Per Boje: Danske provinskøbmænds vareomsætning og kapitalforhold 1815 -1847. (Erhvervsarkivet, Universitetsforlaget i Århus, 1977). 435 s.

Hovedindtrykket af denne bog er, at det er et grundigt og metodisk dygtigt arbejde, der nar sit mal; men ogsa et vaerk, som viger uden om bade fristende, dristige konklusioner og spasndende sideblik til andre eller tilsvarende faenomener*. Dens emne er centralt: den danske provinskobmands hele situation i perioden 1815-47. er videnskabshistorisk centralt, fordi deter et problem, som har vaeret droftet lige fra samtiden til i dag, men naesten altid med samme slutresultat. Nu proves det, der gennemgaende har vaeret resultatet - det viser sig i Dvrigt, fordi vi her folger en ganske vist ikke stor samfundsgruppe, men til gengaeld en gruppe, hvis indsats var af afgorende betydning for den gennemgribende aendring af dansk okonomi, som saetter ind i denne periode: overgangen til pengeokonomi.

Strengt taget opdager man imidlertid ikke, at dette er bogens emne, for man kommer ret langt ind i den. Endnu, nar vi er naet frem til side 61, kender vi ikke rigtigt bogens problem stilling eller problem stillinger. Den opmajrksomme laeser, der ved lidt om sagen, vil nok have anet, hvor det baerer hen; men det siges ikke eksplicit.

Bogen er delt op pa den made, at forst kommer der tre introducerende afsnit: Indledning, tidligere litteratur, og utrykte kilder. Derefter folger de tre centrale kapitler: Vareomsaetning (102 s.), kapitalforhold (62 s.) og provinskobmaendenes sociale status (24 s.). Efter dette sluttes den egentlige fremstilling med et kapitel om centraladministrationens holdning til handhaevelse af kobstadprivilegierne (29 s.)- Der er imidlertid mere, nemlig foruden en konklusion et yderst omfattende bilagsmateriale pa omkring 70 sider. Dertil kommer endelig kildefortegnelser og noter.

Indledningen karakteriserer kort periodens okonomi. Den opstiller derefter den klassificering, der vil blive brugt i bogen: For det fiarste detailhandlere, som fik muligheder gennem et oget vareudbud af industri- og kolonialvarer fra de store handelscentre. Eftersporgslen ogedes tilsvarende i takt med befolkningstilvaeksten i provinsbyerne. For det andet en gruppe af mellemstore kebmcend (bondehandlende), som kan siges at repraesentere den traditionelle handelsstruktur. De havde ogsa detailhandel med kobstadsindbyggerne; men en stor del af deres omsastning bestod i forbindelsen med omegnens landboere og forsyning af handvaerkere med ravarer. Og for det tredje en gruppe af storkebmcend, som nok varetog de samme funktioner som de to forste grupper; men for hvem storstedelen af omsastningen bestod i systematiske produktopkob til eksport delvis gennem kobmaendene med den traditionelle bondehandel og i engrossalg af importvarer til de ovrige kobmaend.

Det hedder her, at den friere handelsomsastningmedforte en differentiering mellem provinskobmaendene (s. 11). Det siges imidlertid straks efter, at det var et nyt vareudbud, der skabte detailhandlerne;den anden gruppe - bondehandlende kobmaend - har jo vaeret der hele tiden. Nar det endelig gaelder storkobmaendene,sa

---

* Anmeldelsen gengiver i uddrag og noget aendret form indleegget som 1. officielle opponent ved disputalshandlingen pa Odense Universitet 7. juli 1977.

ne,saskulle det altsa naermest vaere dem,
der var skabt af den friere omsaetning.

Indledningen naevner videre kort, hvilke omrader undersogelsen isaer koncentrerer sig om. Her gores der opmasrksom pa, at det har vaeret et af undersegelsens udgangspunkter, at der var store geografiske forskelle. Dette er et sare prisveerdigt synspunkt; det kan ikke ofte nok understreges, at det gamle danske samfund i en lang raskke henseender ikke var nogen enhed. Lidt sammenligning med teorierne om regionsdannelse kunne nok have givet lidt mere perspektiv, ogsa frem mod nutiden. »Kraefternes spil pa markedet tenderer normalt mod at forege snarere end at formindske ulighederne mellem regioner« (Myrdal).

