg til grev Holstein 18. dec. 1790, 1. marts og 5. april 1791, Holsteinborg godsarkiv, LA Sjaslland. Inspekter Smith, Korselitse til J.F . Classen, Harald Jorgensen og F. Skrubbeltrang: Det classenske Fideikommis (1942) s. 328, inspektor Ankier til grev E.H. Schimmelmann 25. nov. 1790, Fra Himmerland og Kjaer Herred 111, 1919, s. 228.

110. Saledes Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, novbr. 1790, der giver savel »progressive« som »konservative« rygter. P. Schionning til sogneprasst i Kalvehave J.L. Schionning 25. okt. 1790, Schionning 22, 4°.

111. Saledes forvalter Lange til grev Holstein 1. marts, 5. april 1791, Holsteinsborg godsarkiv, LA Sjaslland, forvalter Jespersen, Scheel, til Jorgen Scheel 7. marts 1791, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland. Liittichau til J.O. Schack-Rathlou 12. marts 1791, Th. Thaulow og J.O. Bro-jorgensen (udg.): anf.arb. s. 283.

112. Samtaler 1790-91. 6. marts, Johan Biilows privatarkiv. RA. Chr. B. Reventlow: anf.arb. s. 161f., Sophie Schulin til Fr. Carl v. Warnstedt 5. marts 1791 (noterer, at Reventlow skal vaere blevet vred over tilsigelsen til taffelet), Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, marts 1791.

113. A. Bondeson (pseudonym): Om den jydske Proprietaer-Feide... (1791) s. 1. Ole Karup Pedersen (red.): Dansk landbrugsbibliografi I (1958) nr. 2209-58 optegner samtlige ind- lag. herunder dem. der fremkommer for ColbJornsens Betragtninger og det efterslast, der folger i 1792, se s. 60. Det vil dog vaere rimeligt ogsa at medtage E. Fleischer: Til Publikum Stavnsbaandets Losning og Bondens Frihed (1790) og to svar derpa, Ole Karup Pedersen (red.): anf.arb. nr. 2411-13, der forela efteraret 1790 og af offentligheden opfattes som henhorende til debatten - Fleischers pjece som et reformfjendtligt indlteg, se P. Schionning til C. Schionning 15. dec. 1790, P. Chr. Schumacher til L. Klingberg, L. Klingbergs privatarkiv, R.A., jfr. Kritik og Antikritik 1791 45 s. 701f.

Side 42

var omfanget af skrifterne staerkt svingende fra et halvt ark til mere end 100 sider,men det samme gaelder indholdet. En samtidig anmelder noterer om et enkeltskrift, at onsket om okonomisk gevinst ma have vasret baggrunden for dets udsendelse, hvad der unaegtelig virker plausibelt.¹¹⁴

De fasrreste af indlaeggene bragte egentlig nyt om baggrund, hensigter eller uddybelse af synspunkterne. En markant undtagelse var dog Luttichaus - af J.O. Schack-Rathlou gennemsete og rettede - Fuldkommen Beviis, at Hr. Etatsr. Chr. Colbiernsen paa en forhen übekiendt lovstridig Maade, ved hans Betragtninger over de jydske Proprietairers Tillid-Skrivt til Hs. Kgl. Hoihed Kronprindsen, harforncermet den oplyste Menneskelighed, den borgerlige Frihed og det danske Folk, felgelig og alle de, som have underskrevet og agnosceret Tillids-Skriftets Underskrift, der udkom i februar 1791. Liittichau udarbejder her anklagerne mod landbolovgivningen, og han Soger at bringe dokumentation for de to SEerlige forhold, der har foranlediget aktionen: Colbjernsens ophidsende og godsejerfjendtlige optraeden ved sessionerne i efteraret 1789 og bondernes stigende opsaetsighed og uvillighed.¹¹⁵ Tungtvejende var ogsa pseudonymet D.N. Reiersen: Billige Erindringer i Anledning af Hr. Etatsr. Chr. Colbjernsens Betragtninger over en Deel jydske Jorddrotters Klage, der neddaempet i stilen, men med en indaedt saglighed tog fat pa de svage punkter i Colbjornsens skrift - insinuationerne og hans tagen sig bondernes uro let. Reiersens pjece blev af tilhasngere og modstandere af de synspunkter, den gav udtryk for, opfattet som et afgorende indlaeg, og der udfoldedes megen energi for at fa afdaekket pseudonymet.116

114. Kritik og Antikritik 1791 8 s. 115, jfr. Edv. Holm: Kampen om Landboreformerne (1888) s. 214 og Luttichaus bemaerkning i brev til J.O. Schack-Rathlou 9. febr. 1791, Th. Thaulow og J.O. Bro-jorgensen (udg.): anf.arb. s. 282.

115. Anf. skrift s. 28, 84ff. S. 117-124 aftrykkes som bilag et brev fra forvalter Jespersen, Scheel, vedr. ColbJornsens optraeden. Jespersen refererer i brev til Jorgen Scheel 22. dec. 1790 Luttichaus henvendelse til ham om oplysninger. Rosenorn, Katholm, nasvner over for Rested og Thestrup under afb.oringen 5. Jan. 1791, at der vil fremkomme en anklage mod Colbjornsen »til sin Tid«, hvorved han ma hentyde til Luttichaus pjece, Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. forruarsprotokol s. 76f.

116. Anf. skrift s. 20 (henviser bl.a. til Lofthuus-sagen i Norge). Om reaktionerne herpa se (Jorgen Hansen): Breve angaaende de saa kaldede billige Erindringer... (1791) s. 41, Peder Degns Betankning til hands Medborger i Embedet 2det Stykke (1791) s. 55, 57, A. Bonde- Son: anf. arb. s. 21, Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, Jan., febr. 1791, jfr. flere indlasg, der direkte i deres titler knytter sig til D.N. Reiersens skrift. Forfatteren er formentlig generalfiskal Peter Uldall, der virkede som Luttichaus radgiver, Memoirer og Breve XXI (1905) s. Xlf., se s.

Side 43

Af de pjecer, der stottede Colbjornsen, kan naevnes den senere birkedommer Jorgen Hansens Breve, angaaende de saakaldede billige Erindringer, under D.N. Reiersens Navn, og Kmhr. Luttichaus Skrivt kaldet Fuldkommen Beviis etc., af en Embedsmand i Fyen, juristen P.H. Aagaard, Anmerkninger ved D.N. Reiersens Erindringer i Anledning afHr. Etatsr. Chr. Colbjornsens Betragtninger over endeel jydske Jorddrotters Klage og C.A. Fabricius' Brev til en Ven angaaende de opkomne Stridigheder i Anledning afden saa kaldte Jydske Ambassade, der forst fremkom i Minerva, januarhasfte 1791. Stilen er i disse indlasg mere afdaempet end i Colbjernsens Betragtninger, men den reelle kritik af godsejerargumenterne overensstemmende.¹¹⁷

Af tidsskrifterne var det isasr Minerva, der pa forskellig vis behandlede sporgsmalet, bl.a. ved allerede i oktoberhasftet 1790 at offentliggore Beenfeldts rapport til Rosenorn om forlobet af deputationens rejse til Slesvig.¹¹⁸ KjobenhavnskeIcerde Efterretninger bragte ved Nyerup en indgaende redegorelse for sagen og en grundig recension af de udkomne skrifter, og Iris og Kritik ogAntikritikbragte ligeledes anmeldelser - i alle var udgangspunktet en reformvenligog pro-Colbjornsen holdning.¹¹⁹1 Odense bragte A Imennyttige Samlinger i februar 1791 en omfattende oversigt over salgspriserne for det fynske ryttergodsen menneskealder forinden og noterede indledningsvis de stasrkt stigende ejendomspriser siden da. Artiklen var naeppe uden forbindelse med tillidsskriftetspastand om de synkende jordpriser.¹²⁰ Mens de kobenhavnske aviser ikke bragte meget stof om proprietaerfejden, sa fulgte i hvert fald et par af provinsbladeneret tast pa debatten. Det drejede sig om Alborg-avisen Jydske Efterretningerog Den Viborg Samler, og karakteristisk nok var det til disse to aviser, Liittichau ved nytarstide sendte en artikel, der forklarede godsejernes sag. Manuskriptetkom retur fra Alborg med en pategning, at det turde man ikke trykke.Her var redaktorens holdning formentlig heller ikke Liittichau venlig stemt,

117. Foruden de indlaeg, der klart lader sig placere som for eller imod Colbjernsen, er der enkelte bidrag, der synes at indtage en maeglende stilling, (F.C. Wedel-Jarlsberg): Breve til Hr. Etatsraad Chr. Colbiornsen... (1790) og En ny Piece om Kmhr. Luttichaus Fuldkomne Beviis... (1791).

118. Anf. skrift okt. s. 116, 124-26, dec. s. 394-97, jan. 1791 s. 129-31, febr. s. 169-86 (et historisk indlasg om landboreformerne fra 1758), s. 240-65 og april s. 180-85.

119. Anmelderen i Kritik og Antikritik er dog udprasget i sine bestraebelser for at vasre upartisk og mane til besindighed, jfr. den meget rosende omtale af den moderate, men godsejerforsvarende anonyme: Nye Anmasrkninger i Anledning afHr. Etatsraad Colbjarnsens Betragtninger over de jydske Godseieres indgivne Forestilling... (1791), anf. skrift 1791 9 s. 248f.

120. Anf. skrift bd. 22 s. 99-170, jfr. bd. 23 s. 50ff., hvor redaktoren i forbindelse med et indlasg om artiklen udtaler, at dette stykke havde vakt megen interesse.

Side 44

idet han kort forinden i en notits om en opsaetsig bonde fra Bratskov gods, der var fort til Alborg, havde benyttet udtryk (at man ikke matte domme hele bondestandenefter en enkelt opsaetsig) hentet direkte fra Colbjornsens Betragtninger .¹²¹ I Viborg-avisen fortes der fra januar 1791 en lille debat om bondernes stilling, hvor der nasppe har vasret tvivl om, hvad der hentydedes til, nar der i en indrykket sang »Ondt ofte lider den Bondemand« sluttedes af med:

For hver som Cimbrer tor kalde sig
og Navnet nasppe vanasret lider.

Det fik en indsender til at reagere mod holdningen i digtet og bl.a. bemaerke:

Dette er sandelig ikke passende og overensstemmende med Sandheden, allermindst i Norrejylland, hvor Bondens Trevenhed og Trasttekierhed mod hans Hosbonde meget meere vidner om misbrugt Frihed og feil Fortolkning af landsfaderlige ergangne Forordninger til Bondestandens Ophielpning.¹²²

Med god sans for laeserkredsens formentlige interesse erklasrede redaktoren i nr. 7, at avisen fremtidig ville orientere om okonomiske forhold og landvaesenet, hvad bladet ogsa fulgte op ved i de folgende numre at berette om hoverikonflikter i oplandet. En indsender kunne dog bringe en lille solstralefortaslling fra et gods nasr Viborg, hvor nogle bonder havde pataget sig ekstraarbejde for ejeren, hvad denne sa belonnede ved rigelig mad og drikke samt udvisning af 20 laes tras:

Hvor var det dog at onske, at denne Mistroe og Uroeligheds Aand, som i disse Tider
saa meget har purret Land-Almuen til en dristig Opsaetsighed mod deres Hosbonde,
maatte snart og overalt ophore.123

Fortsat bondeuro - proprietærfejdens betydning

Det fromme onske, som indsenderen i Viborg-avisen gav udtryk for, kunne
utvivlsomt vasre pa sin plads i vinteren 1790-91. Bondeklager over übilligt

121. Jydske Efterretninger nr. 52 31. dec. 1790, jfr. gengivelse af hyldestdigtet til Colbjornsen fra Kjobenhavns Adressecontoirs Efterretninger, nr. 47 26. nov. Liittichaus manuskript i 1790-92 Breve fra Fr. Chr. Tonne Luttichau og hustru Karen Luttichau, J.O. Schack- Rathlous arkiv, Ravnholt godsarkiv, Luttichau til J.O. Schack-Rathlou 14. jan. 1791, Th. Thaulow og J.O. Bro-Jorgensen (udg.): anf.arb. s. 279.

