Vald. Andersen: Bække Sogn II. (Udgivet af Historisk Udvalg for Bække Sogn, 1973). 201 s.

Efter at John Kvists Baekke Sogn fra 1936 i laengere tid havde vaeret udsolgt, blev det i 1969 besluttet, at bogen skulle genudgives - enten omarbejdet og udvidet med en fremstilling af tiden ca. 1936-70 eller i uaendret skikkelse. Resultatet blev det sidste: et fototeknisk optryk - og dertil et selvstasndigt bind for den nyeste tid, som det historiske udvalg overlod til Vald. Andersen at skrive. Vald. Andersen havde i mange ar vaeret laerer i sognet.

I det store og hele fortsaettes de traditionelle sognehistoriske emner kronologisk efter Kvist; men i enkelte af dem: skolen, fattigforsorg m.fl. gribes lidt tilbage bagei tiden - dels for at skabe baggrund, dels for at bringe detaljer, der ikke tidligere har vaeret fremme. Sidste kapitel, »Fra rettens protokoller«, er dog helt »paklistret«. De sma historier horer hjemme i en amtsarbogs »Smastykker«.

Ved anlaegget af Troldhede-Kolding- Vejen jernbanen i 1917 havde Baekke ventet en stationsbykarriere efter den model, der kendes sa mange steder fra. Det fik sognet og byen ikke. Vald. Andersen folger udviklingen gennem arkivet fra Borger - og Handvaerkerforeningen, der var oprettet 1916. Foreningen tegnede i mangt og meget det, der skete, og rub og stub synes at vaere taget med - ogsa »det uendeligt sma« som telefon hele dognet, post to gange daglig (deter sikkert ophort), udflugt for de gamle, juletrae og granguirlander. Og alligevel er det ikke uden kulturhistorisk interesse at kunne tidsfaeste disse ting, som ellers ingen noterer

Omkring en fjerdedel af bogen optages af et ejendomsregister, der her erstatter den saedvanlige gardhistorie. Deter naturligvis alt for meget at bruge pa et stof, der lige sa let kunne udnyttes pa sognearkivet; men nassten alle forfattere pastar - og vist med rette - at deres lokale laesere elsker det og sluger det.

Speciel for Baekkeegnen var den torveindustri, som under 2. verdenskrig fik sa stor betydning. Alene i en enkelt mose var der hele 25 vaerker, hvortil kom adskillige andre i andre moser. Der blev i krigsarene produceret 35.000 tons torv; men de satte sig i det store og hele ingen »gyldne spor« i sognet, skriver Vald. Andersen.

Bogen er velforsynet med gode billeder,den har kildefortegnelse og register,og deter rart at se, at en kommune har haft lyst til at lade sin nyeste historie behandle. I den forbindelse er det vel karakteristisk, at det blev besluttet aret for den store kommunesammenlaegning. I kapitlet om besasttelsen hedder det:

»Ogsa i Baekke var der en mindre gruppe modstandsfolk. Om gruppens indsats underkrigen kan intet her oplyses«. Det lyder lidt mystisk; men der har vaeret nok at skrive om endda.