Efter indledningen falger en gennemgang af tidligere litteratur om provinskobmasndene. Den giver en fyldig analyse af samtidens litteratur, der beskaeftigede sig flittigt med emnet. Vigtig er navnlig den klare papegning af, at de mange, der kritiserede provinskobmanden for hans lave stade, var tilhaengere af den liberalisme, der sa en frigorelse af handelen som en vej til handelens vaekst og fremme. Lige sa vaesentligt er det, at bogen her understreger, at senere forskning har vaeret staerkt bundet til kobenhavnske interesser og derfor vaeret utilbojelig til at se de gavnlige virkninger af provinsens forbindelse med Hamborg.

Det havde vaeret enskeligt, om disse to introducerende afsnit - indledning og litteraturoversigt - et eller andet sted samlet havde opstillet, hvad der er bogens hensigt. Der kraeves for megen indforstaethed. Et udblik til den norske debat om de tilsvarende problemer havde vaeret rimelig (Tveite, Sverre Steen, Mykland,

Som nasvnt er der endnu et introducerende afsnit »Utrykte kilder«. Her gennemgas forskellige typer af arkiver og arkivalier: kobmandsarkiver, borgerskabsprotokoller, skiftesager, skede- og panteprotokoller, lerog handelsstatistisk materiale. Deter ikke alene beskrivelser af disse arkivalier, men ogsa analyser med henblik pa deres anvendelsesmuligheder. I det hele er der her tale om et kapitel af hoj karat. Deter udtryk for fortrolighed med materialet og kritisk talent. For bade okonomihistorikere og de mange lokalhistorikere vil det fremtidigt vaere en uvurderlig introduktion, som vi hidtil har savnet.

I dette afsnit kunne det nok have vaeret rart med en karakteristik af skibsfartsstatistikken, der anvendes flere steder (s. 79, 106 og bilag 3, 14). Mere anledning til undren giver det dog, at Kommercekollegiets lister over danske skibe ikke er omtalt og anvendt. Det samme gaelder de lister, der fra danske konsulater er indsendt om anlobende danske skibe, og disses farter turde vel vsere et vaesentligt bidrag til karakteristik af dem og deres virksomhed - derom dog mere senere.

Straks efter de indledende kapitler falger vaerkets centrale afsnit. Deter kapitel 3, vareomsaetning. Der indledes med en udforlig analyse af kebmaendenes rolle i udenrigshandelen. Her kommer betydningen af svingende konjunkturforhold bade regionalt i Danmark og international klart frem i beskrivelsen, saledes at deter muligt at fa et langt mere nuanceret billede frem end det, der kendes fra tidligere fremstillinger. Centralt star ogsa behandlingen af handels- og betalingssaedvanerne. Endelig gores der i kapitlet rede for omsaetningen med mindre landbrugere og andre borgere end kobmaend. Her kan det anvendte kildemateriale kun i mindre omfang belyse forholdene, idet kontantomsaetning og varebytte normalt ikke findes omtalt i handelsbogerne. Deter derfor et omrade, hvor afhandlingen kun i begraenset omfang k aster nyt lys over forholdene.

Til gengaeld far vi en fyldig og god beskedom,
hvordan kobmaendene organiseredederes

seredederesudenrigshandel. Ikke mindst er kommissionshandelen behandlet fyldigtog fremla?gger meget nyt om, hvordanden fungerede. Det nye ligger navnligi, at vi her horer om danske provinskobmaendsudnyttelse af kommissionssystemet,for i sig selv er der ikke meget nyt i systemet sammenlignet med aeldre tid. Af litteraturlisten fremgar, at forfatterenhar benyttet Erik Arups disputats fra 1907 netop om kommissionshandelen.Vi har her et af eksemplerne pa, at det ville have givet oget perspektiv over fremstillingen, hvis der var sket en relateringtil den foregaende periode og det generelle i samtiden. Sagt meget groft, sa er det lige ved, at den übefaestede laeser kan fa det indtryk, at kommissionshandelener opfundet af Niels Nielsen Faerch i Nibe.