122. Den Viborg Samler 1791 nr. 1, 3. Jan., nr. 2, 10. jan. (citat), nr. 3, 17. jan. 1791.

123. Anf. skrift nr. 7, 14. febr., nr. 9, 28. febr., nr. 10, 7. marts, nr. 11, 14. marts, nr. 12, 21. marts (citat) 1791. J. Chr. Manniche fremhasver, Historie, ny rk. X, 1973, s. 532f. i forbindelse med tomrerstrejken 1794 ligeledes avisens daskning af begivenhederne.

Side 45

hoveri og godsejeranmeldelser af vrangvillige og opsastsige bonder fortsatte. Det var fortrinsvis fra Jylland, fra et strog fra Vejle fjord op over det midtjyske omrade til Limfjords-egnene, at der til stadighed indkom efterretninger om hoverikonflikter.Da Rentekammeret henholdsvis i november 1789 og i november1790 indstillede amtmaendenes mulkteringer af hoverinsegtende bonder til kongelig approbation, fordelte sagerne sig nogenlunde jasvnt over hele landet .¹²⁴ Der var dog ikke tvivl om, at det fortrinsvis var i Jylland, de fleste og set fra godsejer- og amtmandsside de alvorligste sager indtraf. Uden at det direkte kan belaegges, forekommer det, som om konflikterne har et leengere, sejere forlobi Jylland. Bondernes viden om og udnyttelse af de retslige og administrativekanaler synes mere udviklet. Bag dette fornemmes som grundlasggende forskel mellem oerne og Jylland i mange tilfaside en ringere okonomisk, social og standsmsessig afstand mellem godsejere og bonder i sidstnaevnte landsdel .¹²⁵

Det var saledes tilfaeldet pa Eskaer gods i Sailing, hvor det 28. September havde vaeret meget naer et direkte korporligt sammenstod mellem utilfredse hovbonder og godsejeren, justitsrad Chr. Lange, en son af den kendte Jens Lange, Rodkilde. Kun ved at tvinge sin hest ind og ud mellem de forsamlede bonder, han modte pa marken, fik han dem spredt og undgik et sammenstod. Pa dette gods var modsaetningsforholdet blevet sa spaendt, at amtmand og Rentekammer fik udvirket en kongelig resolution til at standse bondernes modstand og sammenrotning.¹²⁶ I det hele taget var der megen uro i Sailing,

124. 1789 Danske relations- og resolutionsprotokol nr. 280, samme 1790 nr. 241, Rtk., RA. Umiddelbart efter den sidste forestilling indberettede Bielke, Vordingborg-Tryggevaelde amter om mulktering af bender under Lundbygard og Baekkeskov godser, Sjael. landvsesenskontor 1790 journalsag nr. 1733, jfr. 921 og 1375. 4. nov. 1790 indsendte bonderne fra 10 godser under det tidligere Vordingborgske rytterdistrikt en petition om tiendens aflosning, sammesteds 1791 journalsag nr. 194.

125. Jens Holmgaard (udg.): Feestebonde i Norre Tulstrup Christen Andersens dagbog (1969) giver et maske ekstremt billede af, hvilken lokal status og okonomisk indflydelse en faestebonde kunne opna. Jacob Rosborg, Kalbygard, giver i sin redegorelse til undersogelseskommissionen, Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. nr. 30, et referat af sine konflikter med faesterne, der tilsvarende tegner billedet af i hvert fald nogle af disse som velstillede og bevidste om deres retlige muligheder. Det kan i denne sammenhajng kun antydes, men social opstigning fra bondestanden til hojere stasnder (f.eks. via godsfunktionaerposter) synes ikke sjaslden i Jylland, ligesom de tidlige og allerede omkring 1790 udbredte selvejerkob tyder pa betydelige ressourcer til forskel fra de sjaellandske bonder. Endelig var det erkendt i samtiden, at laese- og skrivekyndighed var langt mere udbredt blandt bonderne i Jylland end pa Sjaelland, se f.eks. Jorgen Hansen: Tanker om den danske Bondes Oplysning (1792) s. 36, U. Kr. Boesen: Bemaerkninger ved Herr Prokurator Hansens Tanker om den danske Bondes Oplysning (1792) s. 26.

126. Jeppe Aakjaer: Herren til Eskaer og Skivehus, Aarbog for Hist. Samf. for Skive XV, 1923 s. 78f., jfr. Jysk-fynske landvaesenskontor 1792 journalsag nr. 143, 1793 nr. 1310, Rtk., RA. Jfr. Den Viborg Samler 1792 nr. 13.

Side 46

og byfoged Selmer, Skive, advarede direkte Rentekammeret i et brev 13. november:»Opror er at befrygte i Anledning af den lange Henstand med SporgsmaaletsBestemmelse om hoverigjerende Bonder bor ploje og dyrke de paa Hovedgaardsmarkerne opbrudte Jorder eller ikke«, og fa dage senere benyttedestiftamtmand Sehested, Viborg, en udpantning i henhold til cirkulaeret af 15. juli 1789 til en generel skildring af forholdene:

Norgaard Gods er ellers noget opsaetsig og egenraadig, hvorpaa en Tildragelse, som Husbonden haver fortiet, men dog virkelig kan tiene til Vidnesbyrd. Bonderne have neml. i Sommer paa engang forsamlet sig paa egen Haand og midt under osende regn kiert hans Havre fra Marken til Laden, saa han med megen Moye fik dem overtalt til at aflasgge uden for hans Gaard hvor han maatte til stort Tab strae Havren omkring paa naermeste Agre, hellere end at lade det dyndvaade indkastes i Laden som var Bendernes Hensigt. Endog ved Haandpaedning (?) skal een af Godsets Karle have fornaermet Proprietasr Quistgaard — det naerstforliggende Eskiasrs Gods er ogsaa uroeligt - Benderne have forsamlet sig - sluttet skriftlig Forbindelse - bestemt Mulcter imellem sig af 10 Rd. for den som plojede Jorden. De have slaget sig sammen anfaldet Ladefogden endog med Greebe saa han ikke uden Besvaerlighed er sluppet fra dem - og disse Exempler have igien virket paa Astrup Gods, dog under mere moderat Fremgangs-Maade .¹²⁷

Sehested var ikke alene blandt amtmaendene om at give udtryk for betaenkelighed. Da bonderne under Constantinsborg ved Arhus samme efterar havde naeg tet at kore til Ronde efter rugsaed til efterarssaningen, matte Hoegh-Guldberg appellere til Rentekammeret:

Fordi at disse Bonder ved en anden Leilighed har viist sig vrangvillige i at forrette pligtigt Arbejde, fordi deres Vaegring kunne drage Felger efter sig for andre Jordegodsejere i Amtet, hvilket aldeles nodvendigt maa have Saederug fra de sandige Egne, som fra Sonderherred, hvorved bemelte Ronne Kro er beliggende, fordi den Undskyldning Bonder tager af hvad tilforn er sket, kunne de ogsaa upassende ville anvende i mange andre Tilfajlde til utallige Ulovligheder, og endelig fordi jeg ved, at Bonderne ikke uden hojere Ordre frastaar deres Mening i denne Sag, maa jeg give mig den Frihed asrbodigst at udbede det hoje Collegii behagelige Resolution.¹²⁸

127. Selmer til Rtk. 13. novbr. 1790, jysk-fynske landvaesenskontor 1790 journalsag 1397 (Rentekammeret henlagde sagen), Sehestedt til Rtk., 17. novbr. 1790, sammesteds journalsag 1429, om uroen pa Astrup sammesteds 1791 journalsag 1791 nr. 667. Jfr. i ovrigt p.m. fra Quistgaard, Jungetgard og Quistgaard, ostergaard, Bilag til jysk missive 1790 12. novbr., nr. 116 og 117. 22. februar 1791 indsender beboerne i9 sogne i Sailing en petition om tiendeaflosning, Jysk-fynske landvaesenskontor 1791 journalsag nr. 442, Rtk., RA.

128. Ove Hoegh-Guldberg til Rtk. 15. okt. 1790, Jysk-fynske landvaesenskontor 1790 journalsag 1552. Gersdorff, Kalo amt matte sidst i august mulktere bonder under Ryomgard for udeblivelse fra et mode, til hvilket de var indkaldt, og onsker dem videre straffet, Gersdorff til Rtk. 30. aug. og 2. sept. 1790, jysk-fynske landvassenskontor, 1790 journal nr. 1125 og 1143. Gierlev til Rtk. 13. sept. 1790 meddeler, at Lundbaek gods' bonder ikke vil efterkomme amtmand Levetzau's ordre om at udfore palagt hoveriarbejde efter at vaere mulkteret, Jysk-fynske landvEesenskontor 1790 journalsag 1790 nr. 763, Rtk., RA.

Side 47

Frygten for at bondernes selvradighed skulle brede sig og antage grovere former og folelsen af svigtende autoritet i slige sager kom til udtryk i det flere gange citerede brev til Johan Biilow fra december, hvor han beretter om fremgangsmaden i en hoveristrejkesag: langsommelig og med tabte arbejdsdage til folge. Han onskede dem betragtet som politisager, der kunne behandles hurtigt og med den fornodne, lokale myndighed: »Nu ved Bonden ikke, hvad han er, og Proprietairen svaever hver Dag i Frygt for hvad han skal blive, endog de bedste have daglige Chicaner ...«¹²⁹

Den frygt og uro, der skulle herske pa landet ifolge Ove Hoegh-Guldberg, fik uden tvivl en ekstra dimension, efterhanden som kendskabet til de jyske godsejeres henvendelse og den deraf foranledigede debat kom til bondernes kendskab. En af de godsejere, der henvendte sig til Colbjornsen eller kancelliet for at fa sit navn slettet blandt underskrifterne pa tillidsskriftet, var Erik Jespersen, Skaungard mellem Viborg og Randers:

Ikke vidste jeg at min Nafn stod under en fra nogle Jorddrotter i Jylland indleveret Forestilling imod adskillige landbovaesenet angaaende Anordninger, forend Hr. Etatsraad og General Procureur Colbiornsens Betragtninger derover udkom, hvilke Betragtninger icke kunde blive mig übekiendt, saasom mit Godsets Bonder skal have giort en reise til Randers, og der tilkiobt sig dem, samt siden efter syntes ilde om at finde mit Navn under Jorddrotternes Memorial, ligesom de ogsaa siden den Tiid, have sluttet Foreninger, endogsaa under Mulcters bestemmelse, om ei at giore endeel af det lovlige Hoverie til min paaboende Gaard; Jeg tager mig derfor den underdanigste Frihed at indberaette det Hoj-Kongelige Danske Cancellie: At ieg icke har underskrevet bemeldte Jorddrotters Klage, men lige underdanige Bon, at denne min declaration maate ved ovrigheds ... mine Bonder bekiendtgiores.¹³⁰

Fra Lindenborg i Himmerland, Lyngsbaekgaard pa Djursland og fra Korselitzepa Falster er der efterretninger om bondernes kendskab til Colbjornsens Betragtninger. Inspektor Smith det sidstnsevnte gods lod indkobe de vigtigste modpjecer - antagelig Reiersens og Liittichaus - og uddele til bonderne.

129. Ove Hoegh-Guldberg til Joh. Biilow 17. dec. 1790, Historisk Tidsskrift 4. rk. I, 1869, s. 305, jfr. amtmand Lowenhielm-Biilow, Skanderborg-Akaer arnter til Rtk. 14. novbr., 22. novbr. 1790, 31. Jan. 1791: »... daglig indlober Klager og Efterretninger om Bondernes Vrangvillighed mod Husbonden...«, 3. febr. 1791: »... bonderne i almindelighed paa nogen Tid er bleven mere Gjenstridige og soger om mueligt at kaste aid Herredomer fra sig...«, kopibog, Skanderborg-Akaer amter, LA Norrejylland.

