Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 12 (1977 - 1978) 3-4

Georg Nørregaard: Nykøbing på Falster gennem tiderne I. (Nykøbing F. kommune, 1977). 450 s.

Helge Søgaard

I disse ar arbejdes cler med en stort anlagt undersogelse, som pa grundlag af historiske, topografiske og arkaeologiske studier skal redegore for kobstaedernes opstaen og middelalderlige historie. Hvor nodvendigt dette arbejde er, fremgar af det bind, Georg Norregaard har udsendt om Nykobing F.s historie til og med begyndelsen af forrige irhundrede, og som skal folges af et andet bind, der forer skildringen ned til 1970. Skont deter en saerdeles kyndig forfatter, der har faet opgaven betroet, masrkes det tydeligt, at manglen pa kilder haemmer ham, og sserligt savnes det arkaeologiske stof, der kun omtales i billedteksterne. Et afsnit om byens jordfund og bygningslevninger mangier, men oplysningerne herom er sa spredte og ufuldstaindige, at der ikke kan gives en sammenhzengende beskrivelse af nogen vaerdi. Det indledende kapitel om forhistorien siger intet om det bysamfund, der opstod pa stedet.

Som det fremgar af navnet, horer Nykobing ikke til de eeldste kobstaeder. Den ma regnes til de byer, som er opstaet ved en borg, og for hvilke Soborg i Nordsjaelland er det bedste eksempel. Borgen var det primaere og byen helt afhaengig af den, og da borgen i det 16. arhundrede forsvandt, gik ogsa kobstaden til grunde. I Nykobing blev borgen staende, men selv om den var forsvundet, ville bysamfundet alligevel have haft kraft til at overleve, fordi den som faergested og pa andre mader havde forudsaetninger for at trives. Forst fra den yngre middelalder findes der dog sa mange kilder, at der kan fortaelles noget om byens liv, dens styre og dens kirker og kloster, men nodtvungent har Georg Norregaard kunnet fortaelle mere om, hvad der foregik pa slottet, skont det ikke har meget med byen at g©re, men kilderne er her rigeligere.

Bogen har som undertitel Dronningernes by, fordi stedet i lange tider horte under enkedronningernes livgeding, og de residerede pa slottet. Til disse hoffer var i vekslende perioder knyttet personligheder, som man ellers ikke ville vente at finde i en provinsby, og bogen fortseller faengslende om disse mennesker og deres betydning. Saerligt har vist Frederik d. 2.s dronning Sophie og hendes travle virksomhed gjort Nykobing til mere end andre kobstaeder, men da slottet 1767 blev solgt og snart efter nedrevet, fik byen de samme levevilkar som andre. Udviklingen i den folgende periode viste imidlertid, at den kunne klare sig selvstaendigt.