Diplomatarium Danicum. 1. række, 3. bind. 1. del: Diplomer 1170-1199. 2. del: Epistolæ abbatis Willelmi. Ved C. A. Christensen, Herluf Nielsen og Lauritz Weibull (+). (C. A. Reitzels Boghandel, 1976 og 1977). 613 s.

Det danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave af diplomatariet skrider regelmaessigt frem. Det nu foreliggende bind, der af praktiske grunde er delt i to, men har faelles register, svarer til det foregaende for tiden 1053-1169, og benytteren har stadig grund til at glaede sig over den dygtighed og laerdom, hvorved stoffet er lagt til rette. Adskillige diplomer har kraevet lange og tidrovende undersogelser, for de kunne fremlaegges. Eksempelvis er det nu klarlagt, at det ene af Absalons stadfaestelser af biskops Svends testamente i 0m klosters kronike er uaegte, og at saledes biskop Tyge af Arhus, der i kroniken afmales som munkenes uretfaerdige plageand, i det mindste havde ret i sin pastand om, at klostret havde skrivere, som kunne udfaerdige, hvad det onskede. OgsS i dateringen kan udgiverne mode med forbedringer. Colestinus den 3.s stadfaestelse pa Knud den 6.s gave til Ribe kirke, der i Oluf Nielsens udgave af »Oldemoder« fra 1869 dateres til 1193, far nu det rette arstal 1197.

I abbed Vilhelms breve moder man andre aktstykker end almindeligt. Ved et diplom forstar de fleste et retsstiftende dokument. Vilhelm, den senere helgenkarede augustiner fra Frankrig, dode 1203 (?) og er saerlig kendt som leder af holt. Han har efterladt sig en raskke breve af mere privat karakter, der langt bedre end beskrivelsen af hans liv og mirakler lader laeseren fa et indblik i hans personlighed, og derigennem laerer man ham at kende som en af de fremmede, som var med til at gore Valdemarernes tid til en frodig kulturperiode. I stedet for diplomernes konventionelle form moder man her beskrivelser fra et menneske, der inden for brevstilens mere lose ramme far plads for sine meninger.

Registrene omfatter en person- og en stednavnefortegnelse og er som i de andre bind omhyggelige og oplysende. Det kan kun blive et fromt onske, om der ogsa havde vaeret et sagregister. Vanskelighederne ved at affatte deter iojnefaldende. Deter naesten umuligt at begraense, fordi naesten alt kan tages med, hvis man vil udtomme teksterne, men omvendt kan ogsa meget udelades, hvis man vaelger et mere snaavert synspunkt i udtagningen af stikordene. Diplomatariet omfatter nu sa mange bind, at deter umuligt at laese dem alle igennem, nar man skal undersoge, hvor en sag eller et sagforhold er omtalt. Hverken Kr. Erslevs udgave af de middelalderlige testamenter eller udgaven af gilde- og lavsskraer kan bruges som hjaelpemiddel, da de ganske vist har udforlige registre, men kun omfatter en übetydelighed af, hvad diplomatariet indeholder. I Oluf Nielsens udgave af Codex Esromensis har man samlet personer, steder og sager i et faslles register; men denne udvej bor naeppe efterlignes.