130. Erik Jespersen til Danske kancelli 18. novbr. 1790, indlaeg og koncepter til breve 1790 nr. 4016, Da. kanc, RA.

Side 48

Jespersen, Scheel, gik dog ikke sa vidt, men kunne berette til greven, at Lu'ttichausFuldkommen Beviis havde gjort indtryk pa godsets bonder.¹³¹ Fra 47 bonder ill vendsysselske sogne indkom i februar et svar pa de anklager, godsejernehavde rettet mod bonderne om bonderkarlenes opsastsighed, almindelig lydigheds ophor, pastanden om at godsejerne var i fare for liv og gods, ulydighed over for amtmaendene og det sonderrevne kaerlighedsband mellem godsejer og bonde. Svaret rummede en i formen vaerdig afvisning af disse pastande og stasrk understregning af bondernes troskab mod kongen:

Allerunderdanigste Kronprins: Omend de gode Herrer Jorddrotter skulle ville tilsidesaette
deres allerunderdanigste Pligter mod det Kongelige Huus, som vi dog ei troe,
skal dog hverken de eller andre overtale os til at giore faelleds Sag med dem.132

Bonderne under Aberg gods i Vestjylland klagede til kronprinsen over de beskyldninger, oberstlojtnant de Hoffmann som underskriver af tillidsskriftet havde rettet mod dem - og klagede sa over det hoveri, han palagde dem. Tilsvarende benyttede bonderne under Krogsgard i Thy og Lyngbygard ved Arhus henvisninger til skriftet som udgangspunkt for deres klager.¹³³

Ogsa aktionens hovedmaend, Beenfeldt og Liittichau, fik bondernes reaktion at maerke. Den forste nedlagde sit hverv som landvaesenskommisssr, idet han henviste til den uvilje, der modte ham i dette embede, og Rosenstand- Goiske kan berette om de chikaner, han udsattes for som landstaldmester af bonder i Hammerum herred.¹³⁴ Ide standende stridigheder mellem Liittichau og hans fasstere benyttede bonderne i Gylling lejligheden til nye klager over hoveri m.m. og anforte i deres henvendelse:

Og da vi i den mod os übillige Klage, som for hans Kongelige Hejhed Kronprindsen er indfort, har hert, at de klagende Jordegodsejere fra Jylland foregiver at de har tilbudet Hovbonden om han ville betale dem Renten af den Kapital, som de selv har kiobt dem for, saa kunde vi nyde hans Hovarbejde frit, men den Rente ved vi ei hvor stor vil blive

131. Fra Himmerland og Kjasr Herred 111, 1919, s. 228, Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. nr. 66, Hansen, Lyngsbaekgard p.m. til undersegelseskommissionen dat. 12. jan. 1791, Hrald Jorgensen og F. Skrubbeltrang: Det classenske Fideikommis (1942) s. 328. Jespersen, Skeel, til Jorgen Scheel 7. marts 1791, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland.

132. Afskrift i Johan Biilows samlinger, Soro (Film, RA). Henvendelsen registreret i Supplikprotokol 1791 nr. 793 24. febr. Danske kanc, RA, hvor der er noteret: »Siden afleveret ved Cancelliraad Knudsen fof at bringes Generalprokuroren«.

133. Jysk-fynske landvassenskontor 1791 journalsag nr. 971, Supplikprotokol 1791 nr. 179 13. Jan., nr. 792 24. febr., Danske kanc, RA.

134. Jfr. note 156, Beenfeldt til Lowenhjelm-Bulow 5. april 1791, Lowenhjelm-Biilow til Rtk. 11. april 1791, Bilag til Rtk. resolutions- og relationsprotokol 1790-92.

Side 49

Klagen gik som normalt ved sadanne sager til godsejeren til udtalelse, og efter
at have imodegaet bondernes konkrete klagepunkter skrev Liittichau, at Gyllingboerneonskede
hoverifrihed for en pris, de selv ville fastseette:

Alt dette troer de at finde i Etatsraad Colbiornsens Skrivt som de kalder en nye Lov.
Siden den nye Lovs bekiendtgiorelse ere Bonderne komne i Bevasgelse og explicere den
som Fanden Biblen ...135

Samme opfattelse af bondernes syn pa Colbjornsens Betragtninger gav Jacob Rosborg, Kalbygard mellem Arhus og Silkeborg, i sin beretning til undersogelseskommissionen: »Saadan Uroelighed har man i nogen Tiid haft, men mest siden C. Colbjernsens Betragtninger over en Deel Jorddrotters Memorial kom dem i Haende, som de kalder en Forordning«.¹³⁶ Pa det naerliggende Vedelslund kom det tidligt pa 1791 til en sag vedrorende hoveriet, hvor bonderne klagede over ogede byrder, nye markers inddragelse osv. Klagen blev afvist af godset, der dog vedgik, at hovedgardsmarkerne var foroget, hvori der imidlertid ikke la noget, der kunne berettige bonderne til klagemal. Der blev optaget forhor omkring klagens tilblivelse, og de fleste af de bonder, hvis navne stod under klagen, fragik deres pastande og bad om undskyldning for at have klaget. Alt i alt et typisk forlob for en sadan sag. Men 11 af underskriverne fastholdt, i hvert fald i forste omgang, deres klage, og birkedommeren stillede da bl.a. det sporgsmal, hvorfor de klagede netop nu. En af bonderne, Peter Rasmussen, Sjorring, nasgtede at svare herpa, men de ovrige gav folgende

Jens Pedersen, SJorring: I forrige Herskabs Tid troede han ingen Ret for Bonden var
at faae, men da saa mange i disse Tider klagede, saa klagede han med.

Christen Christensen, SJorring: At de nu bedre kunde blive enige om at klage end forhen.

Peder Jensen, Rode: Da en del klagede, ville han klage med.

Lars Sorensen, Rode: Han troede efter itzige Anordninger at skulle blive bedret i
Hoveri og Landgilde.

Niels Michelsen, Herskind: Han troede nu at skulle faae mere Ret end tilforn, som han
sagde de udkomne Skrifter gav han Anledning til at troe.

135. Gylling bonder til Rtk. 7. dec. 1790, Liittichau til Rtk. 22. jan. 1791, Jysk-fynske landvaesenskontor 1791 journalsager nr. 422, jfr. nr. 512, Rtk., RA. Se ogsa C.T.F. Liittichau: Fuldkommen Beviis... (1791) s. 87.

136. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr. nr. 30.

Side 50

Povl Sorensen, Herskind: Han troede der nu er mere Ret for Bond,, end forhen, men
tilstod Hoveriet ikke at vaere hojere i denne Ejers Tid end i forrigt.

Peder Serensen: At han nu tasnkte i disse Tider at faae Ret.

Hans Rasmussen Bodker: Som Christen Christensen, Sjorring.

Christensen Rasmussen, Sjelle: Han horer andre Gaardes Hoveribonder klager, og
derfor vil han klage med, siden det nu synes det var Tid i disse Tider at klage, skiont
han ved ej at giore mere Hoveri end Reglementet tilfalder ham osv.

Frands Pedersen, Sjelle: Ligesom Christen Rasmussen i Sjelle med Tilla?g, at han nu
troede at blive hjulpen hos Prindsen.137

Netop denne affaere gav amtmanden over Skanderborg-Akaer amter, Lowenhjelm-Bulow anledning til at omtale bondernes optraeden som »oprorsk«, hvad der indbragte ham en uformel, men utvetydig irettesaettelse fra CD. Reventlow .¹³⁸ Det var ikke uforstaeligt, at Reventlow forbod enhver tale om opror, for selv om konflikterne over hoveriet indskraenkede sig til klager og arbejdsva3gringer, sa antyder det ovennaevnte forhor, at bonderne nasrede ganske bestemte forventninger om lettelser, forst og fremmest i hoveriet. Og rygtedannelsen tog fart - utvivlsomt bistaet af kredse, der enskede at pavise de uheldige folger af regeringens landbolovgivning. H.H. Eickstedt. Boltinggard havde i oktober taget sig tillidsskriftet let og fundet det naermest overflodigt; alene pastanden om, at bonderkarlene kraevede hojere lon havde daekning. Han advarede ved nytarstide Johan Biilow om uroen i Jylland og kraevede snarlig etablering af lov og orden! Den evigt kritiske N.D. Riegels spaede opror i Jylland pa grund af Colbjornsens skrift og undersogelseskommissionens virksomhed.¹³⁹

Ikke mindst pa godserne kunne rygterne give anledning til uro og frygt. Inspektor Ankier pa Lindenborg radede til at indstille forhandlinger om hoverifrihed med godsets bonder, der var stserkt optaget af Colbjornsens Betragtninger og stillede store forventninger, mens forvalteren pa Holsteinsborg pa Sjselland kunne meddele sit herskab, at Colbjornsens skrift havde medfort, at »adskillige Opstande skal vaere skeet, ja endog Korn paa Marken bleven liggende

137. Udskrift afforhor 24.-25. febr. 1791, Jysk-fynske landvaesenskontor 1791 journalsager nr. 431, Rtk., RA.

138. Karl Rasmussen: »Oproret« i Skanderborg amt 1791, Aarhus Stifts Aarbeger IX, 1916, s. 92-96.

139. H.H. Eickstedt til Johan Biilow 31. dec. 1790, 1. jan. 1791, Bulows samlinger, Soro (Film, RA), N.D. Riegels til Chr. Hincheldey, Nykobing F., 9. dec. 1790, Hincheldeys privatarkiv, RA. J.P. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, novbr. 1790.

Side 51

uden at blive hostet forrige Sommer«.140 De mest dramatiske efterretninger
kom dog fra Jespersen, Scheel:

Forpagterens Ladefoged paa Isgaard paa Mols skal vaere funden dod i Porten om Morgenen og det menes, at Soldaterne skal have slaget ham ihjel, hvor med de forhen have truet. Ved Clausholm skal de have lovet Forvalteren Hug, fordi han vilde have dem til at tasrske reent. Benderne troer, at Colbjornsens Anmaerkninger er en Forordning som de med Begserlighed herer og deraf uddrager at Proprietairne skal heenges. Deter beklageligt at Bondestanden ei kender deres Frihed og Gud se i Naade til os.¹⁴¹

Undersøgelseskommissionens virksomhed

Den livlige rygtedannelse i vinteren 1790-91 hentede bl.a. sit grundlag i mere eller mindre precise efterretninger fra de undersogelser, justitsrad og hojesteretsassessor Ole Pedersen Rested og assessor i Hof- og stadsretten Ole Thestrup foretog i Jylland.

Den kongelige resolution, der udpegede dem til at lede undersogelsen, bistaet af kancellisekretaer Jacob Mandix, var dateret 12. november, og 27. i samme mined blev undersogelseskommissionen sat i Horsens. De forste dage gik med afhoringer af Beenfeldt, dennes sekretaer Chr. Alberg og Liittichau. Mens den sidste meget hurtigt gik til modangreb og herved bragte sig uden for kommissionens raekkevidde, fik man vinteren igennem adskilligt at gore med Beenfeldt.

Efter nogle dages afhoringer kunne kommissionen danne sig et indtryk af tillidsskriftets forhistorie og kunne sla ned pa de problematiske forhold omkring underskrifterne. Kommissionen fik fat pa den ene af de to voteringslister, der skulle have cirkuleret, mens den anden formentes at va;re strandet pa Norholm ved A.C. Teilmanns dod. Liittichau havde den tyske original til skrivelsen til prins Carl, der havde faet tilstillet en kopi, men nasgtede at udlevere den til kommissionen, der blot fik den forevist. Det var imidlertid tilstraekkeligt til, at Rested og Thestrup kunne gore folgende iagttagelse:

... da Kommissionen tillige sammenlignede Navnene, som stode under den tydske Original med de Navne, som fandtes paae ovenmeldte Deputationsliste og tillige med nogle andre originale Navne under et af Hr. Kammerherre Beenfeldt fremlagt Cirkulaire, underskrevet af Hr. Kammerherre Rosenorn til Katholm, synes de fleste af disse Navne at ligne hinanden, saa deter at formode, at de fleste Navne, som staae under det tydske ikke ere af vedkommende skrevne.

140. Fra Himmerland og Kjasr Herred 111, 1919, s. 228, forvalter Lange til grev Holstein 5. april 1791, Holsteinborg godsarkiv, LA Sjaelland, jfr. F.T.C. Liittichau: Fuldkommen Beviis... (1791) s. 84ff., der omtaler uro pa Urup og Clausholm godser.

