N. C. Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. Jellingdynastiets oprindelse. (Poul Kristensens forlag, Herning 1977). 185 s.

Forfatteren til denne undersogelse er advokat og har i mange ar praktiseret i Holstebro. I sin fritid har han syslet med studier over Jellingdynastiets oprindelse, og han har nu i sit otium faet tid til at samle sine iagttagelser til den foreliggende bog. Ikke sa fa amaterer dyrker historiske studier, og ofte forelasgger de deres resultater med en bemaerkning om, at de jo ikke er historikere og derfor ikke onsker at males med fagets strengeste alen. Ikke saledes med Skouvig. Han erkender, at enhver, der skriver historie, er historiker, og han har gjort et stort arbejde for at saette sig ind i fagets metode og arbejdsmade. Resultatet er pa mange mader beundringsvaerdigt; bogen rummer mange skarpsindige kildeanalyser og slaende iagttagelser, den inddrager stort set alt relevant materiale og bygger pa et rimeligt litteraturudvalg. Den moderne litteratur er dog i nogle tilfaelde forbiset til fordel for vel bedagede autoriteter, og forfatterens beherskelse af nyere numismatisk forskning yder ham ikke daskning for hans udnyttelse af monterne som kildemateriale.

N. C. Skouvigs aerinde er at finde ud af Knud den Forstes identitet og hjemsted, og i al korthed er hans svar, at han var en jysk konge, hvis magtgrundlag la ikke i Jelling, men pa Viborg-Holstebrokanten. Den hos Adam af Bremen naevnte »Hardegon, son af Sven, som kom fra Nortmannia« er en anden person, hvis rolle reduceres sa stasrkt, at han naesten helt er bortforklaret.

En grundig stillingtagen til Skouvigs tese ville fore meget vidt. Anmelderen er ikke overbevist om dens holdbarhed, og det haenger sammen med, at forfatterens arbejdsmade og argumentationsform, trods hans prisvaerdige bestraebelser pa at

arbejde som historiker, dog er advokatens.Han har valgt sig en tese, og derpa har han af sagens akter uddraget alle de momenter, der kan haevdes at stotte hans pastand; tvivlstilfaelde diskuteresloyalt, men tvivlen tages i alle tilfaeldetil indtaegt for forfatterens »klient«. Herved etableres i flere tilfaelde kaeder af bade lose og meget dristige hypoteser, og de forbehold, forfatteren selv undervejs tager, har ikke rigtig nogen beroligende effekt pa lasseren, nar sadanne hypoteser straks efter gores til genstand for nye konstruktioner. Denne fremgangsmade kan fungere i en retssal, hvor en modpart straks vil fremdrage alle de momenter, der taler imod den fremforte pastand og understrege al den tvivl, der knytter sig til de enkelte indicier, hvorpa den endelige afgorelse traeffes af trediemand, nemlig dommeren. En historiker ma i sig forene alle disse tre personer - og hvilken historikerved ikke, hvor svaert det kan vaere at odelaegge sine egne skonne teser?

Bogen har et kortfattet resume pa engelsk, en bibliografi og et navneregister, og den er en af de smukkest trykte historiske monografier, man laenge har set.