Jørgen Elklit, Johan Peter Noack og Ole Tonsgaard: Nationalt tilhørsforhold i Nordslesvig. Resultater fra en interviewundersøgelse. (Acta Jutlandica XLIX. Samfundsvidenskabelig serie 14, Århus 1978). 275 s.

Denne bog er hovedrapporten fra et forskningsprojekt, der oprindelig hed: den sonderjyske vaelgeradfaerdsundersogelse 1971, en interviewundersogelse af holdninger hos et udsnit af den nordslesvigske befolkning for og efter folketingsvalget 1971, der blev det sidste folketingsvalg, hvor det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, opstillede. Der er tidligere publiceret to undersogelser med beslaegtet emne, nemlig Kaare Svalastoga og Preben Wolf: En by ved Graensen (1963), der bygger pa en undersogelse i Tonder 1958, og Kai Detlev Sievers (hrsg.): Beitrage zur Frage der Ethnischen Identifikation des Bundes deutscher Nordschleswiger (1975), der som grundlag alene har medlemmerne af de tysksindede nordslesvigeres overordnede organisation. Men den her foreliggende undersogelse, der er forestaet af to medarbejdere ved Institut for Statskundskab og en fra Institut for Historie ved Aarhus Universitet, er den mest omfattende og bedst underbyggede i sin art med en omhyggelig og kritisk fremlasggelse af kildegrundlaget og raesonnementerne bag de forskellige konklusioner. En del af konklusionerne i undersogelsen bekraefter hidtil gsengse forestillinger, som det i sig selv er vaerdifuldt at fa konkret underbygget. Hertil kommer, at mange resultater i undersogelsen sikkert ogsa vil interessere og forbavse selv erfarne iagttagere af de nationale forhold.

Ved undersogelsen indsamledes isaer materiale, der kunne give grundlag for en maling af respondenternes nationale tilhorsforhold,og materiale om det nationaletilhorsforholds tilblivelse, forholdet mellem de to nationale grupper, deres sociale sammensaetning og klasseidentifikation,deres forhold til massekommunikationssystemetog endelig relationerne til det politiske system. Forfatterne definerernationalt tilhorsforhold »som et specielt saet af holdninger, som deles af medlemmerne af en national gruppe«, og for at fa defineret respondenternes placeringnationalt forsoges tilhorsforholdet til

mindretallet malt ved opstilling af 8 variablebaseret pa respondenternes faktiske adfaerd pa en raskke omrader: tysk dagligsprog,born i tysk skole, deltagelse i tyske gudstjenester, medlemskab af andre tyske foreninger end Bund deutscher Nordschleswiger, medlemsskab af dette, stemmeafgivning pa Slesvigsk Parti ved kommunalvalget 1970, det samme ved folketingsvalget 1971, og endelig laesning af Der Nordschleswiger. Ved siden af disse objektive kriterier inddrages de adspurgtessubjektive nationale identifikation,dvs. deres egen opfattelse af, hvor staerkt de foler sig engageret nationalt, og det objektive og det subjektive nationalitetsmalviser en hoj grad af overensstemmelse.Kun fa personer i undersogelsen betegnede sig som hverken danske eller tyske. Denne gruppe, der mest i aeldre tid nedsaettende betegnedes som »de blakkede«,viser sig i overraskende ringe grad at vaere et restelement i befolkningen. Den rekrutteres hovedsagelig ved nationalitetsskift,og for de flestes vedkommendeer der tale om et stadium i skiftet fra tysk til dansk. Desuden kan det konstateres,at nationalt blandede hjem er mindre modstandsdygtige over for den danske flertalskultur end rent tyske hjem. Forklaringen pa nationalitetsskift finder forfatterne isaer i aegteskab pa tvaers af det nationale skel, og de vover forsigtigt den konklusion, at de politiske konjunkturer naeppe har resulteret i et betydeligt antal nationalitetsskift. En vis tvivl synes dog at gore sig gaeldende hos forfatterne med hensyn til, om de interviewedes egen forklaringpa nationalitetsskift star helt til troende. Hvis det da er muligt at trasnge dybere ned i dette sporgsmal, vil man sikkert fortsat beskaeftige sig med den hypotese, at den nazificering af mindretallet,der fandt sted fra 1930'erne, og de folger, den fik, har faet mange til at vende mindretallet ryggen, og at overgangen vel har vaeret lettest for dem, der familiemaessigthavde band til anden side, dvs. at begge forklaringsmodeller ma inddrages. I bogens engelske resume hedder det da ogsa klart, at den politiske udvikling har bidraget til at reducere den tyske, nationalestyrke.

Undersogelsen dokumenterer, at mindretalletforst og fremmest identificerer sig med middelklassen, og at arbejderklasseidentifikationenselv i forhold til erhvervsstrukturen er lav. Det forklarer, at det valgtekniske samarbejde med Centrum-demokraternefra 1973 er blevet accepteretuden alt for alvorlig splittelse i folkegruppen. Undersogelsen bekraefter ogsa det almindelige indtryk, at forholdet mellem de to nationale grupper af begge parter opfattes som godt. De tysksindede er dog tilbojelige til at finde de naere daglige, lokale kontakter mere positive end forholdet til de offentlige myndighederog »staten«. Det fremgar ogsa, at kun nogle fa procent fra mindretallet er beskaeftiget i det offentlige, mens det gseldernaesten 30 % af den danske flertalsbefolkning.Her drages den skarpe konklusioni denne bog, der ellers er tilbageholdendemed si uforbeholdne udsagn, at der er tale om »en klar diskrimination « mod mindretallet. At udrede dette forholdog evt. fastsla den aktuelle tilstand lader sig imidlertid nasppe gore uden en naermere undersogelse af konkrete onskerom offentlig ansaettelse og i hvilke stillinger samt behandlingen hos de stillingsbesaettendeorganer af ansogninger osv. Imidlertid er det vel tvivlsomt, om medlemmer af et bevidst nationalt mindretaloverhovedet onsker at deltage i herbergsstatens administration i samme omfang som flertalsbefolkningen, fordi en udvikling i den retning kan fremskyndeden assimileringsproces, der i forvejentaerer pa gruppens enhed. Det kan naeppe vaere noget rent negativt ud fra mindretallets synspunkt, at det har en kerne af selvstaendige erhvervsdrivende, som undersogelsen viser. Mindretallets lave repraesentation blandt de offentligt

ansatte behover med andre ord ikke alene at skyldes dansk diskrimination. Undersegelsengiver ikke svar pa, om der i de senere ar er sket en aendring i dette forhold.

Mange andre traek fra bogen kunne fortjene at blive fremdraget og diskuteret. Men det ma vaere tilstrsekkeligt at fastsla, at undersegelsen i 1971 har resulteret i den vaesentligste bog om de nationale forhold i graenselandet i nutiden. Den vil rumme stor inspiration for forskere i fremtiden, og muligvis ogsa for undersogelser i andre graenseomrader, som forfatterne haber. Pa mange punkter kan den friste til sammenligninger med forholdene i Sydslesvig, og man kan kun beklage, at en lignende undersogelse ikke er foretagef der og vel naeppe heller nogensinde bliver del:.