Dansk Arbejderbevægelse. SFAH's publikationsserie nr. 5, 1976. 96 s.

Selskabet til Forskning i Arbejderbevaegelsens Historie har faet den glimrende ide at udgive seks radioforedrag om den danske arbejderbevaegelse siden 1871 holdt i efteraret 1976 af laerere og studerende ved Arhus Universitet (Jens Engberg, Einer Friis Pedersen, Asger Jepsen, Jens Christensen og Steen Busck). Foredragene er disponeret kronologisk og bevaeger sig over afsnit om Louis Pios danske afdeling af Internationale, overgangen fra revolutionaer indstilling til reformisme, kampen om organisationsretten og Septemberforliget, fagoppositionen, 30'ernes krisear, besaettelsestiden, koldkrigsperioden og hojkonjunkturen frem til ca. 1970. Man fornaermer formodentlig ikke forfatterne ved at papege, at den etablerede fagbevaegelse endsige de etablerede arbejderpartier, det vaere sig Socialdemdkratiet, DKP, SF eller VS, ikke star deres hjerter naer. Interessen samler sig derfor mere om »den aegte vare« i form af f.eks. syndikalisterne. Bogens sidste 14 sider er ikke de mindst interessante. Jens Otto Krag, Ib Nerlund og Gert Petersen fik som afslutning slutningpa foredragene anledning til at fremkomme med deres (kritiske) raening. Manglen pa kaerlighed er gensidig. Man ma habe, at forfatterne ikke lader det blive ved denne noget sporadiske gennemgang af arbejderbevaegelsens historie, men vil give sig tid til mere gennemarbejdede fremstillinger, hvorved en vis udlugning i det bed af vildtvoksende pastande, der trods alle gode intentioner skaemmer bogen, skulle blive mulig.