Ole Hertz: Ikerasârssuk. En boplads i Vestgrønland. Nationalmuseet, 1977. 152 s.

Publikationen er led i Nationalmuseets serie om landsbysamfund rundt om i verden. Indtil nu er der udkommet 4 boger om landsbyer i Sydamerika, Asien, Vest Samoa og vort eget Christiania i Kobenhavn. havn.Efter den foreliggende at domme henvender serien sig til et meget bredt publikum. Sproget er ligefremt dagligsprog naesten helt renset for fagudtryk, lige som egentlige analyser er undgaet. Billedstoffet, der udgores af - formentlig forfatterens egne - fortraeffelige fotografier, dominerer fremstillingen. Det svarer meget godt til teksten, der er en omhyggelig registrering af, hvad forfatteren under et ars ophold 1971/72 blandt bopladsens halvthundrede beboere har iagttaget, og hvad de har fortalt ham. Som vel naturligt for en etnograf gores der meget ud af beskrivelsen af fangstteknikken. Selv om forfatterens varme hjerte for sma samfund nok skinner igennem i bogen, sa resumerer han meget nogternt, at » deter en romantisk forestilling at tro, at bygdelivet er uden problemer og tragedier« (s. 152), og forholdet til byerne er »naermest en form for symbiose - ingen af partierne kan i dag undvaere hinanden« (s. 148).

Pa grund af forfatterens egen tilbageholdenhed i kommentarer lykkes det ham at overbevise laeserne om, at her har vi et autentisk udtryk for en bopladsbefolknings egen oplevelse af deres tilvaerelse, sa hele bogen fremstar som en i ord og billeder lettilgaengelig trovasrdig beskrivelse af, ,at sadan var det altsa pa det sted pa det tidspunkt.

Den vil nok gore bedst fyldest i 8.-10. klassernes orienteringsfag og kan vel ogsa med udbytte inddrages pa HF og gymnasieniveauet. Ax.pl Kimr Sarpnxen