Vaesentligt i dette kapitel er ogsa, at vi her for farste gang far klare tal for vareindkobenes fordeling pa Kobenhavn og Hamborg. Side 112 og fialgende dokumenterer, hvorledes de storre ostjyske kobstaeder kobte mere i Kobenhavn end i Hamborg. Hamborg-Altonas fremtrasdende position var kun markant i Vestjylland, selv om Fyn dog ogsa kobte flittigt i Lu'beck, hvilket nok var omtrent det samme som Hamborg.

Vigtige emner i dette kapitel er tillige pavisningen af, hvordan de store kobmaend var grossister for de mindre, og at landmaendene gennemgaende ikke var »i lommen« pa kobmasndene. Ogsa her savnes dog noget historisk perspektiv. Endelig far vi her for forste gang en belysning af prangerens funktion som kobmandens forla?ngede arm ude pa landet.

Det folgende kapitel - nr. 4 - har overskriften »Kapitalforhold«. Under denne overskrift kommer imidlertid ogsa en sa spaendende ting som et langt afsnit om svingningerne i nyetableringer. Det kan vaere lidt svaert at se den direkte forbindelse til kapitalforhold. Her er ogsa gjort forsog pa at opstille tal for arlige fortjenester, og pa grundlag af et stort antal boopgorelser vises, pa hvilke poster kobmaendenes aktiver fordelte sig.

Alt dette er nyt. Det samme gadder det emne, der er taget op i kapitlets indledning: Fallitternes sammenhaeng med konjunkturerne.

I afsnittet om kobmaendenes sociale status er de sogt indplaceret i det almindelige samfundssystem. Selv om kapitlet er pafaldende teoritas i betragtning af den omfattende debat, der i de senere ar har lobet om emnet social stratification, siges der dog ogsa her vigtige ting om de sociale lag inden for kobmandsstanden, om social homogenitet blandt storkobmaendene og om deres fremtraedende rolle i byernes styre.

Bogens 6. kapitel er uden tvivl det svageste. Det hedder »Centraladministrationens holdning til handhsevelse af kobstadprivilegierne«. Det indeholder i og for sig udmaerkede oplysninger om synet pa de forskellige former for prangeri, og laeseren far derigennem en del enkeltheder, som er nyttige til forstaelse af forhold, der er omtalt i det foregaende. Va?sentligere er en analyse af bevillingerne til handel uden for kobstaederne, der viser - hvad man ogsa kunne vente - at afgorende var, om det var et omrade, der ikke naturligt kunne forsynes fra en kobstad. I dette kan man imidlertid vel naeppe se nogen sserlig politik over for kobstadprivilegierne.

Hermed er teksten faerdig; men der er meget endnu i bogen, nemlig hele det store bilagsmateriale. I sig selv gor dette bogen til en handbog eller et opslagsvaerk, som vil give den en flittig og intens udnyttelsesfrekvens ud i fremtiden.

Bilagsmaterialet er imidlertid ogsa et udtryk for den kvantitative soliditet, der ligger til grund for teksten. Som det flere gange er sagt, har dette givet fremstillingenen betydelig nyhedsvasrdi, og da det samtidig er centrale emner, er det naturligt,at bedommelsesudvalget fandt bogenvaerdig

genvaerdigtil doktorgraden. Dette betyderdog
ikke, at alt er, sotn det burde
vaere. Derom vil vi nu hore.

Ferst det der tidligere i karakterbogen hed orden med skriftlige arbejder. Det kan synes at vaere petitesser; men deter nu ikke helt tilfaeldet, ogsa fordi bogen, som jeg allerede har sagt og senere kommer ind pa, i realiteten ogsa er en handbog.

Der er en indholdsfortegnelse. I betragtning af at der ikke er noget sagregister, burde indholdsfortegnelsen have vaeret langt mere specificeret.

Det havde ogsa vaeret en rimelig handsraekning til brugerne, om indholdsfortegnelsen havde medtaget de meget vaerdifulde bilag, saledes at man eksempelvis kunne se bade, at der er udforselstabeller for uld, smer og huder, og hvor de er.

Nar vi sa hopper om bagi, sa er der et personregister. Som sagt, sa mangier der et sagregister. Det havde imidlertid vaeret nyttigt, om man ogsa kunne have slaet op pa stikord som f.eks. uld, sild, braendevinsbraenderier. Et stedregister er der sikkert ogsa en hel del, der vil savne; deter jo betydningsfulde og nye ting, der siges om flere byer. Hvad selve personregisteret angar, ja da ville det indimellem have pyntet med lidt flere og mere praecise oplysninger.

