Henning Hall: Skår af Randlev-Bjerager sognes historie. (Udgivet af fortælleren på eget forlag, 1971). 436 s.

»Fortaelleren« kalder pastor Henning Hall sig bade pa forflappen til sin bogs omslagspapir og i forlagsangivelsen (Hall var ved udgivelsen praest i Randlev, nu i Randers). Betegnelsen virker umiddelbart lidt krukket; men efter en gennemlaesning af bogen ma det indrommes, at den samaend ikke er sa fejl endda. Deter virkelig historiefortaelling og oven i k©bet god historiefortaelling, forfatteren praesenterer sine laesere. Stilen er mundret og livlig, ja undertiden i visse afsnit sa spraelsk, at den truer med at tage magten fra pennefereren. Deter ogsa nok den intense optagethed af emnet, som stilen afspejler, der er skyld i, at der er smuttet en del smafejl med, der for en faghistoriker virker irriterende, og som kunne have vaeret klaret med et opslag - enten for den generelle kontrols skyld, eller fordi man altid bor vaere skeptisk over for sin hukommelse, nar det gaelder ting, man vil bruge i en anden sammenhaeng end den, hvori man har laert dem.

Men lad det nu va;re; en opremsning
tjener intet formal, og fejlene kan i al fald

ikke tage noget fra den glaede, som bogen utvivlsomt ma have vakt i de to Hadsherred-sogne,for selv om indholdet i og for sig er traditionelt nok - med oldtid, kirker,skoler, administration, garde, fattigvaesen,landbrug osv., sa er alt dette alligevelanskuet pa en made, sa livet og dagligdagen bag det hele kommer med, og ikke nok med det - deter ogsa bestandigsat ind i en rigshistorisk sammenhaeng.Til rigshistorien horer vel ogsa Niels Blicher, landokonomen, og digter- Sonnen St. St. Blicher, der - naturligt for en Randlevhistorie - vies et saerligt kapitel.Deter ogsa prisvaerdigt, at fortaellerenhar haft mod til at ga helt op til kommunesammenlaegningen i 1970, da de to sogne kom under Odder storkommune.Hensynet til de nulevende har nok gjort behandlingen af de 25 ar efter 2. verdenskrig lidt skitsemaessig; men det store tidehverv afmales alligevel i ind imellem helt poetiske billeder.

Bogens tekst er fortraeffeligt suppleret med masser af illustrationer, gamle og nye - de sidste i de fleste tilfaelde optaget til den - og med fyldige billedtekster. I enkelte tilfaelde har forfatteren fundet det nodvendigt at illustrere noget, som han ikke har kunnet finde lokal daekning for, og han er da gaet uden for sine sogne - uden at det pa nogen made virker forstyrrende. Et veloplysende personregister, en kildefortegnelse og herreds- og sognekort afrunder bogen, der ogsa i typografisk henseende praesenterer sig smukt. I kildefortegnelsen mangier desvaerre trykkear for de fleste boger; deter generende, hvis interesserede vil rekvirere dem fra et af de videnskabelige biblioteker.