George Nellemann: Fremmedarbejderbørn. Roepolakkernes efterkommere og deres skæbne i det danske samfund. (Nationalmuseet, 1977), 76 s.

Folk, der er beskaeftiget i undervisningssektoren og i den sociale sektor, fortaeller om stigende problemer i forbindelse med fremmedarbejderne og deres familier. Nogle mener endda, at situationen pa grund af den manglende assimilation vil tage en farlig udvikling.

Ikke mindst pa denne baggrund er denne bog interessant. Den behandler andengeneration efter de roepolakker, der kom til landet i arene fra 1893 til 1929, og i undersogelsen soges det vist, i hvilken grad denne foregaende indvandrerbolge

er blevet assimileret. Nellemanns under- Sogelse viser, at deter gaet ganske godt; f.eks. holder kun 12% af anden generationsindivider med Polen, nar der er fodboldlandskamp mellem Danmark og Polen! Derimod er over halvdelen medlemmeraf den katolske kirke, og naesten en fjerdedel taler og forstar polsk. Det fremhaeves, at da polakkerne mest afviger fra majoritetsbefolkningen ved deres religiosetro, har de undgaet en egentlig minoritetsstatus. Deter nemlig et omrade,der har ringe betydning for majoritetsbefolkningen(jf. at danskere uden skrupler sender deres born til katolske privatskoler). Af Nellemanns undersogelserfremgar det endvidere, at deter forsvindende fa af polakefterkommerne, der som voksne har oplevet diskrimination,kun 3-4%. Han opererer med mange andre polskhedskriterier end de her naevnte, men hovedindtrykket er klart: assimilationen er fremskreden, dog - naturligvis - mindst for born med bade polsk far og polsk mor. Som arsag til denne udvikling ser Nellemann bl.a. det forhold, at der var tale om integrering af et kristent, europzeisk bondefolk i et andetuden bemaerkelsesvaerdige forskelle i udseende og kultur. Sa godt vil det ikke gamed den proces, nutidens muhammedanskeeuro-asiatiske bonder skal igennem,for de er assimileret i dette vestlige industrisamfund.