Ellen Andersen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. (Nationalmuseet, 1977). 315 s.

Bogen er den forste i en serie, som Nationalmuseet patasnker at udgive om danske dragter. Nar man tager den i handen og gennemblader den, glasdes man over, hvor smuk den er med sine 115 illustrationer, hvoraf 14 er helsider i farver. Yderligere er 25 billeder af dragter eller dragtdele, som er bevaret til nutiden, ledsaget af opmalinger udlagt som snitmenstre i mal 1:10. De 21 af disse opmalinger er med stor dygtighed udfort af Marianne Rasmussen. Fire er kongedragter fra Rosenborg, og opmalingerne herfra hidrorer fra Sigrid Flamand Christensens bog fra 1940: Kongedragterne fra 17.-18. Aarhundrede.

De hundrede ar er opdelt i tre tidsafsnit, inden for hvilke kvinders og maends dragtdele er gennemgaet. Endvidere er barnedragter, specielle dragter til konfirmation, bryllup, sorg, jagt etc. omtalt, ligesom forskelligt personligt tilbehor er berort. Der er tillige sagregister og ordforklaringer, dog kun pa det, der vedrarer paklaedningen, ikke stofnavne. Noter findes efter hvert afsnit og en samlet bibliografi til slut. 9 sider engelsk resume.

Efter konstateringen af denne udmaerkedeinddeling gar man til indholdet og ma komplimentere Ellen Andersen, fordi hun er sa belaest og har stor viden ogsa om udenlandsk litteratur. Bogen bygger pa denne viden og gor den til en bade instruktiv og fornojelig laesning - ogsa for dem, der ellers ikke er specielt dragtinteresserede.De, der er det, nikker genkendende til mange af citaterne, som bade Ellen Andersen og andre dragtforskerehar brugt for. Her ma tilfojes, at ogsa meget mere ukendt stof er fremdragetfra litteraere kilder. Tillige er skiftemateriale benyttet fra Vemmetofte Klosters gods, Tryggevaslde amt, hofretteni

retteniKobenhavn samt inventarium over kronprinsesse Sophie Magdalenas garderobe fra 1766. For de mange, som ikke har let adgang til hverken litteratureneller arkivmaterialet, ville en samlet afskrift af citaterne have vaeret en fordel fremover. De kunne have vaeret samlet i petit i et afsnit for sig.

Der kan ikke herske tvivl om, at Ellen Andersen har sogt pa bedste made at lose den opgave, som Nationalmuseet har stillet - at behandle moden i 1700-arene. Udgangspunktet har vaeret dragtopmalingerne, som i en arraekke inden for forskningen har vasret dyrket.

Sporgsmalet er, hvad sigtet med disse snitmonstre er? Maske taenker man sig, at dragterne i tidens lob vil ga til ved almindeligt forfald eller katastrofer. I sa fald er der en mulighed for at bevare kendskabet til dem gennem boger, der spredes og forhabentlig ikke alle forsvinder. Denne sikkerhedsforanstaltning kunne vel klares ved, at reproduktioner af tegningerne blev deponeret eller tilbudt f.eks. en raekke museer og biblioteker. I en bog som den foreliggende siger snitmonstre ikke laeserne sa forfaerdelig meget, og de tager unodig megen plads op for andet, som man hellere ville vide.

For at holde fast ved de eksisterende, daterede dragter, som er opmalt, men ogsa gengivet i sort/hvide billeder, sa ville man have onsket, at det var dem, der var i farver i stedet for malerierne i teksten. Endelig er selve stofferne i de dragtdele, der bade findes pa Nationalmuseet og i landets ovrige museer i al almindelighed stedmoderligt behandlet. I 1934 skrev Petra J. Holm i »Den gamle By«s arbog om: 18. Aarhundredes Kjolestoffer, og siden er emnet pa dansk kun undtagelsesvis behandlet i andre sammenhaenge. Her havde vaeret mulighed for, om ikke andet i detaljebilleder, at vise stofferne i farver, sa kunne helhedsbillederne for den sags skyld godt vaere forblevet sort/hvide. Det har ikke vasret hensigten ved bogens disposition at begive sig ud pa de ret sa übetradte stier, som stofferne og deres tilvirkningssteder er, men det ville have vaeret en landvinding.

En anden ting, som pa grund af mangier i materialet naesten heller ikke er med, er rangklasserne uden for adelen. Deter et morkt kapitel, at der vides sa lidt om de lavere befolkningslags paklaedning i byerne, men problemet bliver ikke lost, hvis man ikke gor noget ved det. Der kunne nok samles lidt mere op, hvis man bevaegede sig laengere ud - ogsa rent topografisk. De omsyede silkekjoler og andre fragmentariske dragtdele, som er spredt rundt om pa andre museer, kunne formentlig ved en nojere vurdering og efterforskning fa det til at lysne lidt.

Som Ellen Andersens bog nu foreligger, kan man glaede sig over dens smukke udstyr og letlasselige tekst, som i udvalg opsat ved dragtmontrerne i Nationalmuseet ville vaere en god stotte for de besogende. En dybtgaende undersogelse af 1700arenes stoffer, og hvad de hjemlige manufakturer har fremstillet af dem samt arbejdsprocesser, afsastningsforhold, priser m.m. venter pa at blive naermere behandlet. Det samme gor som tidligere naevnt de andre befolkningslags toj. Folks sociale og okonomiske baggrund er ogsa et vigtigt led. Det ville vaere lykkeligt, om de naevnte opgaver matte blive taget op under styring af Institut for europaeisk Folkelivsforskning. Med etnologernes uddannelse i metodisk »plojning« af uopdyrket land, betragtet fra utraditionelle synsvinkler, skulle der vaere rige muligheder for at komme videre. At tojet og tekstilerne i ovrigt kommer til at ses i storre sammenhaenge vil kun vaere en fordel.