141. Forv. Jespersen, Scheel, til Jorgen Scheel 23. dec. 1790, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland.

Side 52

Videre havde man faet klarhed over tilblivelsen af det danske tillidsskrift til kronprinsen, og hvorledes det forholdt sig med underskrifterne pa dette. Kommissionen onskede nu at sastte ind omkring de 103 underskrivere og deres hele forhold til aktionen - hvor vidt var aftalerne om deputationen gaet? Hvern havde forfattet og rundsendt deputationslisterne? Var de 45 underskrifter aegte? Den kongelige resolution havde explicit nasvnt den henvendelse, der var tilgaet kronprinsen, men kommissionen ville rette sogelyset mod hele aktionen:

Kommissionen continuerer nu med at afhore de i Nasrheden boende Proprietasrer og taenker med om 14 Dage at blive faerdig, derefter at gaa til Aarhus, thi den fremlagte Deputationsliste viser, den har vaeret deels her i Egnen, dels ved Aarhus, Randers og Aalborg-Kanten, hvor det saa bliver nodvendigt at henreyse. Ved Viborg eller Holstebroe skal en Etatsraad Schow til Volstrup og have temmelig Deel i at fremme Deputationen og erhverve adskilliges Samtykke og Underskrift dertil.¹⁴²

Fa dage efter, at denne forelobige rapport var afgaet til Kobenhavn, fulgte Liittichaus udspil. Han protesterede mod som adelsmand at blive underkastet inkvisitorisk behandling, forlangte udskrift af forhoret og rettede sa folgende angreb:

... men Etatsraad Colbiornsens skammelige Udtydning over det i hans Anrnaerkninger, denne benaegte jeg og alle, ligesom vi anseer dette hans Forhold og dens Folger for en stor Forbrydelse imod Kongens Vaerdighed, Ffoihed, og den Tillid, som enhver Undersaat hidindtil har havt til det Heikongelige Huus.¹⁴³

Danske Kancelli, der behandlede rapporten og Liittichaus protest under et, indstillede, at man fulgte Resteds og Thestrups onske om at drage det tyske skrift ind i undersegelsen, at Liittichau palagdes under mulkt at udlevere dette, og at hans protest ligeledes blev behandlet af undersogelseskommissionen og som et led i den endelige padommelse af sagen. Den kongelige resolution, der faldt 17. december gik imidlertid imod kancelliets forestilling pa begge punkter:

... Hans Majestaet ikke finder sig foranlediget at extendere det under 12te November meddelte Kommissorium paa andragne Maade, da det ommeldte tydske Skrift, saavel i Henseende til dets Indhold som til dets Underskrift forbliver udenfor Kommissionens Kompetence til Undersogelse.

142. Kommissionen til Danske kanc. 7. dec. 1790, Indlaeg og koncepter til breve 1790 nr. 4196, Danske kanc, RA.

143. Notarialrekvisition dat. 8. dec, sammesteds. Trykt i Joh. Martin Schonheider: Proceduren for Hoieste Ret... (1791) s. 64ff.

Side 53

Hvad den forelagte Protest af Kammerherre Liittichau angaaer, saa haver Kommissairerne, naar de, efter fuldfort Undersogelsesforretning indsender denne med deres njermere Betasnkning til det danske Kancellie, desangaaende neermere at yttre deres Formeening.¹⁴⁴

Denne resolution kan ikke andet end opfattes som et tilbageskridt for den linje, ColbJornsen repraesenterede. Det fremgar ogsa af to breve, begge dateret 18. december. I det ene, der stiledes til kronprinsen privat, gjorde han opmasrksom pa, at Beenfeldt allerede havde skudt sig ind under det tyske skrift, der altsa skulle vaere uden for kommissionens omrade. Colbjornsen, der allerede under sagens mundtlige droftelse i kancelliet havde heeftet sig ved Liittichaus anklager imod ham, tilskrev kancelliet, om han pa grund af den rejste anklage kunne fortsaette i sit embede som generalprokuror. Kancelliet udvirkede fa dage efter en kongelig resolution, der indebar, at »Generalprokuroren, uagtet de af Kammerherre Liittichau imod ham nedlagte Beskyldninger, som han agter at paatale, fremdeles vedbliver hans Embeders Forretninger, med den samme Flid og Duelighed, der hidindtil har udmaerket samme«.¹⁴⁵

ColbJornsens reaktion kan ikke opfattes pa anden made, end at han med resolutionen af 17. december matte se anklagen mod godsejerne for overhovedet ved deres henvendelse at have optradt strafvaerdigt ved at have kritiseret lovgivningen smuldre bort og alene komme til at dreje sig om Beenfeldts mere eller mindre berettigede overforsel af underskrifter fra det tyske til det danske skrift.¹⁴⁶ Liittichaus optraeden og anklager mod Colbjornsen blev ligeledes 10srevet fra undersogelseskommissionens opgave, og i de folgende dage op mod nytar fulgte de indledende juridiske manovrer i retssagen mellem ham og Liittichau .¹⁴⁷

144. Danske kanc. forestilling 1790 s. 2193ff. dat. 17. dec. 1790, Kgl. resolution af samme dato.

145. Colbjornsen til kronprinsen 18. dec. 1790, Kabinetssekretariatets arkiv, indkomne breve 1790-91, RA. Colbjornsen til Danske kanc. 18. dec. 1790. Indlasg og koncepter til breve 1791 nr. 305, Danske kanc, RA. Kgl. resolution af 22. dec. 1790, trykt i J.M. Schonheider: anf.arb. s. 72f.

146. Det kan formentlig opfattes som en antydning af sagens vigtighed, at der i Chr. Brandts arkiv som kancellidirektor, Danske kanc, RA, er opbevaret afskrifter af de centrale dokumenter vedr. den kgl. resolution af 17. dec. 1790. Rosenstand-Goiske oplyser om dette forlob: »Saasnart denne Efterretning indlob til Cancelliet nedlagde Generalprocereuren strax sine Forretninger, udeblev af Collegio og selv paastod ei at have Sted iblandt Kongens Embedsmasnd, naar han var beskyldt for slig Forbrydelse. Kongen befalede Colbiornsen at vedblive det Embede, hvori han havde viist saamegen Flid og Duelighed, og altsaa gik kun en Dags Expeditioner uden hans Underskrivt«. Maanedlige Efterretninger, dec 1790.

147. Troels G. Jorgensen: anf.arb. s. 172ff.

Side 54

Ogsa undersogelseskommissionen reagerede pa den 17. december faldne kongelige resolution. Fra Arhus sendte de 7. januar en laengere redegorelse, hvori de naturligvis accepterede resolutionen som fremtidig rettesnor for deres videre undersogelser, men derefter gjorde opmaerksom pa, at de i de allerede foretagne afhoringer havde inddraget det tyske skrift, og at de her »havde vasret foruroligede ved«:

1. at de nu ikke kan ga tilbage til sagens udspring - den tyske henvendelse ti
Prins Carl.

2. at bade Beenfeldt og Liittichau selv har henvist til dette uden at vzere spurgi
derom.148

I de videre afhoringer, kommissionen dernaest foretog, matte undersogelserne indskrasnkes til at omhandle omstaendighederne omkring det danske tillidsskrift - sporgsmalet om fuldmagter, underskrifters asgthed og for nogles vedkommende deres vota pa deputationslisten.

Fra Arhus fortsatte man til Randers, hvor kommissionen var sat fra 13. til 19. januar, og via Manager, hvor Thestrup fremlagde det allerede i Colbjornsens Betragtninger trykte brev, tog man til Hobro, hvor omegnens godsejere var tilsagt til afhoringer fra 23. til 25. januar. 28. januar kunne Jydske Efterretninger meddele, at kommissionen var kommet til Alborg, hvor man afhorte de nordjyske godsejere, og 12. februar blev den sat i Viborg, hvor man havde kvarter til 3. marts med et par mindre rejser til henholdsvis Skive og Holstebro som afbrydelser. Endelig sattes kommissionen pany i Horsens fra 7. til 9. marts, hvor Beenfeldt atter matte mode, mens Liittichau ma have opfattet resolutionen af 17. december som en sadan sejr, at han roligt tillod sig at sidde en indkaldelse overruarig.₁₄₉

Referatet af afhoringerne bliver mere og mere kortfattede, efterhanden som ugerne gar, og efter modtagelsen af den ovennaevnte resolution blev de oplysninger,man fik frem om forhistorien, meget spredte og tilfaeldige. Langt de flestebenasgtede kendskab til det danske skrift, for de havde set det i ColbjornsensBetragtninger, i aviserne, eller havde faet Beenfeldts rapport. Adskillige benaegtede enhver form for lod og del i aktionen, mens andre indrammede forskelligeformer for mundtlige tilsagn til en deputation, til et tysk skrift til prins Carl eller til en henvendelse i almindelighed til fremme af godsejernes sag. Beenfeldt producerede fuldmagt efter fuldmagt til fremlasggelse i kommissionen,men vaerdien heraf svaekkedes umiddelbart, nar flere erklasrede, at fuldmagternestammede

148. Kommissionen til Danske kanc, 7. jan. 1791, Indlaeg og koncepter til breve 1791 nr. 305, Danske kanc, RA.

149. Bilag til jysk missive 1790 12. novbr., forhorsprotokol, passim, Jyske Efterretninger 1791 nr. 4, Liittichau til kommissionen Bilag til jysk missive 1790 12. novbr.

Side 55

magternestammedefra de seneste uger, hvor Beenfeldts sekretaer tilsyneladenderejste Jylland tyndt for at udvirke erklaeringer om, at han havde vaeret berettiget til at saette deres navn under det danske skrift. Flertallet af godsejernesyntes ganske abenbart at ville formindske deres forbindelse til aktionen.Arenstorff, Visborggard, erklaerede under en afhoring i Alborg 3. februar intet at kende til henvendelsen, men Beenfeldt, hvis stadige bestraebelse det matte vaere at fa dokumenteret opbakning fra flest muligt, kunne en af de sidstedage, kommissionen foretog undersogelser, fremlaegge et brev fra den sammedateret 8. december:

Jeg onsker og at Sagen maae faae et got Udfald og til Proprietairernes Bedste, da Bonderne
her i hele Egnen er rent splitter gale, og vil naesten ikke giore eller forrette noget
Arbeyde.150

Andre dokumenterede deres loyale sindelag pa forskellig vis - Steenstrup pa Kjelskaer saledes ved fremlaeggelsen af et takkebrev fra CD. Reventlow af 15. november 1786 som svar pa en positiv tilkendegivelse fra godsejerens side vedrorende reformerne. De, der havde meddelt Colbjornsen eller kancelliet, at deres underskrifter ikke var aegte, henholdt sig naturligvis hertil, og Poulsen, Sodringholm kunne yderligere berette fra snapstinget i juni maned:

... han bleve spurgt, hvorledes hans Bonder vare, men han har intet at klage paa sine
Bonder for Modvillighed og Opssetsighed, dog har det modt ham, at en Karl eller 2
har vaeret udasskende i sine Tale ved Hoveriarbejde, som han har talt til Rette.151

Det var netop denne situation, svarene drejede sig om, nar de afhorte godsejere skulle redegore - eller onskede at redegore - for baggrunden. Adskillige benyttede afhoringerne eller de pa forhand tilsendte sporgsmal til at berette om de traengsler, bondernes opsastsighed havde pafort dem. Gersdorff, Merringgard og Ussinggard berettede om en husmand, der havde villet opvigle bonderne, og at samme husmand, den for omtalte Steffen Johansen, fortsat ikke ville yde sit pligtige arbejde. Jacob Rosborg, Kalbygard, gav en laengere redegorelse for de chikaner, nogle velstaende faestere paforte ham ved processer, mens justitsrad Erik Hansen Wilsbech, Sejlstrupgard naer Hjorring, kunne oplyse:

Paa hans eget Gods kan han ikke klage over nogen af Bondestanden, men paa de omgraensendeGodser
veed han, at Bonderkarlene under Hovarbejde har vaeret opsaetsige,ligesom

150. Arenstorffs forklaring se Bilag til jysk missive 1790 12. novbr., forhuarsprotokol s. 114, Beenfeldts afskrift af brev af 8. dec. 1790, sammesteds nr. 147.