Lad os tage lidt mere i rubrikken »orden«. I tabelhovederne s. 96 og 97 mangier arstal (de kan godt nok findes omme i bilagene); flere steder ville det ogsa have va;ret bekvemt med indbyrdes henvisninger. Bortset fra det her fremdragne er udenvaerkerne dog gode.

Om det ellers solide og omfattende kildegrundlag er der ogsa nogle enkelte bemaerkninger at gore. Forst noget, som egentlig har undret mig: der gores forbloffende lidt ud af provinskobmaendenes rederivirksomhed. Side 60 naevnes omhyggeligt flere kildegrupper, som ikke er udnyttet, men blandt disse mangier - som allerede naevnt - Kommercekollegiets skibslister, der tilmed for et enkelt ar - 1843 - er trykt i C. H. Mossin: Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark og hertugdommerne Slesvig og Holsteen hjemmehorende fartoier.

En benyttelse af disse tabeller ville nok ogsa have asndret nogle af bogens udsagn. I billedteksten s. 132 hedder det, at det kun var enkelte kobmaend, som selv ejede skibe, men s. 218 siges det dog, at der var skibe blandt aktiverne i 30 pet. af boer med over 30.000 rbd. i status og 11 pet. i boer mellem 10.000 og 30.000 rbd. Denne sidste betragtningsmade siger vel kun lidt om kobmaendene som redere. Tager vi nu imidlertid nogle af de storre skibsfartsbyer, sa far vi, at kobmaendene ejede mellem 80 og 90 pet. af skibene, nar der regnes efter draegtighed. Det forholder sig sadan, at naesten alle storre skibe i den danske provins var ejet af kobmaend. De udpraegede sefartsomrader Tasinge, JEw og Fano havde gennemgaende ret sma skibe.

Til en karakteristik af provinskobmasndene havde det saledes vaeret vaesentligt at medtage deres rederivirksomhed. Deter ydermere - naturligt nok - et signalement af den gruppe, der kaldes storkobmaend. Dette materiale kunne yderligere have vaeret suppleret med de skibsfartslister, konsulerne indsendte til Kommercekollegiet. Her indberettede de om anlobne danske skibe i deres omrade, og dermed far man en opgorelse over fragt og ruter for danske skibe i perioden.

En anden kildegruppe, der mangier, er Nationalbankens vekselboger. Af s. 60 fremgar, at forfatteren ogsa har savnet dem og eftersogt dem forga;ves. En vassentligraekke af dem star imidlertid velbevaretog übrudt pa loftet i Nationalbankensfilial i Arhus. Note 114, side 388, viser de med flid er blevet efterspurgti

spurgtiKebenhavn; men Arhus-fllialen, der dog netop var oprettet for at betjene provinskobmasnd, er ikke blevet spurgt, og der findes de altsa.

Disse vekselprotokoller er fort i to raekker, dels for banco-veksler trukket pa udlandet, dels for veksler trukket pa Kobenhavn. De giver et udmaerket indtryk af, hvilke handelshuse der benyttede systemet, og af omfanget af deres opnaede diskontering. Vi ser ogsa, hvilke huse de enkelte kobmaend isasr havde forbindelse med i Hamborg (Salomon Heine og M. J. Jenisch) og Altona (Donner og Baur). Bogerne viser ogsa tydelige saesonsvingninger, saledes som det omtales side 134f. med juli-august og januar som de »dyre« maneder (f.eks. 4 gange sa meget som i februar). Man har abenbart skullet bruge penge til opkob i sensommeren og til importen forst pa vinteren.

Af bl.a. de kopiboger, der ogsa er bevaret i Nationalbankfilialen, far vi tillige underretning om vilkarene for de kassekreditter, bankkontoret begyndte at yde - vistnok for forste gang i Danmark. Foruden dette ydede Den jyske Nationalbank ogsa betydelige lombardlan.

