Grønland - imperialisme med dansk ansigt. (Litteratur og Samfund 19-21, 1977).

Litteratur og Samfund er et tidsskrift for marxistisk bevidsthedssociologi, og naervaerende publikation er en samling opgaver fra et kursus i anti-imperialistisk lyrik, forholdet mellem neokolonialisme og tekstproduktion i Gronland 1960-75. Kurset blev holdt under faget dansk ved Kobenhavns Universitet.

De i alt 6 opgaver spaender over mange felter. Ole Harslof og Michael Kvetny analyserer pa 4 sider Arqaluk Lynges digt: Ode til danaiderne. Lars Jensen bruger 90 sider til at skrive om dansk imperialisme. Michael Krapper ser pa 38 sider naermere pa det gronlandske uddannelsessystem. Hans Kargaard-Jensen skriver om medier, kulturpolitik og anti-imperialistisk lyrik pa 21 sider, Per Vaerum analyserer gronlandsfilm pa 32 sider, og Jens Hofman slutter af med 14 sider om gronlandsk musik som politisk udtryk.

Det lykkes at vise, at der i Arqaluk Lynges og den gronlandske musikgruppe SUME's tekster findes anti-imperialistiske elementer, specifikt rettet mod Danmark, mens forsoget pa at tolke Moses Olsen og Kristian Olsen i samme retning ikke er sa vellykket. Hvad der derudover findes i digtene har ojensynligt ikke interesseret, esseret,isaer er undladelsen af at placere dem i en specifik gronlandsk sammenhaeng iojnefaldende. Kendskabet til det gronlandske samfund synes meget beskedent.

Med hensyntagen til det tidspres, universitetsovelsesopgaver normalt bliver til i, er det naeppe rimeligt at stille samme videnskabelige krav, som udgivelser normalt bliver modt med. Der er gode takter i starten af Krappers opgave om uddannelsessystemet ved en klar sondring mellem kildernes udsagn og egne raessonnementer, og der er set en helt praecis problemstilling i dobbeltsprogproblemet i den gronlandske skole. Derimod er metoden: at lade undersogelser og rapporter, hvis tilvejebringelse Ministeriet for Gronland har vaeret mere eller mindre involveret i, vaere udtryk for ministeriets faktiske politik, meget betaenkelig. Saledes nas der da ogsa kun frem til at vise ministeriets forsigtige afvandringspolitik i 1970'erne, som det kaldes, ved at fejldatere og misinterpretere tilblivelsen af Socialforskningsinstituttets »Sociale problemer i Gronland«, 1975 (jf. samme publikation, s. 60).

Der er ogsa gode takter i Hans Kargaard-Jensensudredning af den grenlandskemediestruktur, hvor han synes at have haft et godt speciale som forlaeg. Ikke alle opgaverne synes relevante for temaet. De gronlandsfilm, der analyseres, er alle dansk produceret og kan derfor kun saettes ind i den danske debat. Ligeledeser hovedparten af Lars Jensens opgaveviet til gennemgangen af de gaengse marxistiske imperialismeteorier, hvis relevansi sammenhasngen selv erkendes tvivlsom, al den stund de diskuterer imperialismensarsager, mens Lars Jensen vil finde dens folger i Gronland. I ovrigt virker teorigennemgangen solid med flittigehenvisninger til litteraturen (det mestei skandinavisk oversasttelse). Gennemgangenaf dansk imperialisme i Gronland er af oversigtsmaessig karakter

(det kaldes »historistisk«); men det ma siges, at de 14 sider om tiden 1721-1950 er kassable. Der er simpelthen benyttet for darlig litteratur, og hvor materialet ikke har vasret tilstraekkelig, har forfatteren eller hans forlaeg selv digtet til. Derimod er det pa de sidste 10 sider lykkedes at give en prascis karakteristik af hovedliniernei den ©konomiske politik efter 1950.