151. Sammesteds, forhorsprotokol s. 68, 86f. (citat) 97, 140.

Side 56

sige,ligesomog gienstridige til at tage Tjeneste paa Godserne; og troer han at Aarsagentil saadan Bondestandens Uroelighed rejser sig fornemmelig fra Vinkelskrivere, som giver Bonderne urigtige Begreber om Forordningerne og som indbilder dem Frihedbaade for Hoverie og Tiendeydelse, samt forleder Bonderne til ugrundede Klager desangaaende, for derved at tilvende sig Fordeele, som de endog ere saa nedrige at modtage indtil 2 sk. af hver Mand.¹⁵²

Mens hovedparten af godsejerne som naevnt Sogte at bagatellisere deres medvirken, var der enkelte, der optradte mere offensivt over for kommissionen. Det gjaldt naturligvis forst og fremmest Liittichau, men ogsa Beenfeldt sogte i leengere redegorelser at afvise de synspunkter pa hele aktionen, der la i den oprindelige kongelige resolution af 12. november. Gersdorff, Merringgard og Ussinggard og Rosenorn pa Katholm afviste under afhoringerne, at der var tale om en klage, og den sidste lagde hertil:

Deponenten havde intet videre for nasrvaerende Tid til Oplysning at anfore, naar Kommissionen ikke havde Vilighed til at h.ore de Aarsager, som han formeener til Indholdet af det indgivne Skrift, som fornemmelig bestaaer paa hans Gods i den Opsajtsighed som det unge Mandskab paa forskellige Maader viser mod ham og hans Folk, hvorudi de ikke lidet ere bleven bestyrkede veed nogle af Hr. Etatsraad Colbjornsen ved Extrasessionen heri Aarhus brugte Udtrykke, der til sin Tid najrmere ventes forklarede, da de vilde vaere en ForbrydHee imod Regenten.153

Tilsvarende forlangte Ole Lange, Bratskov, tilfort protokollen, at kommissionenikke ville hore om baggrunden for tillidsskriftet, og de skriftlige redegorelser,som enkebaronesse Krag-Juel-Wind og grev M.G. Rosencrone tilstillede kommissionen, Sogte langt fra at undskylde deres medvirken eller at acceptere noget utilstedeligt i forbindelse med aktionen.¹⁵⁴ Geheimeraad M.V. Huidtfeldt,Clausholm,

152. Jfr. note 58. Gersdorff se sammesteds, forhorsprotokol s. 53, Rosborg, sammesteds s. 62f. og nr. 30. Kommissionen noterede her angaende Rosborgs klage over sine bonder: »Kommissionen vil herved ikke lade übemaerket, at en Person ved Navn Andersen havde vasret her og viist 2de forfattede Ansogninger angaaende nogle Bonders Klagepunkter, men Kommissionen uden at lsese dem igiennem, betydede denne Andersen, at Kommissionen ej havde med saadanne Ting at bestille, men at han med sligt maate henvende sig til Amtmanden og de kongelige Kollegier«, forhorsprotokollen s. 63, Wilsbech se forhorsprotokollen s. 117.

153. Sammesteds, forhorsprotokollen s. 53, 74, 76f. (citat). Beenfeldts opfattelse bedst samlet i p.m. af 14. marts 1791 nr. 152, jfr. note 170.

154. Sammesteds, forhorsprotokollen s. 114, Krag-Juel-Wind til kommissionen 17. dec. 1790, sammesteds, nr. 96, M.G. Rosencrone til kommissionen 18. dec. 1790, Sammesteds, nr. 37. Ogsa Fr. Chr. Rosenkrantz afgav forklaring om sit forhold, saerlig brevet af 12. sept., se note 82, til kommissionen 14. dec. 1790, sammesteds nr. 34. Deter unaegtelig pafaldende, at disse meget afvisende svar fra tre meget hojt placerede personer falder tidsmaessigt smukt sammen med »krisen« for den Colbjornsenske linje over for de jyske godsejeres situation, der kan saettes til dagene mellem modtagelsen af kommissionens forste rapport - ca. 10. dec. - og udfserdigelsen af den kgl. resolution af 17. dec. 1790.

Side 57

feldt,Clausholm,der i de kobenhavnske rygter figurerede som en arg fjende af Colbjornsen, vedgik ligeledes sin medvirken, fastholdt at tillidsskriftet var vel begrundet og udviklede i en leengere redegorelse - med eksempler fra sit eget gods - de negative folger af de seneste ars lovgivning og de skadelige virkninger,de nyeste forordninger havde haft pa forholdet mellem godsejer og faester.¹⁵⁵

Deter gennemgaende de i henseende til rang og stand hojest placerede godsejere, der optraeder mest selvbevidst og offensivt over for kommissionen, mens de socialt mere jaevntstillede for de flestes vedkommende Soger at fralaegge sig enhver deltagelse i aktionen.

15. marts 1791 kunne Rested og Thestrup meddele fra Horsens, at undersogelsen var afsluttet, og at de returnerede til Kobenhavn. Det centrale punkt i undersogelserne - efter resolutionen af 17. december 1790 - om Beenfeldt havde vasret berettiget til at overfore alle underskrifterne med undtagelse af fru Krag-Juel-Winds, Luttichaus og hans egen, var almindelig kendt, ligesom det forlaengst var spredt, at adskillige godsejere havde benaegtet hans pastaede ret. J.P. Rosenstand-Goiske bragte folgende efterretning til torvs:

Ingen lider og ingen bor lide meere end Kammerherre Beenfeldt som efterskrev saa mange Navne, da Bonderne viise imod ham Uvillie. Han har hidindtil vasret Landvaesens Commissaire, men er bleven fritagen efter hans egen Ansogning, da Bonderne ei have Tiltroe til ham. Udi Hammerum Herred modte denne Übehagelighed ham, at Bonderne der skulde give ham frie Befordring, som Land-Staldmester, naegtede ham den, og da han foreviiste Rentekammerets Ordre sagde de at den rigtignok saa ud til at vaere derfra, men de vidste ei, om de kunde troe det, siden man var vant til at efterskrive Folkes Haender. En haard Omgang mod en Mand i Staten, men billig efter hans foregaaende Misligheder.156

Striden mellem Colbjørnsen og Lüttichau

Med kammerherre Luttichaus protest mod undersogelseskommissionen og hans anklager mod Colbjornsens Betragtninger var han fremtradt som den, der sa at sige personificerede de jyske godsejere, ligesom generalprokuroren med udsendelsen af sin pjece havde bidraget stasrkt til at personliggore, hvad der i sin kerne rummede et opgor om den forte landbopolitiske linje gennem de seneste ar. Udtryk som de to maends »partier« og »tilhaengere« slog hurtigt

155. J.P. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, decbr. 1790, Bilag til jysk missive 1790 12. novbr., forhorsprotokol s. 92, jfr. nr. 65. p.m. til kommissionen dat. 15. jan. 1791. Om netop Clausholm gods se s. 50 samt F.T.C. Luttichau: Fuldkommen Beviis... (1791) s. 87.

156. J.P. Rosenstand-Goiske: anf. skrift nov. 1790-april 1791.

Side 58

igennem i hvert fald i de mere private tilkendegivelser, og den forestaende retssagmedvirkede
naturligvis yderligere til identifikationen med de to personer.

Colbjornsens virksomhed i denne sag indskramkede sig, efter udsendelsen af Betragtningerne, vassentligst til Kancelliet. I de kobenhavnske aviser lod han dog efterlyse forfatteren til Billige Anmcerkninger over en Post i Hr. Etatsraad Colbiernsens Betragtninger, der pa et bestemt, konkret punkt imodegik hans argumentation.

Fra Danske kancelli lod han bringe sig de vendsysselske bonders svar pa tillidsskriftet til eget brug, og Luttichau beretter med synlig tilfredshed, at Colbjornsen havde opsogt og truet den bogtrykker, der havde Liittichaus anden pjece i trykken, men uden resultat. Oplysningen far staved sit palydende, men den har blandt godsejerne og deres tilhaengere utvivlsomt gjort sin nytte, dels ved at vise modpartens übeherskethed, dels ved at antyde, at denne folte sig traengt.¹⁵⁷

Kammerherre Luttichau udfoldede stor aktivitet. Hans rejser til hovedstaden synes at have vaeret adskillige, og han sogte bade skriftligt og ved personlig kontakt at virke mest muligt for godsejernes sag. J.P. Rosenstand-Goiske genkendte, da hans pjece Fuldkommen Beviis... udkom, indholdet af en anonym skrivelse, der tidligere var tilstillet de kobenhavnske klubber, og i hvilken godsejernes sag blev forsvaret. Han lod udgive en »billigudgave« - 8 sk. - af tillidsskriftet til almuens oplysning, og som foran nasvnt sogte han at fa optaget artikler ideto jyske aviser.¹⁵⁸ Han var i stadig forbindelse med sympatisorer og tilhaengere og brevvekslede i perioder naesten dagligt med J.O. Schack- Rathlou. Nar han var i Kobenhavn, bearbejdede han meningsfallerne i Jylland efter J.P. Rosenstand-Goiskes oplysninger:

Han skriver hver Postdag, at Kronprinsen anseer ham med megen Naade, at han er
vel antagen mellem alle Ministre, at man anseer ham som en Sandheds Martyr o.s.v.
og disse Breve giore meget til, at Sagen ikke for laenge siden er daempet.159

157. J.P. Rosenstand-Goiske: anf. skrift dec. 1790, se note 132, Luttichau til J.O. Schack- Rathlou 9. febr. 1791. Ogsa den bogtrykker, der havde trykt D.N. Reiersens pjece, skulle efter Liittichaus sigende vaere blevet chikaneret af Colbjornsen, samme til samme 9. februar (forskelligt brev fra det foregaende) 1791, Th. Thaulow og J.O. Bro-Jorgensen: anf.arb. s. 280,282.

158. Th. Thaulow og J.O. Bro-Jorgensen (udg.): anf.arb. s. 276ff., jfr. brevvekslingen i Ravnholt godsarkiv (det vaesentligste er dog medtaget i kildeudgaven). J.P. Rosenstand-Goiske: anf. skrift jan._-april 1791, jfr. s.

159. J.P. Rosenstand Goiske: anf.skrift. febr. 1791, Jfr. ogsa hans bestraebelser pa at tilvejebringe materiale mod Colbjornsen, forv. Jespersen til Jorgen Scheel 22. dec. 1790, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland.

Side 59

Hverken hans modtagelse ved det kongelige taffel eller hans audiens hos A.P. Bernstorff - begge dele fandt sted i begyndelsen af marts - gav dog anledning til optimisme, men Liittichau var fortsat fortrostningsfuld, »da ieg ikke, uagtet IOOOde chicanes, kan faae i mit Hoved at have forseet mig«.¹⁶⁰ Han tog ufortrodent de handsker op, der blev ham tilkastet i debatten, og forsogte sig som bekendt med en parodi pa Heibergs indtogsvise fra September. Hans forsog i den poetiske genre var dog ikke videre vellykket, og Heiberg havde let spil i en ny vise: »Verden afKrig og Fejde erfuld«:

Ogsaa i Danmark kives man tset;
Kiv man som Mad kan sjaelden undvasre,
og denne Saetning fordojes ej let:
Bonder ej Fee, men Mennesker, ere.
Enten man tar det paa langs eller tvasrs,
lejerligt er det som Liittichaus Vers.161

I forspillet til retssagen befandt han sig som en flsk i vandet, selv om forholdet til hans advokat ikke synes at have vseret gnidningsfrit. Liittichau rejste inhabilitetssigtelsemod hojesteretsassessorerne Cordsen og Frisch som medlemmeraf Landbokommissionen - en for en senere iagttagelse abenlys indrommelseaf sagens faktiske politiske indhold - og mod undersogelseskommissionensene medlem, hojesteretsassessor Rested. »Vi have moret hinanden, Colb. og ieg, med Notarius Publicus og Erklaering, samt Protest imod visse Assessores«,skrev Liittichau til J.O. Schack-Rathlou.¹⁶²1 Kobenhavn stottede han sig forst og fremmest pa justitsrad Uldall, antagelig »D.N. Reiersen«, fhv. statsministerFr. Chr. Rosenkrantz og enkebaronesse Krag-Juel-Wind, mens J.O.