Mens vi er ved bankkontorets virksomhed, springer vi frem til side 129. Her siges det, at kontoret ikke naede at fa afgorende betydning i denne periode. Dette star i modsaetning til Axel Rubows udsagn i »Nationalbankens historie 1818-1878« 246), hvor han siger, at det blev en betydelig fordel bade for jyske og kobenhavnske handlende (det var blevet lettere at arbejde med kobenhavnske kreditter). Rubows bog er med i litteraturlisten, men der henvises ikke til den pa dette sted (om i det hele taget noget sted). Forfatterens vurdering af det jyske bankkontor bygger udelukkende pa en undersogelse af en enkelt Kolding-kobmands arkiv. Rubow opgor dog bankkontorets vekselomsaetning i 1846-47 til godt 10 mill. rbd. - s. 332 er vaerdien af provinsens samlede import 1847 opgjort til ca. 8 mill.

Netop nar det gselder periodens sidste ar, kan der i ovrigt vaere grund til at ytre betaenkelighed over for resultaternes raekkevidde. Den omstaendighed, at resultaterne i vid udstraekning er afhaengig af boopgorelser, bevirker, at huse, der har optaget nye metoder eller nye forbindelser i lobet af 1840'erne, maske i mange tilfaelde ikke vil vaere repraesenteret og da navnlig ikke, hvis indehaverne har vaeret forholdsvis unge.

Deter allerede sagt, at fremstillingen i det hele virker overbevisende. I teksten gemmer der sig imidlertid en raekke enkeltheder, som det nok kan vaere rimeligt at omtale naermere.

Det betaenkelige i kildematerialets raekkevidde fremgar af afsnittet side 84 om handelen pa Norge. Det siges her, at handelen pa Norge ikke blev finansieret ved kreditgivning fra dansk side, idet en sadan kredit ikke har afsat sig spor i handelsarkivernes korrespondance. Nu er det jo imidlertid kun et mindre antal arkiver, der er bevaret, og man kan nok sperge, om det ikke havde vaeret rimeligt at se, hvad kobenhavnske handelsarkiver kunne fortaelle om provinsens handel. Netop pa dette her omrade dokumenterer arkivet fra Suhr & Son, at han som kommissionasr for provinshuse ydede en betydelig kredit til norske firmaer (Birgit Niichel Thomsen: Dansk-engelsk samhandel, 1966, s. 229 ff).

Et interessant faenomen strejfes pa siderne 97, 98, 100 og 109. Deter handelshusenes tilbojelighed til at specialisere sig pa bestemte markeder. Her burde der nok vaere gaet videre, nemlig i en undersogelse af i hvor hoj grad man holdt sig til faste forretningsforbindelser, og hvad der betingede disse (uddannelsesar, »arvede« forbindelser osv.). Uden at kunne dokumentere det har mange ars beskaeftigelse med disse arkiver efterladt indtrykket af en vis »stivhed« pa bekostning af en fri Sogen pa verdensmarkedet, ledet af merkantile realiteter.

Flere gange har veeret naevnt onsket om inddragelse af yderligere kildemateriale. Nar det gaelder vareindforselen, sa omtales den s. 10 If pa grundlag af den officielle statistik, der starter i 1844. Afsnittet indeholder nogle raesonnementer over, hvordan det kunne have vaeret for 1844. Det ville have vaeret en stotte for disse, hvis den engelske statistik havde vaeret benyttet; den tillader at angive Danmarks direkte import fra England tilbage til 1827 (Birgit Niichel Thomsen s. 114); det ville dog ikke pa afgorende made have aendret raesonnementerne - det ma siges til forfatterens anerkendelse. At den engelske statistik kendes via Birgit Niichel Thomsens vaerk fremgar i ovrigt af s. 105, hvor det siges, at importen af jern og kul var tiltagende i slutningen af perioden; statistikken viser dog, at stigningen var der allerede fra 1820'erne. En inddragelse af den hamborgske statistik havde maske ogsa vasret nyttig.

Undertiden savnes raesonnementer. Det drejer sig f. eks. om prangerne (s. 155). Det ville have vaeret lige sa nyttigt og rimeligt med en forklaring pa, hvorfor der blev indskudt dette led mellem kobmand og bonde. Hvorfor kunne det ikke lige sa godt have vaeret folk ansat hos kobmanden, der tog ud pa landet? Ved vi i det hele taget, om det var sa almindeligt med prangere, som bogen her giver det udseendet af? Af Finn H. Lauridsens bog om Chr. H. Nielsen i Hjorring fremgar det i hvert fald, at han i 1820'erne som »kobmandskarl« i Alborg udforte de samme funktioner som Cohns prangere. De mange klager over prangere siger ikke i sig selv noget om deres udbredelse.

