E. Ladewig Petersen: Christian IV.s pengeudlån til danske adelige. Kongelig foretagervirksomhed og adelig gældsstiftelse 1596-1625. (Københavns Universitet. Institut for Økonomisk Historie, 1974). 178 s.

For en forstaelse af det danske kongedommes og adelens okonomi i begyndelsen af 1600-arene spiller Christian 4.s finanser og finanstransaktioner en va?sentlig rolle. Deter derfor vasrdifuldt, at Erling Ladewig Petersen har taget disse for hold op til en nojere under Sogelse i sin bog om Christian 4.s okonomiske aktiviteter og hans pengeudlan til adelen i arene mellem 1596 og 1625. Bogen er vel i sit hovedsigte en undersogelse af vekselvirkningen mellem kongens finansielle dispositioner og adelens kapitalbehov, saledes som det fremhasves i indledningen; men en raskke andre vassentlige forhold belyses dermed.

Bogens undersogelsesomrade er de gyldne ar i Christian 4.s regeringstid, for kongens vedkommende afbrudt med deltagelsen i krigen mod den tyske kejser 1625-29, for adelen og det evrige samfunds vedkommende afbrudt allerede med alvorlige landbrugskriser i arene 1618-23, idet Ladewig Petersen ikke mener, at man bor se den danske adelige gaeldsstiftelse i arhundredets forste artier nodvendigvis som udtryk for okonomisk darlige tider, men som falge af de okonomiske krav, der stilledes af en vis driftsomlaegning i retning af en foroget animalsk produktion, nodvendiggjort af eftersporgselsforholdene i Nordvesteuropa.

Fremstillingen tager sit udgangspunkt i en gennemgang af og vurdering af Christian 4.s og rigets finanser. Kildegrundlaget er her nogle overslag, der for arene 1600-01, 1602, 1608 og 1630 udarbejdedes i Rentekammeret, kongens kalenderoptegnelser for arene 1607, 1608 og 1618, de kongelige omslagsregnskaber, der daekker det meste af perioden, og en raekke gasldsregistre fra 1605, 1625-39 og 1641. Materialet, der pa flere mader yderligere udnyttes i de folgende afsnit, er meget vanskeligt at gennemskue og anvende pa grund af dets meget fragmentariske karakter og pa grund af datidens administrative praksis, den uklare kompetencefordeling mellem rentekammeret, kongens kammer og omslagsforvaltningen og de flydende graenser mellem rigets finanser og kongens eget kammer. Det lykkes dog for Ladewig Petersen at na frem til en raekke holdepunkter.

Pa baggrund af gennemgangen af rigetsog kongens finanser behandles i de folgende afsnit kongens udlans- og pengepolitik, og forholdene omkring profithensyn,lanevilkar og gaeldsstiftelsens funktioner analyseres. Hermed sasttes pa flere punkter adelens okonomi og godsdrifti nyt perspektiv, og der gores

opmaerksom pa en raekke faktorer af betydning for en dybere forstaelse ikke blot af kongens finans- og erhvervspolitik,men ogsa hans udenrigspolitik, afspejleti forholdet til Sverige og Nordtyskland.

Som forklaring pa den adelige gaeldsstiftelse i begyndelsen af 1600-arene fremhaever Ladewig Petersen flere gange kapitalbehovet i forbindelse med en vis omlaegning af godsdriften fra korn- til oksneproduktion, idet han understreger, at den aeldre forsknings fremhaevelse af gaeldsstiftelsen som udtryk for et overdrevet forbrug dermed mister noget af sin berettigelse. Forst en raekke naermere undersogelser af adelens godsdrift og okonomiske forhold vil dog med nogen sikkerhed kunne afdaekke og afveje arsagerne til gasldsstiftelsen. Det bor her understreges, at materiale fra 1620'erne, 1630'erne og 1640'erne klart viser en manglende balance mellem en raekke isaer mindre adelige godsejeres indtaegter og deres forbrug, at den beromte regnskabsbog, der kendes fra Sofie Brahes og Holger Rosenkrantz' husholdning og godsdrift viser det samme ogsa for en storgodsejer, der mistede sine indtaegter som kongelige lensmaend, og at man i samme retning ma tyde tidens talrige forordninger imod luksus, vel vendt mod overdadighed isaer hos borgerskabet, men med flere formuleringer, der afslorer, at sigtet har vseret at hindre odelaeggende konkurrence fra velstaende borgere over for okonomisk traengte adelige. At de storre godsejere har kunnet udnytte de okonomiske forhold og samle gods ved jordspekulation og lanetransaktioner pa bekostning af mindre heldigt stillede standsfaeller," forklares da af, at deres godsindtasgter - der endda ofte suppleredes med betydelige indtaegter som kongelige lensmaend - oversteg de krav, deres livsforelse stillede. Selv om den efterhanden helt lukkede adelsgruppe var blevet stadig fornemmere, har de storre godsejere kunnet tale at »leve efter deres stand«.

Til en videre belysning af disse forhold rummer Ladewig Petersens bog yderligere bidrag i form af tabellarisk gengivelse af en del af materialet i Christian 4.s gaeldsregister 1605, i kongelige Kieler-omslagsregnskaber og andet regnskabsmateriale.