Antikvariske studier. Tilegnet Knud Thorvildsen. (Nationalmuseet, 1977). 272 s.

Festskriftet indeholder 24 artikler, der alle har storre eller mindre beroring med fortidsmindeforvaltningen. Fredningen af fortidens jordfaste minder gar tilbage til 1807, da kommissionen for oldsager blev oprettet, og arbejdet er stadig foregaet i sammenhaeng med Nationalmuseets virksomhed. Det har saerlig vseret de forhistoriske minder, som har kraevet opmaerksomhed, og de mange fredede hoje rundt om i landet fortaeller om, hvad der er naet, men ogsa fra historisk tid er der reddet meget. Her skal de artikler omtales, som behandler historiske emner.

Den danske produktion af salt af havvand er omtalt fra den aeldre middelalder. Den har bl.a. fundet sted pa Laeso, hvis fyrreskove leverede braendsel til kedlerne, hvori saltlagen blev inddampet. Produktionen standsede, da der ikke var mere skov tilbage, og blev kun fortsat af enkelte. Pa Ronnerne, de flade straskninger syd for oen, er der fundet rester af et anlaeg til udvinding af saltet, og deter nu fredet. Svend E. Albrethsen har beskrevet fundet.

En anden opdagelse fortasller Niels Stenum om. Ved en undersogelse af cistercienserkirken i Logumkloster viste det sig, at det sydlige sideskib ikke som saedvanligt hvilede pa et fundament af sten, men stod pa torv. Tilsvarende er ikke fundet andre steder. Hans Stiesdal beskriver en middelalderlig kirkegard med resterne af et kapel i Stenlose pa Sjaelland. Kirkegarden synes at ga tilbage til Svend Estridsens tid. En kalkovn ved Hammershus er undersogt af H. Kapel, og Henrik Vonsild beretter om fund af hestekranier under Damaskegard. De kendes ogsa fra andre steder, men hensigten og baggrunden for denne skik er uklar, og en diskussion for nogle ar siden om det endte resultatlos. K.-E. Hogsbro orienterer om vildtbanepaelene, der nu er de sidste minder om de jagtglade kongers forlystelser, og under overskriften ruinproblemer diskuterer Johs. Hertz de mange sporgsmal, bevaringen af resterne af borge og slotte rejser. Deter et meget aktuelt indlaeg.

Det kan ikke undgas, at helhedsindtrykket bliver flimrende, nar sa mange vidt forskellige emner skal fremlaegges, og mange vil maske pasta, at det meste kun horer under det kuriose, men et festskrift giver anledning til at fremdrage artikler, der kaster nyt lys over emner, som ellers ikke ville komme frem. Den enkelte artikel har vserdi i sig selv og vil senere indga i en storre sammenhaeng, og det understreger, at historikeren ikke ma overse arkaeologien, der kan give vigtige bidrag og korrektioner til de skriftlige kilder.