Omvendt spekuleres der vist vel meget pa et enkelt punkt i afsnittet om kapitalforholdene. Her moder vi tidligt nogle oplysninger og spekulationer omkring sparekasserne. Forst det forhold, at sparekasserne fra 1830'erne begyndte med udlansvirksomhed, det omtales s. 167 og 168 som nye muligheder for kobmaendene; men fremme pa s. 207 ma det konstateres med tal, at det alligevel ikke var nogen mulighed. Trods dette raesonneres der side 167 over, at der var sa mange kobmaend blandt sparekassestifterne med det resultat, at dette matte skyldes deres interesse i at kunne lane penge. Det oplyses samtidig, at embedsmaendene udgjorde en endnu storre andel af stifterne. Var det ogsa for at lane? Er hele forklaringen ikke blot den, at netop de to samfundsgrupper var de eneste, der havde forudsaetninger for at fa de nye institutioner sat i system? Deter i hvert fald ogsa sadanne forhold, der papeges s. 243, nar det gaslder kommunale hverv.

De folgende afsnit indeholder gode redegorelser for svingninger i fallitter og etableringer samt kobmaendenes kreditmuligheder. I tysk og norsk forskning har man vaeret optaget af kapitalkravene ved etableringen; det havde vaeret naturligt ogsa at tage dette op her.

Kapitlet om kobmaendenes sociale status rummer mange muligheder. Vi far her en raekke interessante oplysninger om lagdelingerne inden for handelsstanden og om familieforbindelsernes betydning. Det sker pa grundlag af Svendborg, Middelfart, Assens og Holbaek. Populationen er jo ikke stor, og det kan sikkert give skaevheder. Et eksempel er jodernes position, som den er omtalt s. 231; her far vi at vide, at der ikke var joder i gruppen med den hojeste okonomiske status. Havde udvalget af byer vaeret et andet, f.eks. Arhus, Randers eller Alborg, ville der utvivlsomt have vaeret adskillige i gruppe I. Tilsvarende skaevheder kan gemme sig ogsa pa andre omrader, uden at vi er opmaerksom pa det.

Om hele kapitlet gaslder dog, at kobmaendenemales med sig selv. Der siges nok noget om forholdet til handvaerkerne;men vi far egentlig ikke at vide, om en handvaerker i den okonomisk betingede gruppe I er lavere placeret end en kobmandi

mandigruppe I. Deter i det hele taget et ustillet og derfor ogsa übesvaret sporgsmal,om der var andre erhverv inden for gruppe I, og hvem det i givet fald var.

Det man savner mest i bogen - men som kan gores nu, hvor den er skrevet - er forbindelserne til det generelle, en indplacering i den almindelige okonomiske udvikling. For det forste, hvordan var den danske provinskobmands stilling sammenlignet med andre provinskobmaend i Europa? Var han mere selvstaendig i forhold til de store metropoler? I hvor hoj grad var han bankier for andre kobmasnd (f.eks. Muus s. 145)? Selv om det antydes flere steder, sa mangier vi ogsa systematisk oplysning om hans forhold til den fremspirende industri. Vi ved heller ikke, hvor meget hans kreditgivning betod for andre erhverv. Hvordan var egentlig hans kapitalforhold i det hele taget? Var der f.eks. tale om, at forretningerne kraevede en stadig storre investering? Havde han en social placering, der gjorde ham og hans kolleger til en politisk og erhvervsmaessig ledende og initiativbaerende gruppe? Der er i bogens titel foretaget en sadan indsnsevring, at man ikke kan bebrejde forfatteren, at mange af disse sporgsmal star übesvaret; men alligevel er det dem, der sidder tilbage efter laesningen. Hvad der imidlertid ogsa sidder tilbage er en klar forestilling om, at den danske provinskobmand ikke naer var sa ringe, som man hidtil har troet. Deter virkelig nyrydning, der her er foretaget.