160. Liittichau til J.O. Schack-Rathlou 12. marts, 26. marts 1791, Th. Thaulow og J.O. Bro- Jorgensen (udg.): anf.arb. s. 283f. Ogsa med statsministrene af det »danske« parti, Haxthausen og Scheel, sogte Liittichau forbindelse, Liittichau til J.O. Schack-Rathlou 2. jan. 1791, sammesteds s. 279, samme til samme 12. marts 1791 (utrykt del af brev), Ravnholt godsarkiv.

161. C.T.F. Liittichau: Fuldkommen Beviis... (1791) s. 58f., Fr. Bajer: Nordens politiske Digtning (1878) s. 37f., J.F. Lindencrone, kopibog 5. marts 1791, Slaegten Hegermann-Lindencrones privatarkiv, RA.

162. Troels G. Jorgensen: Anf.arb. s. 175, Liittichau til J.O. Schack-Rathlou 26. marts (citat), jfr. 9. febr. 1791, Th. Thaulow og J.O. Bro-Jorgensen (udg.): anf.arb. s. 281, 285. J.P. Rosenstand-Goiske: anf. skrift marts 1791 hasvder, at ogsa Colbjornsen protesterede mod nogle dommere. Det bekrasftes af en afskrift af brev fra Colbjornsen til Hojesteret, Chr. Brandts arkiv som kancellidirektor, Danske kanc, RA, hvor Colbjornsen dels afviser Liittichaus protest mod Cordsen, Fridsch og Rested, dels selv protesterer mod kammerjunker Stemann - den senere statsminister - »min Uven« og grev G. Moltke: »... Svigerson og Neveu af Geheime Raad Huidtfeldt, hvis Navn findes under de jydske Jorddrotters Klage«. Liittichaus protest toges til folge, men ikke Colbjornsens.

Side 60

Schack-Rathlou pa sit gods gennemlasste hans manuskripter til pjecerne og radedeham
til moderat optrasden, bade i skrift og tale.163

Retssagen blev bestemt til dagene 4. til 7. april. Colbjornsen havde onsket den fremskyndet, hvad Liittichau, der havde vanskeligt ved at finde en forsvarer, protesterede imod. Endelig fik han overauditor P. Rosenstand-Goiske til at patage sig at fore sagen; for Colbjornsen modte kammeradvokat Joh. Martin Schonheider.¹⁶⁴ Proceduren og domsafsigelsen ventedes med stor spaending, og Hojesteret var naturligvis fyldt til bristepunktet under advokaternes indlasg. Schonheiders procedure var holdt i en hojspaendt, deklamatorisk stil, der pa adskillige punkter bar mindelser om Colbjornsens Betragtninger. Rosenstand- Goiskes indlaeg var mere afdaempet i formen, og i en interessant kommentar til den trykte procedure skrev han, at han onskede at imodega de indvendinger, som Liittichaus venner havde rettet mod ham for at have skanet modparten. Han havde valgt »det Foredrag, der paa den ene Side var mildt mod hans Person uden for denne Sag, og strengt mod hans Forhold i samme ...«. Det var utvivlsomt en taktisk klog fremgangsmade, og advokaternes procedurer blev hermed ikke det politisk betonede opgor, mange havde set frem til med frygt eller med forhabning.

Dommerne var enige om, at Liittichau havde gjort sig skyldig i injurierende optraeden og matte dommes efter lovens 6-21-2. En vis divergens gjorde sig gaeldende blandt assessorerne, idet P.H. Graah var strengest mod Liittichau, mens G. Moltke voterede for den mildeste dom og herunder gav udtryk for, at ogsa Colbjornsens fremfaerd var kritisabel. Den endelige dom fik folgende udformning:

De af Kammerherre Christian Friderich Tonne von Liittichau, i Notarial-Reqvisition af Bde December, imod Etatsraad og Generalprocureur Christian Colbiornsen fremforte uforskyldte og aerenasrgaaende Udtrykke og Beskyldninger, bor dode og magteslose at va?re, og ei komme ham til Forkleinelse paa og Embeder, eller til Fornaermelse paa gode Navn og Rygte i nogen Maade; hvorimod Kammerherre Liittichau. for hans herved udviiste skammelige og lovstridige Forhold, bor bode til Vor Frelsers Kirke Et Tusinde Rigsdaler. Denne Processes Omkostninger betaler Contra-Citanten med Fiersindstyve Rigsdaler; saa betaler han og til Justits-Cassen for unodig Traette Fire og Tyve Rigsdaler, og end videre til samme Casse Fern Rigsdaler.¹⁶⁵

163. Se note 158. J.O. Schack-Rathlous forbindelse med Liittichau ophidsede A.P. Bernstorff efter Liittichaus referat af samtalen med denne, anf.arb. s. 284, Rosenkrantz' holdning i sagen synes at have vasret forsigtig, mens Uldall og fru Krag-Juel-Wind har presset pa for en mere offensiv optraeden i sagen mod Colbjornsen.

164. Th. Thaulow og J.O. Bro-Jergensen (udg.): anf.arb. s. 279, Troels G. Jorgensen: anf.arb. s. 176ff.

165. J.M. Schonheider: Proceduren for Hoieste Ret... (1791), P. Rosenstand-Goiske: Forsvar for S.T. Hr. Kammerherre Chr. Fr. Tonne v. Liittichau... (1791), citat s. 6, Troels G. Jor- gensen: anf.arb. s. 176ff. Om stemningen omkring domsforhandlingerne se J.P. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, april 1791, jfr. Edv. Storm: Optegnelses- og Regnskabsbog: 3. april: »Liittichaus sag begyndt«, 5. april »Liittichaus sag er emne til al omgang«, 7. april: »Domt i Liittichaus sag«.

Side 61

Efterretningen om sagens udfald spredtes hurtigt. De to advokaters indlasg blev hurtigt trykt, aviser og tidsskrifter refererede dommen, og i private breve enten rykkede man for oplysninger eller meddelte nsermere. Forvalter Jespersen, Skern, bad Jorgen Scheel om at fa udfaldet at vide og kommenterede dommen iet falgende brev: »han maatte og skulde vel tabe ...«¹⁶⁶ Grevinde Reventlow gav pa den anden side udtryk for stor tilfredshed med udfaldet:

Liittichaus og Colbjornsens Proces er ved Hojesteret faldet ud aldeles til Gunst for
den sidste ... Du kan taenke dig Modpartiets iErgelse, ils enragent, selv den gode Brockenhuus
kan nasppe dy sig, Grevinde Juel Vind er syg ...167

Med hojesteretsdommen over Luttichau ophorte den littereere debat for og imod de jyske proprietasrers aktion. Det folgende ar genoplivedes den af C.U.D. von Eggers, uden at de pjecer, der i den anledning fremkom, fojede noget nyt til sagen.¹⁶⁸

Undersøgelseskommissionens betænkning

Omtrent samtidig med hojesteretsdommen afsluttede Rested og Thestrup deresarbejde som undersogelseskommission. I en omfangsrig betaenkning dateret13. april 1791 gjorde de resultaterne af forherene og de ovrige retslige undersogelserop. Sagens forlob blev udredet, sa langt det havde vasret muligt at na; ikke mindst efter den begraensning, som resolutionen af 17. dec. 1790 havdesat. Man konstaterede, at 33 af underskriverne hverken mundtligt eller skriftligt havde givet tilsagn om at sastte deres navn under henvendelsen til kronprinsen, og med hensyn til ansvaret for eller andelen i aktionen udskilte man tre grupper: Storsteparten, der havde givet deres samtykke til, at deres navn stod under »tillidsskriftet«, en gruppe, der pa forskellig vis havde bistaet

166. Den Viborg Samler 1791 nr. 16, Jydske Efterretninger 1791 nr. 15, Iversens Fyenske Aviser 1791 nr. 29, Minerva, april 1791 s. 180ff. J.F. Lindencrone til sin mor 9. april, til sin svoger 11. april 1791, kopibog, Hegermann-Lindencrones privatarkiv, RA. P. Schionning til J.L. Schionning 18. april, fru Schionning til mademoiselle Nagel, udat, Schionning 22. og 26, 4°, Det kgl. Bibl. Jespersen, Skern til Jorgen Scheel 11. og 28. april 1791, Gl. Estrup godsarkiv. LA Norrejylland.

167. Chr. B. Reventlow: anf.arb. s. 162, jfr. J.P. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, april 1791.

168. Ole Karup Pedersen (red.): Dansk landbrugsbibliografi I (1958) nr. 2250-57. Beenfeldt lod 1792 trykke et ikke videre overbevisende forsvarsskrift Oplysning om hans Rettighed til at underskrive de jydske Proprietcerers Navne..., se note 174.

Side 62

ved tilvejebringelse af tilsagn, opfordring til at gennemfere deputationen osv. Den omfattede: Brodrene de Thygeson, Mattrup og Bygholm, Gersdorff, Merringgard-Ussinggard,M.G. Rosencrone, Rosenorn, Katholm, Rosenorn-Teilmann,Hersomgard, Bolette Monsted, Hessel, Ole Tonder Lange, Bratskov, Huidtfeldt, Clausholm, P. de Lassen, Bjornsholm, Lassen, Astrup, de Poulsen, Palstrup, M.C. Skov, Volstrup, U. v. Schmidten, Urup. Og endelig betragtede Rested og Thestrup Beenfeldt, Liittichau og fru Krag-Juel-Wind, Stensballegard,som de egentlige initiativtagere og ansvarlige for tillidsskriftets indhold.

Med hensyn til hvad der skulle ske over for disse fra det offentliges side, var Rested og Thestrup mere usikre. Det matte konstateres, at aktionen ikke egentlig var strafvaerdig i lovens forstand, men man gav dog udtryk for, at en arbitraer straf burde overga de tre hovedansvarlige samt nogle i »mellemgruppen«. Argumentationen herfor var heller ikke ganske gennemskuelig, men matte indeholdes i det forhold, at undersogelsen ikke pa noget punkt havde kunnet bekraefte tillidsskriftets anklager mod landbolovgivningen, hvorfor man turde betegne de jyske godsejeres fremfaerd som utilborlig og dristig.¹⁶⁹

Kancelliet fulgte kommissaerernes indstilling, ogsa med hensyn til forslaget om mulktering af hovedpersonerne og enkelte andre. Beenfeldts, Ole Tonder Langes og U. v. Schmidtens meget udforlige redegorelser for de uheldige konsekvenser af landbolovgivningen blev tilstillet Landbokommissionen.¹⁷⁰ Danske kancellis forestilling var dateret 29. april, men den endelige afgorelse trak ud. Ved udgangen af juni maned noterede J.P. Rosenstand-Goiske:

Forunderligt nok at den forventede Resolution om de jydske Proprietairers Ansogning ei endnu er udkommen. Det vil blive Anledning til megen Undersogelse, hvorvidt det er godt, at det Slags Sager vorde henlagte til Forglemmelse. Deter mueligen et af de Tilfaelde, hvor jeg onsker at Statens Styrere maae vise mere Strasnghed end Mildhed, thi det sidste bor vel egentlig finde Sted mod Borgere som udi andre Henseender lide.¹⁷¹

Den folgende maned kunne han imidlertid bringe den kongelige resolution, der
var faldet 15. juli. Det blev alene Beenfeldt og Liittichau, den reelt straffede,
idet det om den forste hed:

Vi ville at vor Danske Cencellie skulde tilkendegive Kammerherre Beenfeldt vores
Mishag over hans Fremgangsmaade i denne Sag, og over de evriges Deeltagelse i
samme, og ansettes benaevnte Kammerherre Beenfeldt derfor til en Mulct af 2000 rd ...

