Erik Kjersgaard: Mad og øl i Danmarks middelalder. (Nationalmuseet, 1978), 217 s.

Deter for tiden mode at beskaeftige sig med vikingetiden og middelalderen, og denne interesse er blevet skaerpet ved Nationalmuseets udstilling i Brede 1976 om det daglige brod i den sidste periode. Udstillingen har kraevet adskillige forarbejder,og forfatteren, der har ledet opbygningenaf

bygningenafden, har ment, at hans studierikke skulle ga til grunde med lukningen,og har derfor samlet sin viden i denne anselige bog. Udstillingens succes viste, at den daglige kost i de 500 ar mellem vikingetiden og renaissancen var et tiltraekkende emne, og den let tilgaengeligebog vil sikket fa mange laesere. Billedstoffet er fortrinligt, og det meste af det har ikke tidligere vaeret publiceret; men der kan indvendes mod den, at den er for populaer, forstaet saledes at den kun henvender sig til dem, som uden at eje saerlige forudsastninger vil laese noget om et spaendende stof, mens fagmanden lades hjaelpelos, fordi kildehenvisninger savnes, og denne mangel opvejes ikke af to lister ved bogens slutning over de benyttedekilder og litteraturen. De fleste steder kan man se, hvorfra oplysningerne er hentet, men mange gange star man usikker over for kilderne. Ligeledes savneset sagregister til at finde vej gennem det store stof, den flittige forfatter har samlet, sa man bade selv ma opsoge, hvilke kilder der er brugt, og hvor deres meddelelser er anbragt i bogen, hvis man vil bruge den som handbog. Bag denne disposition ligger maske den opfattelse, at der skal vsere forskel mellem det populaereog det videnskabelige, men den er naeppe rigtig og naermest en fordom. Ethverthistorisk arbejde skal skrives i et for alle forstaeligt sprog, og hvis man ikke vil fordybe sig i noterne og det ovrige videnskabeligeapparat, kan man lade dem ligge.

Trods den energi, hvormed Erik Kjersgaard har samlet sine kilder, ma det indrommes, at de forst fra den sidste del af det 15. arhundrede bliver nogenlunde rigelige, og man kan endda sta usikker over for oplysninger fra denne periode. End ikke retternes navne er der enighed om. Saledes mener Erik Kjersgaard, at gropenbrad (eller groffenbrad) hentyder til oksekodets tilberedning i kogegruber, mens det vist kun betyder grydesteg i modsaetning til steg stegt pa spid eller pa rist.

Bogen er den fprste samlede behandling
af et forsomt emne og vil derfor
laenge bevare sin vaerdi.