Vald. Andersen: Hald Hovedgård 1435-1975. Bugges borg. Slot og len. Kulturcenter. (Poul Kristensens Forlag, Herning, 1977). 313 s.

Fa danske herregarde har vel som Hald en duft af dramatisk-romantisk fortid over sig: Niels Bugge, biskop Jorgen Friis, de Limaerne (Joderne pa Hald), Gregers Daa, Frederik Schinkel, Ove Hoegh-Guldberg og Krabberne - navne af storre og mindre betydning i Danmarkshistorien,men

markshistorien,menalle kendte. ValdemarAndersen har i en arraekke arbejdet med garden, og der er grund til at lykonskeham med, at hans omfattende studier har kunnet udsendes i sa smuk en form, som det her er tilfaeldet.

Det har, trods al umage, ikke vaeret muligt for naervaerende anmelder at finde ud af, hvad titlens arstal 1435 star for i Halds historic Han er standset ved, at der pa titelbladet er tale om en trykfejl for 1345, fra hvilket ar det forste egentlige brev garden vedrorende synes at foreligge: Peder Ludvigsens pantsaettelse af to parter af Hald m.m. Peder Ludvigsen var Son af Ludvig Albertsen (Eberstein), der var den forste sikre ejer. Han dode 1328 og kan saledes ikke, som anfort af Vald. Andersen s. 13, have vaeret medvirkende til at fa Valdemar Atterdag til magten - det var Atterdags senere svoger Valdemar (Eriksen) af Sonderjylland, der en tid under de forvirrede forhold med de holstenske grever var kongevalgt.

Den slags fejl er ind imellem lette at finde, og deter svsert at lade dem ligge, nar de »raber hojt«. De skal, i al fald i dette tilfaelde, ikke forklejne indtrykket af en endog saerdeles gedigen, indholdsrig og lsesevaerdig bog. For spaendende er Hald med og uden drama og romantik. I perioden 1536-1663 var garden centrum for et kongeligt len, der pa sit storste omfattede 31 herreder. Denne periode er i det store og hele forbigaet i litteraturen, et forhold, Vald. Andersen rader bod pa i en meget bred skildring, der ikke mindst fir vaerdi ved at belyse de almindelige ©konomiske omstasndigheder ved driften af et len. Beskrivelsen omfatter ogsa her virkningen af krigene i det 17. arhundrede.

I ejerraekken bemaerker man blandt mange landsdommer Fr. Schinkel fra det 18. arhundrede, der bl.a. har vaeret bekendt som bondeplager i stor stil. Man kan vel ikke sige, at Vald. Andersen rehabiliterer ham; men han giver fornuftige forklaringer pa Schinkels fremfaerd og efterlader indtrykket af en effektiv og dygtig administrator.

Bygningshistorien vies adskillige sider; men den, der gar til bogen for at fa en endelig opklaring pa problemerne omkring de forskellige voldsteder, gar ogsa her forgaeves. Men det bliver de mange detaljer forresten ikke mindre faengslende af. Foruden selve garden redegores der for Soen, mollerne, Baekkelund, den militaere ©velseslejr, lazaretlejren og Folkekuranstalten - og endelig i et slutkapitel for Hald i skonlitteraturen (folkevisen, frydeskriget ved Jodernes »fordrivelse«, rimkroniken, Blicher og Goldschmidt).

Deter en stor bog om sa snaevert et emne; men omfanget er velberettiget, og den laeser, der bare vil blade, har en udmaerket indgang i et person-, sted- og emneregister. For den, der vil vide mere, er der et godt note- og henvisningsapparat.