169. Bilag til jysk missive 12. novbr. 1790, Danske kanc, RA.

170. Danske kancellis forestillinger 1791 s. 852ff., RA.

171. Jfr. Chr. B. Reventlow: anf.arb. s. 166.

Side 63

Hvad angar Liittichau, sa indeholdt resolutionen folgende:

Vi vilde at vor Danske Cancellie skulde tilkendegive Kammerherre Liittichau paa Aakier, at uagtet han ved hans dristige Adfasrd med at indgive en notarial Reqvisition af saa übesindig Indhold og Udtryk imod den af os anordnede Undersogelses Commission i Horsens vel kunde have fortient at komme under Generalfiskalens Tiltale efter Loven, vi dog derfor ville have ham fritagen, og have derimod beordret Vedkommende at affordre den ham i Aaret 1788 allernaadigst forundte Kammerherre Nogle.¹⁷²

Hvad de ovrige deltagere angar, sa ramtes de alene af den indskudte sastning i
forbindelse med bebrejdelsen mod Beenfeldt for hans optrasden.

J.P. Rosenstand-Goiske mente at vide, at man var gaet i forbon for enkebaronesse Krag-Juel-Wind, hvem kommissaererne havde anset for lige ansvarlig med de to andre, »da hun som Fruentimmer ikke forstod sig paa slige Ting«!¹⁷³ Beenfeldt forsogte sig med et spagfasrdigt offentligt forsvar, mens Liittichau, hvem man ellers i sagen ikke kan frakende en vis tiltalende djaervhed og lyst til at mode modstanden i aben mark, forfattede et undskyldende svar til kronprinsen, hvor han Sogte at vaelte mest muligt at ansvaret over pa sin meddeputerede. I ovrigt forberedte han sig pa opbrud fra landet, solgte Akser og Dybvad godser og slog sig ned i Braunschweig.¹⁷⁴ Proprietasrfejden ebbede ud, og andre sporgsmal optog debatten - bade den offentlige og den, der fortes i private meddelelser og udvekslinger. Arbejdet med de videre reformlove fortsattes, og her kom hoveriet til at sta centralt for statsmagten, for godsejerne og bonderne. Indsamlingen til et monument for landbolovgivningen fortsattes gennem 1791, og i juni maned kunne Rosenstand-Goiske oplyse, at der var indkommet 7000 rd. trods nogle personers modstand. Godt et ar senere nedlagdes grundstenen til Frihedsstotten af kronprinsen. Det kom ikke senere til en samlet, aben protest mod landboreformerne fra godsejerside. Men utilfredsheden med styret og de styrende b.orte ikke op. I december 1791 kunne Rosenstand-Goiske berette om fynske godsejere, isaer adelige, der gjorde sig forhabninger om et politisk systemskifte via prins Carl af Hessen, og en anonym henvendelse til Kongen - angiveligt fra bonder - bad denne ikke irruadekomme

172. Jfr. Rosenstand-Goiske: Maanedlige Efterretninger, juli 1791, P. Schionning til J.L. Schionning 1. aug. 1791, Schionning 22, 4°, Det kgl. Bibl.

173. Sammesteds.

174. F.L.C. Beenfeldt: Oplysning om hans Rettighed til at underskrive de jydske Proprietasrers Navne paa Ansogningen til Kronprindsen i et Brev til en Ven, Kbh., 1792. Liittichau til Kronprinsen 23. juli 1791, Indkomne breve 1790-91, Kabinetssekretariatets arkiv, RA, jfr. Edv. Holm: Danmark-Norges Historie VI-1 s. 361. O. Hoegh-Guldberg til J.O. Schack-Rathlou 30. maj 1791, jfr. Liittichau til samme 23. jan. 1792, J.O. Bro-Jorgensen og Th. Thaulow: anf.arb. s. 263, 285f.

Side 64

godsejernes almindelige onske om udsasttelse med indgivelse af oplysninger
om hoveriet, som kraevet i plakaten af 24. juni 1791:

Vi bede derfor at om Deres Majestet vil naadigst forunde dem nogen Delation, den da ikke maae vaere laengere end til December Maaneds Udgang. Thi visselig er Hoved Markernes Opmaaling ikke hensigten, men den fornemmeste Hensigt er at de gode Herremaend troer, at naar en Ting forst bliver udsadt, saa kand den siden gaae overstyer, kommer Tiid, kommer Raad. Grev Reventlov kand faae sin Afskeed, og Etatsraad Colbiernsen kand blive forviist til Norge, saaledes troer og tasnker vore kloge og indsigtsfulde Jydske Herremaend, ja de skammer sig ikke ved saaledes at udtrykke sig endog naar Bonderne horer det.¹⁷⁵

Proprietærfejdens konsekvenser - det korte og længere perspektiv

Proprietaerfejden endte med godsejeroppositionens nederlag. Liittichaus domfasldelse, tilbageleveringen af kammerherrenoglen og Beenfeldts mulktering var de ydre udtryk herfor. De 103's bestraebelser for at asndre ved de seneste ars landbolovgivning gav ikke resultat, og det kom ikke senere til en tilsvarende, bredere manifestation af godsejersynspunkter pa reformlovgivningen. Der er i og for sig god mening i, at Edvard Holm i sin bog i anledning af hundredearsjubilaeet for stavnsbandslosningen, hvor den offentlige diskussion og den politiske strid om reformerne star centralt, lader proprietaerfejden runde fremstillingen af til at udtrykke reformlinjens endelige sejr.

Da forvalter Jespersen, Skern, over for lensgreve Jergen Scheel kommenterede hojesteretsdommen over Luttichau, fojede han til: »... men de sidst udkomne Anordninger viser, at hans (c: Liittichaus) Skrifter har til vise bragt stor nytte«. Talen var her om de 25. marts 1791 udstedte forordninger, dels om politivaesenet pa landet, dels om god ordens opretholdelse ved hoveriet. Luttichau opfattede selv den sidste forordnings udstedelse som foranlediget af de jyske godsejeres aktion og hans optraeden i skrift og tale, og Rosenstand- Goiske har travlt med at polemisere mod den opfattelse i sine Maanedlige Efterretninger - det var lovgivning, der allerede var forberedt inden tillidsskriftets fremkomst.¹⁷⁶

Deter dog imidlertid sporgsmalet, om den normalt sasrdeles velunderrettede
Rosenstand-Goiske her har vasret helt a jour med forlobet, eller om han ikke

175. Jysk-fynske landvaesensktr. journalsag 1791 nr. 1363, jfr. C. BJorn: The Peasantry and Agrarian Reform, Scand. Econ. Hist. Rev., vol. XXV, 1977 s. 130f. P. Schionning noterer pa samme tid i et brev til broderen i Kalvehave: »Da Proprietairerne i disse Tider i saa hoy Grad troer sig at vaere gaaet for nasr...«, P. Schionning til J.L. Schionning 22. nov. 1791, Schionning 22,4°, Det kgl. Bibl.

176. Jespersen, Skern, til Jorgen Scheel 28. april 1791, Gl. Estrup godsarkiv, LA Norrejylland, Luttichau til J.O. Schack-Rathlou 12. marts 1791, J.O. Bro-Jorgensen og Th. Thaulow: anf.arb. s. 283.

Side 65

har onsket at se kendsgerningerne i oj'nene! Forordningen om politivassenet pa landet af 25. marts 1791, og »politi-« skal her opfattes i en bredere betydning end senere, var en naturlig konsekvens af ophasvelsen af stavnsbandet, hvor netop godserne afvikledes som »politiautoritet«, og dette arbejde havde Landbokommissionenpabegyndt pa sit forste mode efter den lange iruadepause 1. marts 1790. Pa kommissionens mode 16. december 1790 blev sporgsmalet om forseelser i forbindelse med hoveriet bragt ind i forhandlingen, W.A. Hansens betaenkning over hoveriet af 3. nov. 1788, der fremlagdes 13. januar 1791, behandlededette emne, og 17. februar praesenterede Chr. D. Reventlow et forslagom en »s£erskilt Anordning om HoveriPolitiet«, som kommissionen droftedepa de folgende moder 21. og 24. februar og 7. marts. Forslaget fik, som det fremgar af udstedelsesdatoen 25. marts, en hurtig gang gennem kommissionog administration. Forordningen sa at sige »haegtedes« pa den almindeligeforordning om politivassenet, og i Rentekammerets forestilling understregedesdet afgorende iat Soge ro og orden opretholdt.¹⁷⁷ Hoveriforordningenaf 25. marts 1791 palagde bonderne at forrette det pligtige arbejde og gore dette forsvarligt, til gengadd skulle jorddrotten og hans underordnede funktionaerervise dem til rette uden unodig hardhed, og mens reglen om udovelse af hustugt generelt opretholdes i forbindelse med hovarbejdet, sa undtoges herfra gardfaesteren og hans hustru.¹⁷⁸

Reaktionerne pa forordningen fra godsejerside var positiv; Ove Hoegh- Guldberg udtrykte glasde over dens udstedelse, og forvalter Lange pa Holsteinborgfandt, at den »ej er god for bonden«. Fru Brockdorff i Odense bad sin kommissionasr sende sig et eksemplar af forordningen, og Peter Schionning i Vordingborg kvitterede for tilsendelsen af et sadant fra broderen i Kalvehave med et haefte af Minerva, mens amtmanden over Nyborg og Tranekser amter pa Fyn, P. Chr. Schumacher, pa sine amters vegne takkede for udstedelsen af

177. Landbokommissionen af 25. aug. 1786, forhandlingsprotokol, anf. datoer, jfr. bilag til samme 169-178. Forlobet af behandlingen synes et udtryk for CD. Reventlows styrke i kommissionen og politiske fornemmelse. Pa modet 16. december 1790 udvides en formulering i den pataenkte politianordning, som angar forholdet mellem husbond og tyende til ogsa at omfatte forseelser i forholdet gods-hoverigorende. Fra den Hansen'ske betasnkning, der omhandler en rsekke forhold omkring hoveriet, drofter man 13. jan. 1791 tilsyneladende alene sporgsmalet om forseelser og disses behandling, stadig inden for rammerne af udkastet til politiforordningen af 24. april 1790, og deter ganske abenbart, at disse nye bestrasbelser er ved at traekke droftelserne »skaevt«. Deter sa her Reventlow skaerer igennem, tager hoverisporgsmalet ud til sserlig behandling, fremlasgger en fuldt udarbejdet anordning bilag nr. 175, der far de fravaerendes, Eichels, Lehns og Quistgaards bifald, og kun revideres ganske lidt under behandlingen.

178. § 13. Undtagelsen var formentlig reelt af liden betydning, da det sjaeldent var gardfaesteren eller hans kone, der personligt ydede hoveri, men markerer praecist en tendens i den almindelige lovgivning.

Side 66

de to love af 25. marts 1791.¹⁷⁹ I cirkulsere fra Danske kancelli af 9. februar 1791, gentaget 16. juli s.a., understregedes det, at alle udkomne anordninger, der angik bondestanden, skulle tilstilles sognefogederne, og et cirkuleere af 2. april s.a. specificerede yderligere, at bade sognefoged og oldermand i hver by skulle have et eksemplar af den netop udstedte forordning om hoveriet. Begrundelsenherfor var, som det hed i cirkulaeret af 9 februar: »Almuen paa adskillige Steder ikke skal have havt den fornodne Kendskab om enkelte af disse Forordningers Bydende«.

Amtmasndenes autoritet styrkedes i samme tidsrum ved reskripter af 7. december 1790 om mulktering af bonder, der ikke modte ved tilsigelse fra amtmaendene, og af 9. april 1791 ligeledes om mulktering ved forseelser i forbindelse med vejhoveriet.180

Det turde vaere tilladeligt at se forordningen af 25. marts 1791 om god ordens opretholdelse ved hoveriet og de ovrige, ganske vist mindre vidtgaende, indgreb som i hvert fald aktuelt foranlediget af proprietaerfejden og det rore, den afstedkom. Knap to ar senere kunne man ved udstedelsen af forordningen mod vinkelskrivere af 28. december 1792 hente argumentation og delvis formulering i Resteds og Thestrups betaenkning af 13. april 1791, hvor forslaget om udstedelsen af en forordning netop mod vinkelskrivere var den eneste indrommelse til godsejerklagerne.¹⁸¹

Proprietaerfejdens konsekvenser pa lidt leengere sigt, for udviklingen i 1790'erne, er naturligvis vanskeligere at bestemme, men det forekommer dog ikke usandsynligt, at proprietaerfejden og dennes baggrund har indvirket pa udviklingen i hoverisporgsmalet og medvirket til at fremme overgangen til selveje. Regeringens fremgangsmade i henseende til det vanskelige problem omkring fastsasttelsen af hoveriet i 1790'erne var praeget af forsigtighed og tilsyneladendeaf en bestraebelse for ikke at presse en afgorelse igennem. 24. juni 1791 opfordrede man til indgaelse af frivillige foreninger mellem gods og hoverigorendebonder, og ved en plakat af 23. december s.a. slog man koldt vand i blodet pa de mange bonder, der havde vejret nedsasttelse af arbejdets omfang eller aflosning til billige penge. Pa mange godser naede man ikke til en frivillig overenskomst, men skont man oprindelig havde stillet snarlig regeringsindgribeni

179. O. Hoegh-Guldberg til Joh. Bulow 25. april 1791, Historisk Tidsskrift 4. rk. I (1869) s. 310, forv. Lange til grev Holstein 5. april 1791, Holsteinborg godsarkiv, LA Sjaslland, C. BrockdorfT til Jens Hansen 6. april 1791, Jens Hansens privatarkiv, sammesteds, P. Schionning til J.L. Schienning 18. april 1791, Schienning 22. 4°. Det kgl. bibl. P. Chr. Schumacher til Rtk. 4. april 1791, Jysk-fynske landvsesenskontr. journalsager 1791 nr. 579, Rtk., RA.

180. Reskriptet af 9. april 1791 udstedt til stiftamtmanden i Arhus, Ove Hoegh-Guldberg.

181. Betasnkning s. 4, Bilag til jysk missive 12. novbr. 1790, Danske kanc, RA.

Side 67

beniudsigt i disse tilfaelde, blev der forst 1795 nedsat to kommissioner til at Soge overenskomster tilvejebragt pa 93 jyske godser og 50 pa oerne (faerrest pa Fyn), hvor man ikke var naet til enighed. Og forst 6. december 1799 udstedtesendelig en forordning om hoveriet.¹⁸²

For bonderne var hoveriet det punkt, hvor de ligesom samlede deres utilfredshed med tingenes tilstand og samtidig deres forhabninger til forandring ved kongens og regeringens hjaelp, og for godsejerne var det ikke mindre vaesentligt - det var som Ove Hoegh-Guldberg udtrykte det den »sygelige Eiendomsmaterie«. Proprietasrfejden havde afspejlet de dybtgaende modsastninger, der her ternede sammen, og som meget vel kunne tilskynde til en regeringskurs, hvor man sogte at undga konfrontation. Nu blev fastsasttelsen af hoveriet i forste omgang lagt ud til parterne selv, og regeringens endelige autoritet blev holdt i reserve.

Der er enkelte udsagn, der tyder pa, at bondeuroen, hele roret 1790-91 og
frygten for regeringsindgreb kunne give bonderne fordele i bestemmelsen af
kravene.183

Hele dette samspil af bondeuro, politisk rore og mistillid til regeringens holdning har utvivlsomt ligeledes kunnet virke befordrende pa overgangen til selveje.¹⁸⁴ Bonderne onskede det -i Vestjylland blev enkelte godser kobt af bonderne, og fra syv godser indkom der i 1791 ansogninger til Kreditkassen om lan til selvejerkob. Og fra godsejerside kan man finde tilkendegivelser, der peger mod, at bortsalg af faestegodset blev opfattet som en losning pa vanskelighederne med bonderne.

Speitzer, Sindinggard, der ikke var blandt de 103, ansogte netop i foraret
1791 om bevilling til bortsalg af faestegods med henvisning til uroen blandt
bonderne, og der foreligger flere andre ansogninger ide samme maneder.185 I

182. F. Skrubbeltrang: Det danske landbosamfund 1500-1800 (1978) s. 380ff., jfr. samme: M.H. Lovenskiolds hoveridagbog 1795-97 (1973).

183. Aa. Brask: Kjellerup (1943) s. 226, Lotte Jansen: Hoveriet til Egeskovgaard (1977) s. 45 ff.

184. Thorkild Kjaergaard argumenterer, Fortid og Nutid XXVII, 1978, s. 427, mod Sigurd Jensens opfattelse af faestegodssalget som udtryk for en godsejerprotest mod hoveriets fastsaettelse, Sigurd Jensen: Fra patriarkalisme til pengeekonomi (1950) s. 34. Her kan der ikke naermere kommes ind pa dette for forstaelsen af udviklingen i 1790'erne helt centrale problem, men maske kan man, idet man med Thorkild Kjaergaard understreger, at 1790'erne bade for godsejere og faestere indebar valgmuligheder i deres optraeden over for modparten, aendre fra Sigurd Jensens protest til frygt. I hvert fald finder en sadan opfattelse stotte i de erindringer fra sin tid som ridefoged, den senere stasnderdeputerede Hans Wulff har efterladt, se G. Schousboe-Jensen: Staenderdeputeret Hans Wulff til Elkaerholm, Fra Ribe Amt 1908 s. 146ff. Jfr. Fra Holbaek Amt 1925 s. 119ff.

185. F. Jerk: Ringkobing amts herregarde gennem godsslagtningens tidehverv, Hardsyssel arbog 1958 s. 119ff. Danske referatprotokol 1791, Kreditkassens arkiv, RA. Speitzer til Rtk., Jysk-fynske landvaesenskontor, referatprotokol 1791 nr. 91, Rtk., RA.

Side 68

et privatbrev til sin svoger skrev ejeren af Gjorslev, J.F. Lindencrone, midt under

... foruden dette har jeg endnu mange flere übehageligheder af Bonderne, da de forhaerdede Raboulister ophidse dem alt meere og meere mod deres Herskab, hvis Lyst deter at see dem lykkelig. Dette har og ganske bestemt mig til at skille mig med Benderne, til hvilken Ende jeg har indgivet en Ansogning i Cancelliet om at faae Tilladelse til at saslge mit Stamhuus ...¹⁸⁶

Afslutning

I den uro, der sidst i 1780'erne opstod omkring hoveriet, i bondernes stigende utilfredshed og udtalte forhabninger om aendrede vilkar og i den usikkerhed med henblik pa fremtiden, som heraf bredte sig i godsejerkredse, kunne modstanderne af regeringen finde et udgangspunkt for at traede op. Som deter vist, knyttedes snart forbindelsen mellem den af Beenfeldt og Luttichau organiserede tilkendegivelse af godsejersynspunkter og den eksisterende oppositionelle gruppe, det »danske parti«, Fr. Rosenkrantz og fru Krag-Juel-Wind engagerede sig direkte, mens J.O. Schack-Rathlou og O. Hoegh-Guldberg sa at sige forholdt sig afventende i kulissen, men beredte til at sufflere. A.P. Bernstorffs vrede over, at Schack-Rathlou ikke havde benyttet sin autoritet til at holde initiativtagerne tilbage er forstaelig, idet hele godsejeraktionen kun kunne fa mening, hvis det egentlige, men naturligvis aldrig offentligt udtalte mal var at fa gennemfort en forandring i regeringen. Den oprindelige plan, hvorefter tillidsskriftet skulle alene tilstilles Carl af Hessen, viser de forestillinger, man ma have gjort sig om mulighederne for at opna aendringer i den overste politiske ledelse af landet.

Det var utvivlsomt ud fra en overbevisning om, at ikke blot de foregaende ars politiske landvindinger, men ogsa hans egen fremtreedende placering, var i fare, at Chr. Colbjornsens skarpe udfald skal ses. Den kongelige resolution af 17. december trak tasnderne ud pa undersogelseskommissionen, og selv i forhold til Resteds og Thestrups indstilling af 13. april 1791 var den endelige reaktion over for initiativtagerne begraenset. Troels G. Jorgensen konstaterer, at Colbjornsens anklage mod godsejerne naeppe ville have fundet medhold hos »uafh£engige domstole«; de to kommissaerer var ligeledes i tvivl om, hvori det egentlig strafbare la i godsejeraktionen, men det forekommer unaegtelig mere sandsynligt, at der ikke var politisk daekning for de standpunkter, Colbjornsen havde indtaget i sin forestilling og i Betragtninger.

186. J.F. Lindencrone, kopibog 21. febr. 1791, Hegermann-Lindencrones privatarkiv, RA, jfr. ansogningen i Supplikprotokol 1791 nr. 735 24. febr. 1791, Danske kanc, RA.

Side 69

Man kan ikke frigore sig fra en fornemmelse af, at Liittichaus udfald mod ColbJornsen 10. december ikke har vaeret uvelkomment. Det blev nu muligt at lade striden om regeringsforandring og landbolovgivning fa en uangribelig juridisk iklasdning, selv om sagen mellem Colbjornsen og Liittichau i striden om assessorerne, i advokaternes indlseg og i voteringerne afspejlede »partiand«.¹⁸⁷

Fra deputationens modtagelse pa Louiselund i august 1790 og frem til afslutningen af retssagen blev der fra begge sider lagt stor vaegt pa at bearbejde den offentlige meningsdannelse. Colbjornsens indlaeg havde nok storst gennemslagskraft, men modpartens indlaeg var de talrigeste, maske ud fra en forestilling om, at »publikum« var pa den anden parts side. I Jens Arup Seips tidligere omtalte artikel »Teorien om det opinionstyrte enevelde« fremstar denne teori, dels som elitaer, dels som progressiv ifolge de personer, der formulerer den i forskellige sammenhaenge. I proprietaerfejden var det ikke mindst den »konservative« part, der udfoldede store anstrengelser for at skabe en opinion, og den utraettelige bearbejdelse af meningsdannelsen vil kun fa sammenhasng, hvis der bagved la en eller anden form for forestilling om, at den offentlige mening i hvert fald var en af de faktorer, der ovede indflydelse pa den politiske beslutningsproces. Det kunne maske vaere frugtbart at arbejde videre med den seip'ske teori ud fra den iagttagelse, at den ikke nodvendigvis var progressiv, og at den synes at have vaeret ganske bredt accepteret.¹⁸⁸

Proprietaerfejden 1790-91 tiltraskker umiddelbart ved sin dramatiske karakter og det praegnante forlob. Og i denne artikel har billedet af konfrontation mellem synspunkter og grupper faet yderligere trask. Det kan pa denne baggrund vaere pa sin plads at advare mod en for staerk fremhaevelse af netop proprietaerfejdens betydning for landboreformerne. Den afspejler mere iboende modsastninger og strukturproblemer, end den i sit forlob og udfald pavirker disse. Den var utvivlsomt af en vis betydning for sammensvejsningen af en borgerlig, reformvenlig og godsejerfjendsk opinion, og der er argumenteret for, at proprietaerfejden fik en begrasnset indflydelse pa hoverisagen i disse ar.

Mere hypotetisk er indvirkningen pa, hvad man kunne kalde »forhandlingsklimaet«mellem godsjere og fasstere i 1790'erne. Hvis de i artiklen fremsatteformodninger om en oget selvbevidsthed hos bonderne og deres styrkede forhabninger til regering og kongemagt yderligere vil kunne belaegges og uddybes,turde dette arbejde kunne bidrage til at perspektivere tilbage i tiden det yderst komplicerede sporgsmal om tilkomsten af bondernes klassebevidsthed, som den kommer til udtryk nogle artier ind i det 19. arhundrede. Deter i den

187. Troels G. Jorgensen: anf.arb. s. 183f., jfr. note 162.

188. Anf.arb., isaer s. 452ff.

Side 70

forbindelse interessant, at de »staerke jyder« fremtradte fa ar senere i en af de
egne, hvor roret omkring hoveriet havde givet sig de staerkeste udtryk omkring
1790.189

Jeg takker hermed Chr. Sehestedt Juul og Joh. Schulinfor adgang til at benytte
arkiverne pa henholdsvis Ravnholt og Frederiksdal.

189. Herluf Hegnsvad: De staerke jyder, i A. Pontoppidan-Thyssen (red.): Vaekkelsernes frembrud i Danmark i forste halvdel af det 19. arhundrede IV (1967) s. 179ff.

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 13 (1979 - 1981) 1-2